Eks-formand foreslår sværere vej i Folketinget for nye partier

Efter flugt fra BP mener eks-folketingsformand, at der skal flere erklæringer til for at blive opstillet.

Det siger han til Politiken, i kølvandet på at Borgernes Parti siden valget i marts er gået fra fire til ét folketingsmedlem.

- Jeg synes, det er relevant at diskutere en ændring af de regler, for vi har set nogle eksempler - nu her med Borgernes Parti - hvor det relativt hurtigt går i opløsning, siger Henrik Dam til Politiken.

Det kræver i dag 20.387 vælgererklæringer for, at et parti bliver opstillingsberettiget til folketingsvalget.

Henrik Dam Kristensen, der var formand for Folketinget fra 2019 til 2022, mener, at "hvis en person har lidt profil i forvejen og er stærk på sociale medier, så tager det ikke så forfærdelig lang tid at samle de der underskrifter".

Han peger også på, at sammenlignelige lande typisk har enten en høj spærregrænse og enkle regler for at blive opstillingsberettiget eller det modsatte.

De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, siger til Politiken, at De Radikale er "villige til at se", om der skal flere vælgererklæringer til for at blive opstillingsberettiget.

Han mener også, at det er "betydeligt lettere at samle digitale underskrifter".

Det er Kristendemokraternes formand Jeppe Hedaa uenig i.

Han mener, at det digitale system for vælgererklæringer er "en labyrint", og at det er sværere at indsamle nu end tidligere.

Politiken beskriver også, hvordan en række nuværende folketingsmedlemmer i TV 2's kandidattest før folketingsvalget erklærede sig enige i, at spærregrænsen skal hæves.

Det drejer sig blandt andre om de fungerende ministre Marie Bjerre (V), Thomas Danielsen (V) og Rasmus Stoklund (S) samt Socialdemokratiets gruppeformand, Leif Lahn (S).

Ifølge en meningsmåling fra Epinion for Altinget og DR mener 65 procent af vælgerne, at den nuværende spærregrænse på to procent bør hæves.

/ritzau/