Ursus er tilbage

Ursus er tilbage
Ursus i uvante rammer på Fyn. Eget foto
ERHVERV | Mandag 6. januar 2025 • 05:30
ERHVERV | Mandag 6. januar 2025 • 05:30

Rønne Havn har igen sin sædvanlige slæbebåd til rådighed, når der er behov for det. Ursus er nemlig kommet tilbage fra et værftsophold i Assens.

Rønne Havns slæbebåd, Ursus, er tilbage i vante omgivelser efter et værftsophold i Assens på Fyn. Ursus ankom den 29. december om eftermiddagen.

Båden hjælper blandt andet til, når færgerne skal have hjælp til at komme på plads i kraftigt blæsevejr, men i en måneds tid har MH Højgaards skib DBB Idefix ageret slæbebåd i Ursus' fravær.

Ursus er blevet renoveret, så den kan fortsætte sit arbejde i mange år fremover, oplyste Rønne Havn, da slæbebåden sejlede afsted mod det fynske. En sejltur, der tog i alt 25 timer, hvor et kraftigt blæsevejr satte sit præg på turen, fortalte Rainer Harboe, der har arbejdet på Ursus i over et år.

– Vi havde en ret hård sø fra starten, men det endte med at blive en god tur, siger Rainer Harboe, der tog turen sammen med de to andre havneassistenter Mikkel Håkonsson og Per Holm.

Heldigvis blev vejret bedre og turen mere rolig, da besætningen nåede til Møn.

Det var forventningen, at Ursus ville være tilbage i Rønne Havn inden jul, men rejsen blev altså udskudt en smule til mellemjulen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Rønne Havn om besætningens hjemtur, og hvordan værftsopholdet er gået.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT