Dobbeltmandat i S vil kunne ses på valgresultat men give tidspres

14. SEP 2024 • 06:00ERHVERV/POLITIK

Hvis Socialdemokratiet ophæver forbud om dobbeltmandat, risikerer man, at der ikke er tid nok til begge hverv.

Hvis det socialdemokratiske forbud om dobbeltmandat bliver ophævet, kan det have en effekt på partiets resultat ved næste kommunalvalg.

Det vurderer Flemming Juul Christiansen, der er lektor i statskundskab på Roskilde Universitet.

- Socialdemokratiet er et parti, hvor mange stemmer personligt. Og der kan det, at man kender et navn fra offentligheden, godt have en effekt, siger han.

- Hvis man sidder i Folketinget, giver det en eksponering, som kan være svær at opnå som byrådsmedlem.

I denne weekend afholder Socialdemokratiet kongres i Aalborg. Her skal partiet blandt andet vedtage, om det 55 år gamle forbud om dobbeltmandat skal afskaffes.

Bliver ændringsforslaget vedtaget, betyder det, at en socialdemokratisk politiker fremover kan være medlem af både Folketinget og eksempelvis et byråd.

- Det kan være udslagsgivende for valgresultatet - for den efterfølgende konstituering og for den gennemførte politik - at kendte profiler kan opstille til lokale valg, skrev partiets hovedbestyrelse som begrundelse ifølge Politiken.

Men der kan også være konsekvenser ved at en politiker sidder i både Folketinget og et byråd.

- Strukturreformen (fra 2007, red.) førte til færre politikere i byrådene og flere opgaver til kommunerne. Så arbejdsbyrden er blevet større for de enkelte kommunalpolitikere, siger Flemming Juul Christiansen.

- Undersøgelser viser, at det nu kræver mere end 20 timer om ugen at sidde i et byråd. Samtidig bruger folketingsmedlemmer omkring 55 timer om ugen i gennemsnit.

Derfor skal man ifølge ham være klar over, at hvis man stemmer på en kandidat med dobbeltmandat, så er der en risiko for, at personen ikke har tid nok til at passe begge job.

Det er ikke det eneste, der skal vedtages denne weekend på Socialdemokratiets kongres i Aalborg. Hovedbestyrelsen i partiet ønsker blandt andet også at indføre kønskvoter.

Kønskvoterne skal sikre, at hverken mænd eller kvinder udgør mere end 60 procent, når der sammensættes bestyrelser i lokale partiforeninger, kredse, hovedbestyrelsen og andre organisatoriske led. Det skriver Politiken.

- Socialdemokratiet har flere kvindelige vælgere end mænd, så det vil selvfølgelig sende et signal til dem om, at partiet har fokus på ligestilling, siger Flemming Juul Christiansen.

Kønskvoterne skal også gælde, når der opstilles kandidater til politiske valg. Dog med undtagelse af folketingskandidater.

Til Politiken siger næstformand Marie Stærke (S), at det vil kræve et stort politisk arbejde at koordinere kandidater i alle kredse.

Flemming Juul Christiansen er enig i, at det ville være besværligt.

- Men i princippet ville de godt kunne indføre ændringer, der gjorde det muligt. De kunne for eksempel indføre en ordning på storkredsniveau, der sikrede, at flere kvinder stiller op, siger han.

/ritzau/

MESTE LÆST ERHVERV-POLITIK (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT