DD angriber regeringen: Hvorfor genindfører I ikke store bededag

Danmarksdemokraterne og Socialdemokratiet skændes om økonomi under førstebehandlingen af finanslovsforslag.

Det er nogle af de spørgsmål, som bliver drøftet tirsdag i Folketingssalen. Her bliver regeringens forslag til finansloven for næste år førstebehandlet.

Finansordfører Benny Engelbrecht (S) fremhæver i sin tale de tiltag, som regeringen har foretaget.

Herunder en sænkelse af elafgiften, fjernelse af afgift på kaffe og chokolade samt billigere daginstitutioner med flere voksne.

- Det kan lyde som små ting, men i hverdagen betyder det, at pensionisterne får flere penge til rådighed, og at børnefamilier kan mærke en forskel i både børnehave og budget, når der kommer mere luft til at håndtere de høje fødevarepriser, siger han fra Folketingets talerstol.

Samtidig kommer Benny Engelbrecht med stikpiller mod de fire blå partier, som lørdag i sidste uge havde det såkaldte Borgerligt Konvent.

Her fremlagde De Konservative, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance 50 forslag, som en eventuel kommende blå regering skal have ændret inden for sine første 100 dage ved magten.

Et af de 50 punkter er en genindførelse af store bededag, helligdagen som SVM-regeringen med støtte fra De Radikale aflivede for et par år siden.

Det vakte et ramaskrig fra vælgerne, som siden har sagt tak for sidst i de politiske meningsmålinger. Her er opbakningen fra vælgerne til regeringen dalet fra 50 procent til omkring 30-35 procent.

Finansordfører Dennis Flydtkjær (DD) er da heller ikke sen til at inddrage store bededag i sin tale, hvor han svarer på Benny Engelbrechts anklager.

Han kritiserer til gengæld regeringen for at bruge løs af det økonomiske råderum i sine forslag til forbedring af velfærden.

- Når man nu har åbnet for sluserne, og pengene vælter ud af statskassen, kan ordføreren (Benny Engelbrecht, red.) så ikke sætte lidt ord på, hvorfor man så ikke har fundet pengene til at genindføre store bededag?, siger Dennis Flydtkjær.

- Hvis man har råd til at drysse gaver ud over hele samfundet, men den helligdag, som kunne indbringe tre milliarder kroner, og forbruget nu over en toårig periode er steget med 97 milliarder kroner, hvorfor skulle danskerne miste store bededag, når man nu alligevel har åbnet for sluserne og pengene vælter ud af statskassen?

Benny Engelbrecht anerkender, at de offentlige udgifter er steget markant. Han henholder sig til, at det ikke mindst skyldes de øgede udgifter til forsvar og sikkerhed, som er kommet efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Det økonomiske råderum, som er statens forventede overskud, er siden folketingsvalget i 2022, blevet opjusteret med over 100 milliarder kroner.

/ritzau/