Et skjult paradis med klipper og fuglesang

Mellem Hasle og Klemensker skjuler der sig en naturperle. Den lange række af trætoppe på markerne gemmer på den flotte sprækkedal Svartingedalen med en smuk natur med millioner af anemoner, stejle klippeformationer og et rigt fugleliv.

Engang var Svartingedalen en af øens store attraktioner. Gennem en smal sprække med stejle klipper på begge sider kunne man vandre ud til en bredere dal med høje skrænter, hvor der øverst oppe lå en stor vandreblok man kaldte ”Jætten Bold”. Senere mistede dalen folks interesse, og man glemte nærmest stedet helt.

Under 2. Verdenskrig var stedet en kendt naturlokalitet. Der var benzinmangel, så folk kom kørende med hestevogne for at opleve stedets natur og den store sten. På et tidspunkt var der så mange besøgende, at ejeren af gården havde kaffeservering og musik i haven. Der blev endda tinglyst fri parkering ved gården. Efter krigen lokkede andre bornholmske naturlokaliteter for med biler, kunne folk komme overalt.

Svartingedalen er i dag fredet af Danmarks Naturfredningsforening. Fra 2017 købte Fugleværns Fonden under Dansk Ornitologisk Forening 27 hektar af den private naturskov på grund af den rige natur med sin store biodiversitet af fugle, planter og smådyr.

Efter købet lavede Fugleværns Fonden en såkaldt bioblitz. Det kaldes sådan, når landets dygtigste naturfolk skal registrere alle levende arter af dyr, fugle, insekter, snegle og planter i løbet af et enkelt døgn. På den lille strækning fandt de 400 forskellige arter, og nogle af dem var meget sjældne.

Turen

Der er to adgangsveje til Svartingedalen. Den ene fra parkeringspladsen ved Aahalsegård, Kirkedalsvej 25 i Hasle, en sidevej til Tassevej mod Rutsker. Ved landevejen ses et skilt med natursti.

Turen kan også starte modsat i den sydlige ende af Svartingedalen. Der er en fin parkeringsplads ved vandværket på Simlegårdsvej. Samlet er strækningen på seks kilometer. Derfor er det en god idé at tage turen med gode venner og to biler. Den ene bil parkeres ved vandværket og med den anden køres til parkeringspladsen ved Aahalsegård, hvor turen begynder.

Vandreturen gennem Svartingedalen

Der er parkeringsplads bag laden ved Aahalsegård. Derefter går man ned ad trappen og møder en stor overraskelse. Foran ses en smal spalte med høje klipper på begge sider. Med sagte dryp siver vandet ned over klipperne og samles til et lille vandløb, der løber klukkende gennem ”Halsen” og senere bliver forenet med den større Baggeå.

Her kan være meget fugtigt, men heldigvis er der broer de værste steder. Den smalle sprække er kun begyndelsen, det store natureventyr kommer udenfor, så måske er den smalle spalte perleporten til paradis.

Hvide anemoner i Svartingedalen så langt at øjet kan række. Foto: Søren P. Sillehoved

Dalens høje asketræer er bevoksede med stedsegrønne vedbend. Klipper og sten er dækket med mos. Der vokser bregner og smukke forårsblomster mellem klipperne. Blå, hvide og gule anemoner samt lærkesporer.

Efter Aahalsen breder dalen sig ud med høje skrænter på begge sider og millioner af hvide anemoner, orkideer og lærkesporer, endda i flere farver. Man følger sagte den lille skovsti gennem bunden af dalen, indtil et lille skilt viser til højre. Stien fører op mod toppen af skrænten med stenen ”Jættens Bold”.

Turen er lidt besværlig, men umagen værd med sin flotte udsigt og vandreblokken. Den store sten ligger helt tæt til kanten og truer med at falde ned. Den har ligget det samme sted i 25.000 år, for stenen kom med isen under istiden. Folkeviddet kalder den ”Jættens Bold” efter et gammelt sagn om en svensk jætte (trold), som i raseri over klokkernes klang havde kastet den mod sognets kirke. Trolden må have ramt forkert. Den havnede her, men måske er det bare en god historie.

I april synger rødhalsen i dalen. Den og mange andre sangfugle er almindelig. Foto: Søren P. Sillehoved

Fuglesang fra oven

Fra toppen over dalen hører man fuglenes forårssang. En syngende bogfinke, musvit og blåmejse samt grønirisk, rødhals og sangdrossel. Der høres løvsanger og gransanger. De første sangfugle fra Afrika. Over dalen ses svævende musvåger og sorte ravne. Nede fra skoven høres en stor flagspætte tromme af forårsglæde. Man kan sidde med ryggen på den store sten og nyde foråret og fuglesangen.

Der er ingen trapper, men en vanskelig og glat nedstigning. Heldigvis er der ophængt tykke reb, så man ikke glider. På skrænterne vokser der i maj orkideer af arten tyndakset gøgeurt med smukke lilla blomster. Helt nede fortsætter turen mod højre i den fugtige skov af elletræer. Her kan man se lille flagspætte med en størrelse som en spurv.

Man kommer frem til en rigtig skovsti, og den følger man mod højre langs kanten af Baggeå.

Jættens Bold hedder den store vandreblok øverst oppe på skrænten. Foto: Søren P. Sillehoved

Gydeplads for havørreder

Baggeå er gydeplads for store havørreder om efteråret, og deres yngel kan ses i vandet. En fiskehejre flyver op med en et hæst skrig, vred over at blive forstyrret under jagten.

Senere kommer man til en stor indhegnet eng med en låge. Fonden har udsat geder og køer som naturplejere.

Man følger sporet over engen. Mod højre er der spor af et stenbrud fra 1920'erne. Det kaldes Ambrosens Stenbrud. På et tidspunkt var der arbejde til 50 mand med hugning af brosten og skærver.

Efter engen fortsætter ruten gennem naturskoven mod syd. Mange steder er der opsat redekasser på træerne. Alle med forskellige huller og udseende efter arten af fugle. Her dyrker Fugleværns Fonden fuglene, og kasserne er opsat i mangel af egnede ældre redetræer.

Lærkespore findes i to farver; hvide og lilla. Foto: Søren P. Sillehoved

Den flyvende nøddeknækker

Et skarpt ”pix” afslører en flyvende kærnebider, for der yngler flere par i skoven. Den store finke har hvide vingebånd, kraftigt næb og stort hoved. Hovedet størrelse skyldes dens store nakkemuskler, og fuglen kan knuse kirsebærsten.

Nogle gange må man gå over en bro til åens modsatte side, for kort efter at gå tilbage over en anden bro. Langs stien vokser der gamle avnbøg og bøgetræer. Nogle ege er måske 300 år gamle. Nogle steder er der opsat bænke. Man følger bare stien, og efter skrænten med en trappe er man kommet til vejs ende. Parkeringspladsen ved vandværket med bilen. Med den køres til turens begyndelse.

God tur.