En skjult bornholmsk naturskat: Tag med til Verdens Ende
Stednavnet Verdens Ende findes mange steder på Jorden. Påskeøen i Stillehavet er en af dem, der er ligeledes Verdens Ende på Christiansø. Denne artikel handler dog om Verdens Ende mellem Stampen og Arnager syd for Rønne. Stednavnet er godt. Der kommer næsten ingen mennesker, bortset fra lystfiskere, selv om klinterne ved Bavnodde er geologisk berømte for øens yngste aflejringer og rigtig mange fossiler. Desuden vil strækningen begejstre alle med sine flotte landskaber. Det kræver kun, at man retter blikket mod havet for ikke at bliver distraheret af lufthavnens markante ståltrådshegn.
Turen
Fra Rønne kører man sydpå mod Bornholms Lufthavn og drejer til højre ved vejen mod sommerhusområdet Stampen. Efter vandværket fører en slynget vej nedad over Vellens Å og opad mod sommerhusene. Ved vej 7 er der en lille offentlig parkeringsplads. Derfra følges stien mod syd til Arnager. Retur er den på fire kilometer.
Omkring 1840 anlagde redningsvæsenet en sti langs alle Bornholms kyster for at hjælpe de lokale strandvagter, når de om natten gik patrulje for at holde øje med skibene. Den blev kaldt redningsstien og blev nedlagt i 1972. Senere er den mere kendt som kyststien og meget anvendt af øens befolkning og turisterne. Da Bornholms Lufthavn blev udvidet og indhegnet, opførte man det helt ude ved skrænterne og dermed inde bag hegnet. Måske var hegnet årsag til navnet Verdens Ende, for de lokale protesterede, og lufthavnen flyttede trådhegnet. Dermed kan man i dag stadig følge stien til Arnager.
Klinterne af sandsten ved Stampen.
Smeltevandsslette og sorte skarver
Det flade areal ved lufthavnen er dannet af isens moræne efter istidens afslutning. På det græsdækkede areal er der dagligt mange fly, der lander og letter. Også mange fugle – om efteråret viber og hjejler, mens der hele vinterhalvåret er en tæt trafik af skarver. Om dagen er de fiskespisende fugle ude ved kysterne, men hver aften flyver de over lufthavnen for at sove sammen i fyrretræerne ved en grusgrav på den anden side af lufthavnen. Skarverne er kloge, de flyver lavt langs kysten og for at undgå flyene, stiger fuglene til større højde end flyvemaskinerne og daler ned igen bagefter.
Fra parkeringspladsen følger man stien mod syd. Læg mærke til klinternes sandsten. Mange steder med små huller efter sommerens digesvaler. Senere fører en betonvej nedad mod stranden, anlagt for at hjælpe nødstedte fly. Fra vejen kan man komme ned til stranden under klinterne og følges den mod højre, vestpå til Bavnodde.
De røde rullesten med lyse pletter er porfyr, dannet af lava fra en vulkan på bunden af Østersøen.
Geologi ved Bavnodde
De blotlagte klinter af den lerede og blågrønne sandsten er skabt for 65 millioner år siden på havbunden. De er øens yngste, og yngre end juratidens kalkklinter ved Arnager. Havbundens sand er kittet samme til en fast sandsten; den grønne farve skyldes mineralet glukonit. De nederste lag har mange forsteninger, fossiler af dyr der levede i havet: Muslinger, snegle og blæksprutter. Deres rygskjold kaldes for vættelys eller tordenkiler, og de rager ofte frem som spidse søm. I alt er der fundet 100 forskellige arter af fossiler. Klinten har også en markant stribe af grov kvartsandsten.
Nede på stranden findes millioner af små og store rullesten. Nogle er sorte, andre grå eller røde. Hvis man finder nogle røde med hvide pletter, er det Østersø-porfyr. Dannet for millioner af år siden af lava fra en vulkan på bunden af Østersøen.
Stien langs kysten ender ikke ved Arnager, den fortsætter mod syd. Vores tur slutter derimod, og dermed må man gå den samme vej tilbage. Normalt vil det altid være en gentagelse, men måske ser man noget, man ikke opdagede på udturen. Læg mærke til de krogede fyrretræer, mange er omskabt af blæsten fra vest. Nogle af dem ligner trolde, andre fyrretræer minder om noget andet, bare ikke dinosaurer for de store øgler var uddøde for 65 millioner år siden.
God tur til Verdens Ende – og retur.
Turens højdepunkter
Den ukendte natur.
Bavnoddes spændende fossiler.
Sjove vindblæste fyrretræer
Skarverne langs kysten
Vandreturen langs kysten.


Röryggjuer
Kan bruges om en rød ko, tyr eller kalv med en hvid stribe langs ryggen. Man kan eksempelvis tale om ‘et röryggjut kraitur’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration