Her angreb svenskerne os for 377 år siden

For 377 år siden kom svenskerne og angreb en skanse mellem Aarsdale og Nexø. Hændelsen foregik den 9. juni 1645 og var årsagen til, at Bornholm bagefter blev en svensk landsdel. På vandreturen kommer vi forbi den berømte skanse og oplever en helt oprindelig natur. Bortset fra nogle udplantede fyrretræer er kyststrækningen aldrig blevet påvirket af mennesker. Sådan har der set ud for 377 år siden – eller for 1.000 år siden. Det oplever man ikke mange steder i Danmark.

Turen

Parker på havnen i Aarsdale. Gå op gennem hovedgaden i sydlig retning mod landevejen. Kort inden ses et skilt til venstre med navnet Kyststi. Herfra følges stien langs kysten til turens endemål Frederiks Stenbrud i Nexø.

Strækningen er fire milometer Nogle steder er stien smal, og den tætte vegetation fortæller også, at den sjældent bliver brugt. Samtidig er stien lidt udfordrende på en sådan måde, at man ikke altid kan finde den, men så opdager man den bag nogle klipper, og man er tilbage på sporet.

Ved turens endemål tager man bussen tilbage til Aarsdale oppe fra landevejen. Bussen går hver anden time. Man kan også vandre turen med gode venner og køre i to biler. Den ene parkeres ved endemålet, den anden køres til turens udgangspunkt.

Weekendens vandretur er på fire kilometer og går fra Aarsdale til Nexø. Inden turen langs kystens mere åbne områder passeres en kystskov med borde og bænke. Senere ses en smuk udsigt mod Aarsdale med de gamle silderøgerier. For 100 år siden var der 12 aktive silderøgerier, men i dag er der kun to tilbage. I begyndelsen af turen er stien belagt med grus. Dette er resterne af klippernes grovkornede granit, som er forvitret og omskaber dem til bløde afrundede former. Affaldet er brugt til stien.

I juni ses mange brune edderfugle med ællinger langs klippekysten. De hvide hanner er fløjet til de indre danske farvande for at fælde. På små skær ruger der storm- og sølvmåger, og enkelte steder ved beskyttede vige ruger nogle knopsvaner. Der er mange gravænder og toppede skalleslugere. Af småfugle høres gulspurv og tornsanger og naturligvis mange nattergale. Hvis man hører en fugl synger ligesom: ”Vi – Di – O” er det den sjældne karmindompap. Der yngler flere par langs kysten.

Ved ”Skåret” vokser der melet kodriver og den gule kantbælg. De er sjældne i det øvrige land. Foto: Søren P. Sillehoved

Plantelivet

Vegetationen er præget af havets barske nærhed. Ener, slåen, forblæste røn, græs og lyng. Svalerod ses mange steder; planten er sjælden i det øvrige land. Der vokser ligeledes pragtstjerner, oksetunge, malurt og samkthansurt, der alle kan tåle tørke. Hvis man ser en lille busk med røde bær er det den røde dværgmispel. I Danmark vokser arten kun på Bornholm.

Senere passeres et klippefremspring, kaldt Skåret, med en helt anden type natur. Her er små enge med kalkholdigt vand fra en lille kilde, der giver et rigt blomsterflor. Her vokser den sjældne melede kodriver med violette blomster, akelejer, gøgeurter og gule kantbælg. Den sidste er sjælden i Danmark.

Klipperne syd for Aarsdale har bløde afrundede former, der skyldes forvitring af den grovkornede granit. De gule farver er gul væggelav. Foto: Søren P. Sillehoved

Gulhals Batteri

Snart kommer man til et åbent landskab med græssende får. Yderst på kysten ses en 25 meter lang skanse med to stensatte kanonbænke. Den blev sidst anvendt under englænderkrigene i 1800. På det tidspunkt var der 600 skanser på Bornholm. Opsat de steder hvor fjenderne kunne angribe. Mange skanser er bevarede, og der ses flere inden Nexø.

Efter en lille bugt kaldet ”Svenskehavn”, fortsætter stien langs kysten. Kort efter ses spor af nogle ældre stenbrud, kaldet ”Prøjserværket”. Navnet skyldes en preussisk mand, der i 1851 fik kongelig tilladelse til at bryde granit og sælge det i Tyskland. Det blev udskibet direkte fra kysten i gamle udtjente pramme med tilnavnet ”pæra-skuder”

Den efterfølgende naturhavn har derfor navnet ”Pærahavn”. De yderste skær er faktisk øens østligste punkt.

På den største mindesten blev der i 1901 indhugget en tekst om hændelsen. Foto: Søren P. Sillehoved

Malkværn Skanse

Kort efter kommer man til den berømte Malkværn Skanse. Den dybe sejlrende langs kysten var tidligere beskyttet af nogle skær, der i stormvejr fik bølgerne til at give en høj lyd ligesom en kværn, der maler malt. Lyden var så høj, at den forstyrrede de lokale folks nattesøvn, men efter man sprængte skæret med dynamit, har freden sænket sig på alle fronter.

Den 9. juni 1645 var skansen bevogtet af 29 mand fra Ibsker og tre fra Svaneke Borgerkompagni. Da 500 kamptrænede svenskere gik på land, angreb de skansen og alle mand flygtede undtagen de tre fra Svaneke. De blev dræbt, og den sidste mand på skansen blev Albret Wolffsen. Bagefter travede svenskerne til Nexø og byen blev plyndret. De fik 10.000 rigsdaler i sølv for at skåne byen og resten af Bornholm, men overholdt ikke aftalen og sejlede nordpå og angreb Hammershus, hvorefter øen blev en svensk landsdel. Fredsforhandlinger i august 1645 endte med, at Bornholm på ny kom tilbage til Danmark. Den aftale kunne svenskerne heller ikke holde. Husk 1658. Resten er bare historie.

Under englænderkrigen i 1807 blev den 12 meter lange skansen udstyret med to ottepundskanoner. Fra 1901 blev skansen fredet som fortidsminde, og samtidig blev der opsat tre mindesten om begivenheden i 1645. På den største er der indhugget et minde om Albret Wolffsen, og på den modsatte side står der: "Han stred for konge og land og måtte så ærligen dø".

Stenbrudsgården ved det gamle sandstensbrud fra 1754. Læg mærke til stengærdet af flade sandsten uden bindemiddel. Sådanne ses mange steder i Nexø. Foto: Søren P. Sillehoved

Halleklipperne og Frederiks Stenbrud

Kort før Nexø ses et stort fladt område med lave klipper, kaldet for ”Halleklipperne”. Der ses en skanse med navnet ”Lerskreds Batteri”, og kanonerne her kunne beskytte Nexø. Skjult af tætte krat anes endnu en skanse, kaldet ”Jomfruens Batteri”.

Netop her ser man den skarpe grænse mellem den gamle granit og en næsten en milliard år yngre sandsten, der udgør undergrunden af hele byen.

Efter ildebranden i København skulle man bruge sandsten til byens nye facader. Fra 1754 blev der anlagt et stenbrud, opkaldt efter kong Frederik 5. Oppe ved landevejen byggede man en stor ejendom til direktøren, Stenbrudsgården. På et tidspunkt var der fast arbejde til 50 stenhuggere. Der blev leveret tilhuggede sandsten til mange store bygninger i hovedstaden, blandt andet Vor Frue Kirke og Frihedsstøtten. I 1872 ødelagde stormfloden stenbruddet, der blev omskabt til en sø. Der arbejdes endnu med den lokale sandsten, men fra andre stenbrud.

Alle byens stengærder er lavet af den lokale flade sandsten.

God tur.

 

Turens højdepunkter

Malkværn Skanse med minder fra svenskekrigene.

Den oprindelige uspolerede natur.

Prøjserværket – et ældre tysk granitbrud fra 1851.

"Pæra Havn". De yderste skær er Bornholms østligste sted.

Blomsterengen ved Skåret med sjældne planter.

Grænsen mellem den urgamle granit og en milliard år yngre sandsten.