Familiechef erkender problem: 'Stort pres og mange opgaver'

Der skal ske forbedriger i samarbejdet mellem kommunen og familier, når det handler om tvangfjernelse af børn. Det mener en række forældre, der i fællesskab har sendt et brev til kommunen. Familiechefen er positivt stemt over for initiativet og erkender, at der er udfordringer på området.

I forrige weekend samledes en række forældre til tvangsfjernede børn for i fællesskab at udarbejde et brev til Bornholms Regionskommune med et ønske om bedre dialog og samarbejde. Projektet har fået navnet 'Den Gode Sagsbehandling', og i sidste uge blev brevet sendt til flere politikere.

– Den overordnede intention med dette skriv er, at sagsbehandlingen fremover vil indeholde langt flere forebyggende indsatser inden der tyes til anbringelse, at både børn og forældre får rette støtte under anbringelsen, at der arbejdes målrettet mod hjemgivelse via optimering af forældreevner som matcher børnenes behov, samt at rette indsats til familien etableres ved en hjemgivelse, så denne har størst mulig chance for at have et vedblivende positivt udfald, fremgår det af brevet, som er udarbejdet i samarbejde med en uvildig familiesagsbehandler ovrefra.

Forældrene har alle det til fælles, at de oplever et ikke tilfredsstillende samarbejde med kommunens børne- og familieafdeling, og en stor del af deres anke handler om at blive set på som hele mennesker og ikke bare som et cpr-nummer.

Manglende retssikkerhed

Også emnet retssikkerhed fylder meget for forældrene - en sikkerhed der ifølge dem ikke er der.

– Enstemmigt fortæller forældrene om deres manglende retssikkerhed, når de ser vigtige misvisende dokumenter blive brugt som grundlag for beslutninger, afgørelser i kommunalt regi samt til børne- og ungeudvalget, ankestyrelsen og byretten. Forældrene ser en manglende retssikkerhed, når den gratis advokatbistand ikke dækker støtte til at få sagsakter berigtiget, ej heller til advokater fra fastlandets transportudgifter ved børne- og ungemøder samt ved møder i byretten, skriver de.

– Forældrene ønsker at få svar på deres henvendelser, at svartiden minimeres væsentligt, og at partshøringer overholdes. Forældrene ønsker, at der i langt højre grad prioriteres at indhente oplysninger hele vejen rundt, også fra selvvalgte aktører hvor forældrene har modtaget støtte, vejledning og hjælp. Forældrene ønsker fokus på, at gamle oplysninger erstattes af nyere, at sagsakter berigtiges samt at der fremadrettet udarbejdes referat ved hvert møde - som alle parter godkender samt får udleveret/tilsendt med det samme. Forældrene ønsker ligeledes at deres børns stemme høres.

Vil gerne samarbejdet

Brevet er blandt andet sendt til chefen for kommunens børne- og familiecenter, Ann Rubæk-Nielsen.

Inden brevet blev sendt, rettede Tidende henvendelse til centerchefen for at høre hendes tanker om, at forældrene havde fundet hinanden og arbejdede på et brev, hvilket hun er positivt stemt over for.

– De er sådan set ikke alene om det ønske, det vil vi også gerne, skriver hun i en mail.

Hvordan oplever du, samarbejdet generelt er mellem forældre og kommunen?

– I rigtig mange sager oplever vi et godt samarbejde, men der er selvfølgelig også sager, hvor det ikke lykkes for os. Det kan vi kun beklage, for vi vil gerne dialogen og samarbejdet.

Ann Rubæk-Nielsen skriver ligeledes, at der mangler medarbejdere, hvilket kan betyde, at afdelingen kan være svær at få fat i.

– Men vi gør alt, hvad vi kan for, at det ikke påvirker vores borgere alt for meget. Vi iværksætter forskellige tiltag for netop at udvikle forældresamarbejdet og den tidlige indsats, hvor vi kan yde støtte i hjemmet fremfor anbringelse som for eksempel i De Små Børns Bornholms pilotprojekt ”Fælles forandring”, hvor sagsbehandlere og familiebehandlere arbejder tæt sammen med forældrene.

Bliver der skredet til anbringelse for hurtigt?

– Der bliver aldrig iværksat en anbringelse uden, at der ligger et såkaldt anbringelsesgrundlag. I de tilfælde, hvor anbringelsesgrundlaget er til stede, er vi som kommune ved lov forpligtet til at træde ind. I den optik kan man ikke anbringe ”for hurtigt”, idet en anbringelse ikke er en naturlig forlængelse af et specifikt antal forebyggende indsatser. Hvis der blev indstillet til tvangsanbringelse på et utilstrækkeligt grundlag, ville sagen blive afvist, hvis ikke i børneungeudvalget, så af Ankestyrelsen eller Landsretten. Dette sker så sjældent, at hvis jeg oplyste et tal, vil der være tale om personidentificerbare data.

Erkender udfordringer

Ann Rubæk-Nielsen understreger i sin mail, at tvangsanbringelser ikke er noget, nogen som udgangspunkt ønsker, og at det er en 'alvorlig og indgribende foranstaltning'.

– Men i Danmark har vi heldigvis et retssystem, der sikrer, at vi overholder lovgivning på området, skriver hun og uddyber, at der ligger en proces bagved en tvangsfjernelse med en dommer, lægmænd og politikere, og at det ikke er kommunens sagsbehandlere, som egenhændigt tvangsfjerner børn.

Hun tilføjer ligeledes, at man kan anke en afgørelse truffet i børne- ungeudvalget.

– Jeg må i den forbindelse understrege, at hvis der er et anbringelsesgrundlag samt tvangsgrundlag, så er vi som kommune forpligtet til at handle på det, ellers ville vi ikke som forvaltning overholde lovgivningen.

Anne Rubæk-Nielsen erkender, at der er udfordringer på anbringelsesområdet på Bornholm.

– Det er altid en balancegang, og vi forsøger at samarbejde og kommunikere så meget, som situationen overhovedet tillader det. Det er dog ingen hemmelighed, at der er et stort pres og mange opgaver, der skal håndteres hver eneste dag, men vi er opmærksomme på altid at have fokus på at udvikle vores samarbejde med familierne på trods af de pressede vilkår, skriver hun og tilføjer, at en anbringelse er en sårbar situation at stå i som forældre, og at der kan være perioder i sagsbehandlingen, hvor samarbejdet er udfordret.

– Men det er min oplevelse, at vi i langt de fleste tilfælde lykkes med at etablere et godt samarbejde. Vi er dog ikke blinde for, at vi altid kan blive bedre til vores arbejde, og at vi, som bekendt, mangler lokale anbringelsesmuligheder og flere medarbejdere. Der er udfordringer på området der skal løses. Det er vi også i fuld gang med, da det var et fokus i budget 2023, skriver Ann Rubæk-Nielsen og tilføjer, at det blandt andet handler om at rekruttere nye plejefamilier på Bornholm og at udvide Ungehuset.