Virksomhederne arbejder seriøst med det: 'Giver ikke værdi i sig selv'

Et begreb er begyndt at dukke mere rundt hos virksomhederne. ESG. Det rummer rigtig mange muligheder for virksomhederne, men man kan også fare vild, hvis man vil for meget.

I hele samfundet er miljø, klima og bæredygtighed noget, der fylder mere, end det nogensinde har gjort.

Det gør det også hos rigtig mange virksomheder, hvor begrebet ESG har sneget sig ind i de senere år. Begrebet står fra Environment (miljø/klima), Social og Governance (styring).

Ofte er det miljø og klimaet, som står højest på dagsordenen i virksomhederne.

Nu er der lavet et netværk hos Business Center Bornholm, som omtrent 12 virksomheder er en del af,

– Det kunne være noget, som flere virksomheder havde gavn af, især når det i mindre virksomheder kun er en person, som arbejder med det. Så kan man møde kollegaer inden for samme felt, selv når man ikke har det i sin egen virksomhed, fortæller Christa Lodahl, der er erhvervschef for Business Center Bornholm.

Lidt teknisk forklaret er der rigtig, rigtig mange forskellige målepunkter, man som virksomhed kan udnytte. Det kan for eksempel være vandforbruget, affaldshåndteringen og så CO2-aftrykket, som de blandt andet hos Borntek Industri mest af alt bruger ESG-regnskabet til.

Faktisk begyndte Borntek, i form af Heidi Gravers, økonomi- og administrationschef, at arbejde med det allerede i 2022.

Her bruger virksomheden ESG-regnskabet til at se, hvor henne i virksomheden og produktionen der bliver udledt CO2.

– Så fik vi vejledning til at arbejde med, hvordan det kan bruges og komme i dybden med det. Det er komplekst at arbejde med, da der ikke er noget overordnet regelsæt. Man skal selv finde ud af mange ting, hvad der skal beregnes, og hvad der skal med, fortæller Heidi Gravers.

Christa Lodahl fortæller, at de nye netværk vil mødes flere gange om året for at sparre med hinanden, og der vil også blive holdt oplæg om ESG. Foto: Jacob Jepsen

Man kan arbejde med for meget

Fra den oprindelige begyndelse med ESG-arbejdet har Borntek reduceret brugen af det.

– Det er svært som mindre virksomhed at skulle dedikere så mange ressourcer til det. Her vil vi finde ud af, hvor er det egentlig, vi fylder i CO2-regnskabet, og vi skal ikke arbejde med alt for mange ting, siger Heidi Gravers

Samme pointe har Christa Lodahl, som mener, man skal finde ud af, hvad det er, man som virksomhed vil måle – ellers bliver det et alt for stort et arbejde, når der ofte kun sidder en person med opgaven.

– Det er et stort apparat, man kan sætte i gang for at lave ændringer. Det behøver ikke at være hele vejen rundt, man når. Hvis man systematisk samler op på eksempelvis CO2-udledningen og udvikler indsatser, kan man bruge dataen til at udvikle nye produkter. Regnskabet giver i sig selv ikke værdi, hvis man ikke laver justeringer efter det, fortæller hun.

ESG-regnskabet og den data, man får derfra, kan ikke stå selv. Virksomhederne kan derudfra arbejde med, hvordan man kan reducere sit aftryk eller de andre områder, man vælger at måle.

– Finder vi ud af, hvor vi fylder, kan man også lige så godt tage nogle af de lavthængende frugter, som er muligt at gøre noget ved. Der har vi udskiftet vores trucks fra gas til el, fået solceller på taget og fået nye vinduer sat i, siger Heidi Gravers.

Giver det værdi?

Hos en virksomhed som Borntek er der ikke et krav om, at den skal udarbejde noget fra ESG-regnskabet. Men Borntek er underleverandør til virksomheder, hvor der er krav om det.

– Så vil virksomheden skulle gå til os for at finde ud af, hvordan vores aftryk er, og hvor meget vi har udledt i den bearbejdning, der er sket, hvor meget af den råvare har vi brugt til fremstillingen. Her er det ikke altid CO2-aftrykket, men vi skal også videre til vores leverandør og spørge efter tallene fra dem. Så der er meget samarbejde, som skal ske på kryds og tværs af virksomhederne.

Men hvordan skaber ESG-regnskabet værdi for jer?

– Det kan det gøre på flere måder. Det kan være direkte på bundlinjen, men også at man bidrager til at udlede mindre CO2. Det gælder begge dele. Vi skal selvfølgelig tjene penge og vil ikke betale tre gange så meget for en vare for at nedbringe aftrykket. Men hvis der er steder, hvor vi kan gøre noget, uden det egentlig koster noget, vil vi meget gerne gøre det og bidrage til fællesskabet. Vi vil jo også gerne være den grønne maskinfabrik.

Så det er ikke noget, som skaffer kunder, at I kan bevise, hvor meget CO2 I udleder?

– Nej, det har vi ikke oplevet endnu. Jeg tror, det bliver svært, fordi der for forskellige virksomheder er forskellige målepunkter, og hvordan man skal benytte det, siger økonomichefen.

I mange mindre virksomheder er det kun en person, som sidder, og det er også grunden til, at der er brug for et netværk blandt de bornholmske virksomheder på området.

– Vi kan trække på hinanden og få sparring til, andre måder at gøre det på. Der sidder også virksomheder med større ressourcer. Men der er ingen tvivl om, at alle arbejder meget seriøst med det. Flere tænker også generelt over det – også selvom de ikke måler det, lyder det fra Heidi Gravers.

Hos Business Center Bornholm er det netop sparringen mellem virksomhederne, der er vigtig.

– De kan dele viden om det bæredygtighedsarbejde, de laver og de forretningspotentialer, der er i det. Der er potentialer i at producere på en anden måde, siger Christa Lodahl.