Aagaard skal forhandle kontroversiel CO2-handel på EU's vegne
Lars Aagaard skal forhandle nyt kontroversielt system for CO2-handel på EU's vegne til klimatopmøde.
Klimaminister Lars Aagaard (M) skal være EU's mand i rummet, når klimatopmødet COP29 skal aftale en ny handel med kreditter fra CO2-udledning og reduktion.Sammen med den hollandske minister Sophie Hermans er Lars Aagaard blevet udpeget til at lede forhandlingerne på EU's vegne.
- For Danmark og EU er det afgørende, at man kan stole på, at de projekter er ægte og virker som beskrevet. At de er dokumenterede og registrerede, siger Lars Aagaard.
Klimaministeren er tirsdag ankommet til klimatopmødet i Baku, Aserbajdsjan.
Den officielle deadline for indgåelse af en aftale på topmødet er fredag, men det ventes at trække ud over weekenden.
Handel med CO2-kreditter er en kontroversiel størrelse, hvor lande og virksomheder kan købe sig til reduktioner andre steder.
Handelssystemet for CO2-kreditter har været udskudt flere klimatopmøder i streg, men nu skal det afgøres. Det er det sidste udestående fra Paris-aftalen, som endnu ikke er forhandlet på plads.
Handlen rummer både farlige faldgruber og store potentialer, ser Lars Aagaard.
I den bedste verden kan et internationalt handelssystem for CO2-kreditter være et samfundsøkonomisk effektivt værktøj til at reducere udledningen de steder, det er billigst.
- Der kan være lande, der har meget svært ved at nå deres målopfyldelse, og hvor det dyrt. Her kan man for en lavere pris opnå flere reduktioner andre steder, siger Lars Aagaard.
Dertil kan mekanismen være med til at flytte penge fra rige lande mod fattige lande, påpeger han.
Men hvis systemet indrettes forkert, kan det være en bombe under den globale omstilling med snyd og humbug til følge.
Der er talrige eksempler på, at klimakreditter har vist sig at være tomme, anerkender den danske minister.
Det betyder, at der ikke er sket den reduktion, som sælger af kreditten har lovet, og at der derfor er sket en dobbelt udledning af CO2.
Det tidligere system for handlen, kendt fra Kyoto-protokollen, var dårligt indrettet.
- Kvaliteten var ikke i orden i for mange projekter, de ikke gav reduktioner, når man kiggede efter, og hvor projekter var talt med to gange, siger Lars Aagaard.
Han ser det som sin og EU's rolle at sikre, at det ikke sker igen.
- For så er der i EU's optik ikke en aftale.
/ritzau/