Hede med hemmeligheder

Denne vandretur går fra Boderne til Raghammer, det bornholmske svar på den store jyske hede, men i miniformat. Det smukke hede landskab har siden 2. verdenskrig været militært øvelsesterræn, og derfor er det ikke særlig kendt, selv om der er tinglyst offentlig adgang. Området skjuler også nogle hemmeligheder. Her yngler sortstrubet bynkefugl, en normalt meget sjælden trækgæst. Den tørre hede har også landets eneste forekomst af blåvinget ørkengræshoppe, havbunden skjuler bornholmske diamanter og endelig havde Aakirkeby i middelalderen en havn ved Raghamner.

 

Turen

Turen udgår fra parkeringspladsen ved Boderne. Vandreturen derfra til Raghammer og retur vil være på 5 km. På udturen følger man sandstranden mod øst. Hjemturen foregår ad stier gennem fyrreskoven og veje mellem sommerhusene.
Undersøg først om militæret har skydeøvelser. Fra Sdr. landevej kan man se en høj mast. Hvis den røde kugle er oppe er der militære aktiviteter og adgang forbudt. Når den er nede er der fri adgang, man må kun gå gennem det store fredede område. Der må ikke samles tomme patroner og andre militære dele.

Turen begynder fra Boderne.

Den lille fritidshavn domineres i dag af små røde fritidshuse. Omkring 1800 havde den et toldsted, da et kalkbrud ved Limensgade udskibede sine produkter til cement herfra.

En flækket kalkbolle med en 'bornholmsk diamant', som egentlig er bjergkrystaller.

Bornholmske diamanter

Ude på havbunden kan der være runde kalkboller med små bjergkrystaller, der ligner ægte diamanter. Da det i 1783 blev forbudt at importere ædelstene fra udlandet, var der stor efterspørgsel efter noget, der lignede. På gamle kort kan man se navne som diamantrevet og Karlebyes Diamantsliberi, der lå her ved kysten. Her optog man kalkbollerne, der i året 1791 kunne fremvise 292 'diamanter', som efter slibning blev sendt til København. Året efter var antallet 1.080. De blev brugt af fine kvinder til hårspænder og brystnåle, blandt andet af dronning Louise, Frederik V's hustru. Nogle af dem er i dag udstillet med kronjuvelerne på Rosenborg Slot.

Senere blev kalkbollerne med sine krystaller opfisket af sportsdykkere, der blev solgt til øens turister. De 400 millioner år gamle kalkboller er i dag fredet, og samtidig er det forbudt at dykke i havet mellem Boderne og udløbet af Øle Å. Sandflugtens klitter skjuler således sporene efter fortidens 'diamant'-sliberi.

På lang afstand kan man se havet bryde stenrevet på Raghammer Odde. Der kan ses nogle gravænder, et par strandskader skriger højt, det er deres ynglested. Man kan se deres lange røde næb på lang afstand.

Her forlader man stranden og finder et hjulspor gennem det store bakkede område.

Raghammer skydeterræn med et skilt der viser vej til Boderne.

Historiske forhold

Ligesom andre steder på Sydvestbornholm var der sandflugt i 1800-tallet. For at dæmpe den blev der plantet fyrretræer, men da ejerne af den yderste odde også ville plante, blev det forhindret af en fredning i 1934. Landskabet havde større værdi uden træer. Efter 1942 blev det yderligere forbudt at bygge sommerhuse, og samtidig skulle der være fri adgang i det store område.

Under 2. verdenskrig havde tyskerne en militær post på odden, og den blev overtaget af russerne i 1945-46. Bagefter brugte det danske militær området til feltskydning og øvelser. Efter 1967 købte staten Eskegård med tilhørende arealer for at have mere plads. Skydeterrænet er i dag på 300 hektar.

Boderne Havn.

Naturforhold

Der ses mange rådyr i det store område. Engang var der mange kaniner, men ikke mere. Blandt de mere interessante fuglearter yngler bomlærke og den sjældne sortstrubede bynkefugl. Lokalitetens almindelige ynglefugle er lærke, engpiber og en tornskade med rød ryg. Trækfuglen kommer fra Sydafrika i maj, og med sit krogede næb spidder den føden på slåentorne. De lever af insekter og sommerfugle.

Blandt entomologer er området berømt. Her lever den sjældne ørkengræshoppe og flotte klitperlemorssommerfugl, den sidste som det eneste sted i landet bortset fra på den store jyske hede.

Området har det største lyngareal på Bornholm, bortset fra Hammeren. Overalt er der lave pilekrat af krybende pil, og jorden er næsten dækket af gråt rensdyrlav. Mange steder vokser der havemalurt, der kan anvendes som kryddersnaps, samt timian og bakkenellike.

På lang afstand opdager man de lokale strandskader.

Aakirkeby Havn

I et gammelt præstenotat fra 1623 berettes, at Aakirkeby havde en havn ved kysten. Også byer langt fra kysten havde brug for en havn, selvom havnen nok mere var et sted med dybt vand. Længere mod øst har Hullebækken sit udløb i havet, og ret tæt til kysten er vandet dybt. Måske var havnen der, men der er i dag ingen spor af den.

Herfra følger man hjulsporet gennem fyrreskoven til de militære bygninger, passerer nogle gamle rustne afspærringer fra krigen kaldet for 'Spanske Ryttere'. Der ses et skilt, der viser vej til Boderne, den følges gennem skoven til sommerhusområdet. En trommende flagspætte på en træstamme varsler, at det er forår. Med lærkesangen i ørerne kommer man hurtigt tilbage til Boderne.

Rigtig god tur.

 

Turens højdepunkter

Den flotte hede med bølgende bakker.

Følelsen af at have stedet for sig selv, da der sjældent kommer andre.

Naturen kan virke ensformig, men den er meget varieret med fine sandstrande, høje klitter med lyng, vandløb, søer, skov og en spændende flora.