Foreningen har fællesspisning igen den 5. februar, hvor en anden dansk klassiker, frikadeller med stuvet hvidkål og kartofler, er på menuen.
Borgerforeningen har flere andre aktiviteter – den 11. februar fejres fastelavn med indendørs tøndeslagning for store og små, og årets generalforsamling holdes den 11. marts.
Medborgerhuset er i løbet af vinteren også ramme om faste aktiviteter som strikkeklubben, som mødes hver anden uge, og hver fredag er der præmiewhist.