Den tropiske jungle ved Gyldensåen

Med en sagte stønnen kæmper man sig gennem urskovens tropiske varme og store sværme af myg. Luftfugtigheden er høj, skovbunden er overalt et vildnis af bregner. Der er mange forskellige arter, nogle er lave andre er meget høje. Oppe fra junglens træer hænger lange indviklede lianer. Der høres mærkelig nok ingen lyde i junglen. Heller ingen skræppende aber. Men det er naturligt, da scenariet ikke foregår i en varm jungle i troperne, men på Bornholm. Ved Gyldensåen nær Listed en sommerdag.

 

Turen

Vandreturen begynder ved udløbet af Gyldensåen nord for Listed. Der parkeres langs vejkanten ved bautastenene ”Hellig Kvinde” eller ved en stor parkeringsplads 300 meter nordligere. Ved broen over åen fører den en kilometer lange sti gennem sprækkedalen til Gyldensgård. Da man skal den samme vej tilbage bliver turen på to kilometer. I fugtigt vejr skal man huske solidt fodtøj. Sprækkedalen har siden 1974 været naturfredet. Området er privatejet, men der er offentlig adgang på stierne.

Om foråret ligner naturen langs Gyldensåen alle andre sprækkedale med høje træer og millioner af anemoner. Efter løvspring forvandles naturen til tusmørke, og de lange lianer er kaprifolier. Mange høje asketræer er beklædte med stedsegrønne vedbend, og sammen med alle bregnerne skaber det en stemning af urskov. Om sommeren er der ikke meget vand i åen, men trods alt nok til at skabe fossende vand, der forklarer dalens luftfugtighed.

Ved landevejen nord for Listed ses et skilt, der viser stien gennem sprækkedalen. I begyndelsen er den bred, senere bliver den smallere med høje klipper på begge sider. Bornholmske åer med udløb på nordøstkysten løber alle gennem en sprækkedal. Gyldensåen har sit udspring i den østlige del af Almindingen, hvor den kaldes ”Rakker Å”. Fra gården til sit udløb i havet har åen fået gårdens navn, Gyldensåen. Navnet skyldes, at den i ældre dage blev kaldt ”Gutlansgård”, da ejeren kom fra Gotland i Sverige.

Tæt ved udløbet vokser en stor bestand af en giftig plante, dansk ingefær. Foto: Søren P. Sillehoved

Ved åens udløb vokser en stor bestand af den giftige plante dansk ingefær. Selv om stien følger åen, kan den om sommeren være svær at se på grund af alle bregnerne. Senere følger stien åen, og det bliver lettere.

Sprækkedalen bliver hurtigt smallere med klipper på begge sider. De er alle beklædt med tykke puder af mos, og mellem dem vokser der bregner. Almindelig mangeløv, fjerbregne og høje ørnebregner. Den stedsegrønne engelsød ses mange steder og enkelte steder den sjældne sort radeløv.

Der er ikke meget vand i åen om sommeren, men på grund af det faldende terræn kan man stadig opleve fossende vand, og ved en snæver passage i klipperne er der dybe render. De er skabt af åens vand gennem tusindvis af år. Mange steder ses store sten i åen. Det er vandreblokke, som kom med isen under istiden. Da isen smeltede, kom stenene hertil med smeltevandet.

I skovens tusmørke er anemonerne afløst af den smukke skovstorkenæb. Foto: Søren P. Sillehoved

Mærkelige stensætninger

Flere steder ses gamle stengærder, og længere fremme er der midt ude i åen noget, der ligner resterne af et hus. Her har engang været en vandpumpe. Da man omkring 1960 nedlagde den, blev der lavet en fiskefælde, hvor man kunne fange havørreder om efteråret. Åen har en stor bestand af gydende havørreder, og deres yngel kan ses som små fisk i åen.

Ligesom i en rigtig jungle vokser træer højt og kaldes galleriskove. De vil op til lyset. Der er flest asketræer, og langs de fugtige steder er der elletræer, og længere oppe ses bøgetræer, elm, avnbøg og kirsebær. Der er også beplantninger af nåletræer. Forårets anemoner er i mørket afløst af den lilla skovstorkenæb, og mange steder ses visne ramsløg. Alle sangfuglene er tave, for de har travlt med ynglepleje, men måske øger det bare stemningen. Hvis man er heldig ses nogle små fugle med unger. Eller en uerfaren musvågeunge. På ældre træer vokser store svampe, som hedder skællet posesvamp.

Stejle klipper og bregner. Her ses den store mangeløv. Foto: Søren P. Sillehoved

Den tavse rovfugl

En mørk skygge svæver tavs gennem skoven. Det er en hvepsevåge. Rovfuglen kommer fra tropisk Afrika, og ankomsten til Norden er nøje tilpasset ungernes føde – skovens fede hvepselarver. Hvepsevåger ankommer midt i maj og forlader os fra sidst i august. De er således nogle af vore trækfugle, som er her den korteste tid.

Ved turens endemål løber åen under en meget gammel bro anlagt med stenkister. Nær den findes et andet kulturminde. Det er en såkaldt ”brøddegrav”, hvor man i det dybe hul kunne udvinde hørrens fibre med ild. Bagefter blev de spundet til klædestof. Læg mærke til, at den er kantet med flade sandsten.

I nærheden vokser også en sjælden bregne. Det er strudsvinge, men nok forvildet fra gårdens have.

Den gamle bro af stenkister over Gyldensåen. Foto: Søren P. Sillehoved

Hjemturen går den samme vej. Måske ses noget, man ikke opdagede på udturen. Pludselig ses en fiskehejre, der har været på jagt efter småfisk. Når den flyver op med sin krumme hals og buede vinger, kan fuglen minde om en flyvende dinosaur. Dens hæse skrig forstærker kun stemningen i den bornholmske urskov.

God tur.

Turens højdepunkter

• Dalens tropiske stemning, man føler at være alene i urskoven.

• Stilhedens favntag.

• Sprækkedalens mange bregner.

• De mange dybe render i klipperne, skabt af stærkt fossende vand i tusindvis af år.

• Den gamle bro over åen ved Gyldensgård, anlagt af stenkister, tilhuggede granitsten.

• Den gamle ”Brøddegrav”, hvor man i ældre dage med ild udvandt hørrens fibre.