Væltet bagover på åbningsaften

Væltet bagover på åbningsaften
Sung Drews oplevede torsdag aften stor opbakning på åbningsdagen for sin nye foodtruck. Foto: Katrine Westh Sørensen
ERHVERV | Fredag 18. oktober 2024 • 11:00
ERHVERV | Fredag 18. oktober 2024 • 11:00

Da Sung Drews forberedte sig til åbningsdagen, var det med nogle lidt andre forventninger i tankerne. Men virkeligheden skulle vise sig at overstige selv de bedste forestillinger. Sushikokken og hans kone modtog nemlig mere ned tre gange så mange bestillinger, end de havde forventet.

Ved Møbelfabrikken i Nexø kunne man torsdag aften for første gang hente sushi fra den nye foodtruck med navnet 'Sakana foodtruck'. Indehaver Sung Drews er overrasket over den store opbakning fra bornholmerne og glæder sig til at turnere øen rundt med den nye vogn.

Hvor mange bestillinger endte I med at få?

– Omkring 115. Det er langt over, hvad vi forventede. Vi havde tænkt, at der nok ville komme mellem 30 og 40 bestillinger, hvilket også havde været fint. Men vi har modtaget omkring 100 forudbestillinger, og så er der kommet en del herned også, som ikke havde forudbestilt. Så det er gået over al forventning. Hvis vi bare har en håndfuld gode dage som denne hver måned, så kan det sagtens køre rundt. Så vi er optimistiske, siger Sung Drews.

– Normalt vil vi have en kapacitet omkring 100 bestillinger om dagen. Derfor stopper vi også med at modtage forudbestillinger omkring de 80, så vi også har mulighed for at lave mad til dem, som kommer herned og stiller sig i kø.

Hvordan ser det ud med forudbestillingerne til åbningsdagen i Rønne?

– Det ser virkelig godt ud allerede. Inden for de første par timer havde vi allerede modtaget de første 30-40 bestillinger. Som det ser ud nu, kommer det til at køre rigtig fint rundt. Og vi kommer som sagt til at bevæge os rundt på hele øen, lyder det fra Sung Drews og hustruen.

Sakana Foodtruck ventes at komme til Rønne første gang den 24. oktober.



Sung Drews oplevede torsdag aften stor opbakning på åbningsdagen for sin nye foodtruck. Foto: Katrine Westh Sørensen

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT