Det forklarer Morten Midtgaard Fogt, der er lektor i formueret og international handel på Aarhus Universitet, og han henviser til det, der på dansk hedder Den Internationale Købelov, som gælder i både Danmark og Tyskland.
Men så er spørgsmålet, hvornår der egentlig er indgået en aftale.
– Man skal se på, om partnerne er kommet tilstrækkeligt langt. Har de været så præcise, at der er en aftale? Hvis man har aftalt, hvilken vare, der er tale om, antal og pris og har vist vilje og intention til at indgå en kontrakt, så er der en bindende aftale, når det er accepteret. Men der må man se på detaljerne, og der skal være klarhed på begge sider, siger Morten Midtgaard Fogt og understreger, at der altså i korrespondancen ikke skal være tvivl om, at begge partner tydeligt har accepteret og ikke blot har handlet uforpligtende.
– For så kan man godt melde fra.
Løber man derimod fra en bindende købsaftale, så kan det ende i et erstatningskrav, hvor der skal kunne fremlægges tilstrækkeligt med beviser.
– Den anden part kan gøre misligholdelse gældende og kræve en erstatning svarende til det, man ville få ud af kontrakten, inklusive profit og fortjeneste.