Afghanistan faldt fordi Vesten undervurderede Taliban

Flere faktorer var afgørende for, at Taliban genvandt magten i Afghanistan trods 20 års indsats.

Det konkluderer en udredning fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) onsdag om indsatsen.

Der har været mange analyser og meninger om krigen, men det samlede billede, som forskerne tegner, er nyt ifølge seniorforsker Mona Kanwal Sheikh, der har ledet udredningsarbejdet.

- Mange har et billede af, at Talebans magtovertagelse gik meget hurtigt og først fandt sted i slutningen af krigen. Men udredningen viser, at det skete gradvist over en lang årrække, siger hun i en pressemeddelelse.

44 danskere døde i Afghanistan. 37 som følge af direkte kamphandlinger, syv som følge af sygdom, ulykker og andre årsager.

Langt flere har fået varige mén på krop og sjæl.

De danske soldater hjalp blandt andet civilbefolkningen med forskellige projekter. De trænede sikkerhedsstyrker og deltog i ildkampe.

Men beslutningerne, der blev taget i starten af krigen, lagde kimen til, de udfordringer, man blev ved med at kæmpe med, skriver forskerne i rapporten.

For amerikanerne og den internationale koalition, som Danmark var en del af, allierede sig med krigsherrer og militser i det nordlige Afghanistan.

De var allerede kendt i lokalbefolkningen som brutale og korrupte, og dermed mistede den internationale indsats mod Taliban legitimitet på et tidligt tidspunkt i krigen.

- Fortællingen var, at vi kom med demokrati og frihedsrettigheder. Men det var ikke altid det afghanerne oplevede, siger Mona Kanwal Sheikh.

Taliban viste sig langt stærkere og mere strategiske end antaget, og forskerne bag udredningen fremhæver flere ting, der gik galt under indsatsen.

Den militære og civile kapacitetsopbygning styrkede ikke de afghanske institutioner.

Amerikanerne lavede tilbagetrækningsaftalen med Taliban uden at inddrage hverken den afghanske regering eller USA’s egne allierede. Det var med til at bane vejen for Talibans magtovertagelse.

Der blev brug mange ressourcer på at træne den afghanske hær, som hurtigt blev overmandet af Taliban, da amerikanerne trak sig ud. Opbygningen af hæren handlede primært om at understøtte den amerikanske krig mod terror.

Først da forsvarsalliancen Nato trak sine kampstyrker ud i 2011, begyndte man for alvor at træne den afghanske hær til at varetage egen sikkerhed.

Men det var alt for sent, Taliban havde allerede vundet fodfæste, og uddannelsen var af ringe kvalitet ifølge forskerne.

Den civile indsats var også udfordret. Den foregik samtidig med krigen, og den blev ofte tilrettelagt for at understøtte og legitimere den militære indsats.

Størstedelen af hjælpen gik uden om den afghanske regering og var bestemt af Vestens ønsker - ikke af den afghanske regering. Dermed var den civile indsats med til at delegitimere den afghanske regering.

Rapporten, der er kommet onsdag, er en del af en større udredning.

Senere, i 2025, kommer en anden delrapport, der beskæftiger sig med de politiske beslutninger under det danske engagement i Afghanistan.

Den har på forhånd fået stor opmærksomhed, fordi der har været tvivl om, hvorvidt flere ledende politikere ville stille op til interview til udredningen.

/ritzau/