Sæler, søfugle og sjældne padder på de yderste skær

En tur til Ertholmene kan byde på mange naturoplevelser. Prøv en sælsafari eller få et glimt af latterfrøen i et af øernes små vandhuller.

På Christiansø kan man danse på Månen, kysse ved Verdens Ende, gå tur på Langelinie og bade i Nyhavn. Det er stednavne på Ertholmene, der siden 1684 har været en stor fæstning med to kanontårne, mure og boliger for soldaterne. Da Christian V. indviede den, sagde han, at navnet skulle være Christiansø.

Hvert eneste år kommer der mange tusinde turister til Christiansø. De kommer for den gamle fæstning med de historiske huse og det særprægede miljø med små haver og eksotiske træer. Man kan få mange naturoplevelser på øerne. Tusindvis af sjældne alkefugle, der ligner pingviner, edderfugle der trygt ligger og ruger på sine æg uden at ænse turisterne samt nærkontakt med sjældne padder i øernes små vandhuller. Siden 2009 har man endda kunnet få en 'sælsom' oplevelse med mange hundrede store gråsæler på klipperne.

Turen

Hver dag i turistsæsonen afgår skibet 'Ertholm' fra Gudhjem til Christiansø. Nogle gange laver skibet en lille omvej til skæret med de mange sæler for turisternes skyld. Spørg besætningen ombord · det kaldes en sælsafari og koster ikke ekstra.

Gråsæler ved skæret Tat med Christiansø i baggrunden.

Gråsælerne i Østersøen

Skæret Tat er Danmarks største rasteplads for de store gråsæler. Hannerne kan blive over to meter lange med en vægt på cirka 300 kilo, hvilket er det samme som en hvalros. Gråsælerne er rovdyr, der spiser fisk og elsker torskens lever. De er således store konkurrenter til erhvervsfiskerne, og i dag er der ingen fiskere tilbage på Christiansø.

Før 1900 var der mange gråsæler i Østersøen. Dengang fødte hunnerne deres unge på drivisen i den indre østersø, og man mener, at hele bestanden var på 80.000 sæler. Da de også dengang ødelagde fiskeriet for landenes erhvervsfiskere, blev sælerne slået ihjel. Der blev endda udlovet dusør for skudte sæler, og derfor gik bestanden ned. Efter 1960 gik gråsælerne yderligere tilbage på grund af Østersøens forurening, og alle hunnerne blev sterile. Østersøens bestand af gråsæler var reduceret med 80 procent.

Fra 1967 har gråsæler været fredet, og samtidig er Østersøens miljø forbedret, så i dag regner man med, at den samlede bestand i Østersøen er på cirka 50.000 gråsæler.

Yngler i Estland

På grund af klimaændringer er vinterens drivis i Østersøen fortid. Som erstatning for gråsælernes ynglested mener forskerne, at hunnerne føder deres ene unge på øde strande i Estland. Herfra kan de voksne sæler lave udflugter til gode fiske- og rastepladser i Østersøen, og en af de største er skæret Tat ved Christiansø. Ligesom resten af Christiansø er skæret naturfredet, og det fornemmer sælerne. Man kan ligefrem se det på de dovne sæler, deres store sorte øjne smiler og siger 'forsvind', her er fred.

Da gråsæler kan svømme 300 kilometer i døgnet, bliver bestanden ved øerne udskiftet. Der er flest sæler om foråret og sommeren, om vinteren og i ynglesæsonen mindre. Det højeste antal rastende gråsæler ved Christiansø har været 800, men omkring 300 ses ofte.

Hunner med brune ællinger inden turen går svømmende til Bornholm.

Edderfuglenes gumpetunge problemer

Christiansøs 'nationalfugl' må være edderfuglene, der ankommer tidligt om foråret. De brune hunner og farvestrålende hvide og sorte hanner havde engang en samlet ynglebestand på cirka 2.800 par. Den var i 1992 skrumpet til 1.600 par, måske på grund af Østersøens dårlige miljø. I dag er bestanden anslået på 2.000 par. Men de må slås med mange problemer. Dels føden, de spiser blåmuslinger, men de er for små, og de mange sølvmåger spiser både æg og deres ællinger. Det sidste problem kan i første omgang klares med at lave rederne i nærheden af menneskerne på de beboede øer. Derfor kan man finde fuglene rugende overalt, og de er meget tillidsfulde, da der hverken findes hunde, katte, rotter og mus på øerne. Efter klækningen af æggene må edderfuglen afskaffe det næste problem, føden og tusindvis af sultne sølvmåger. Bare nogle timer gamle må hunnerne derfor svømme til Bornholm med deres brune ællinger. Svømmeturen er på 16 kilometer og varer et døgn. Selv om 60 procent af de små bliver spist af mågerne eller drukner undervejs, overlever resten, der er mængder af føde i den fladvandede skærgård på Østbornholm.

Den store latterfrø.

Mystik i vandhullerne

Øens små damme er gamle stenbrud med mange spændende dyr og padder. Stor og lille vandsalamander, sjældne grønbrogede tudser, skrubtudser, grønne frøer og de store latterfrøer. Bortset fra Bornholm findes latterfrøen ikke i Europa, men den almindelige grønne frø. Latterfrøen er udbredt fra Baltikum over Rusland til Kina. Normalt hører man andre steder kun et plump fra de sky frøer.

På Christiansø kan man se dem på nært hold nede i vandet, synet kan gøre turen ekstra spændende. Men samtidig er der mystik hos frøerne i vandet. Alle grønne frøer er hanner, hunnerne er store latterfrøer. For at få en mage må de små grønne frøer kvække som store latterfrøer, og efter parringen bliver afkommet ikke enten eller, men både og. Alle hunner bliver latterfrøer og hannerne små grønne frøer. Det er noget biologisk rod, men hvorfor skal alting være nemt.

En kvækkende grøn frø i en af øens vandhuller.

'Kattelemme' på Christiansø

Mange haver er indhegnet med et stendige og en sortmalet dør. Mange af dørene har en åbning forneden, der ligner en lille kattelem. Der er dog ingen katte på øerne på grund af fuglene, alligevel kalder øboerne åbningen for en kattelem. Selv om den er til 'hjulkatten', det lokale navn for pindsvin der kan rulle sig sammen som et hjul.

Pindsvin blev engang indført fra Bornholm, de spiser skrubtudser, og dem var der alt for mange af på øerne. I dag er skrubtudserne til at leve med. I øvrigt fortæller en sød anekdote om skrubtudser på Christiansø: Engang ville en lille pige kysse en tudse, da hendes far havde sagt, at så ville hun blive gift med en prins. I samme øjeblik hun kyssede tudsen, kom prinsen gående. Men da hun så prinsen, udbrød hun spontant: 'Ham den tykke vil jeg ikke have'. Det var prins Henrik, for kongeskibet Dannebrog var ankommet samme morgen.

God tur.