Miljømærkning Danmark fortæller, at en analyse fra Viegand Maagøe foretaget i 2022 dokumenterer, at virksomheder og kommuner kan spare mindst 27 procent CO2 ved at vælge svanemærket tekstilservice, og nogle kunder lægger vægt på, at deres tekstiler vaskes så lidt miljøbelastende som muligt.
– Vores kunder på Bornholm spænder vidt, og det samme gør kravene og forventningerne til os. Allerede i dag spiller miljømærkninger som Svanemærket en stor rolle for mange af vores kunder, og vi forventer bestemt ikke, at de bliver mindre – tværtimod. Derfor glæder det os, at vi nu kan tilbyde dem netop en svanemærket tekstilservice, siger divisionsdirektør Martin Kjær Hansen, som har ansvar for vaskeriet i Rønne.
Han tilføjer, at certificeringen fungerer som rettesnor for vaskeriets daglige arbejde. På den måde er den med til at sikre, at Textilia i Rønne bevæger sig i den rigtige retning set i et bæredygtighedsperspektiv.
En lang række krav
Svanemærket stiller både krav til tekstilvaskens energieffektivitet, vandforbrug og brug af kemikalier, til transport og til de tekstiler, virksomheden lejer ud.