Ocean Prawns: 'Priserne har været dårligere'

Hverken Daniel eller Kristian Barslund tror på, at fiskeriet i Grønland bliver væsentligt ændret i det kommende stykke tid.

Rundt om i verden bliver told mere og mere udbredt – blandt andet fra USA – men det bliver også brugt mellem Canada og Kina.

Eksempelvis har Kina blandt andet indført 25 procents told på canadiske fisk og skaldyr fra 21. marts. Det trækker tråde til Ocean Prawns, da firmaet trækker ganske mange rejer i land i Canada – og blandt andet sælger rejer til Kina derfra.

Generelt har prisen i 2024 været lav, da det kinesiske lager med rejer har været fyldt op, hvilket også har betydet noget for indtjeningen hos Ocean Prawns.

– Ja, priserne har været dårligere, men det er ikke noget, der er kritisk, men det er bare ikke de samme tal, som vi tidligere har kigget ind i, siger Daniel Barslund, administrerende direktør i Ocean Prawns og fortsætter:

– Her efter det kinesiske nytår er lagrene dog tømt, og det skaber en stor efterspørgsel.

Kristian Barslund, der er bestyrelsesformand i Ocean Prawns, indskyder også, at priserne altid har kørt op og ned.

– Så det er der ikke noget nyt i. Det eneste nyt, vi kan se nu, er, at vi starter med at få 25 procents told fra Canada til Kina, siger han.

Derfor er Ocean Prawns også lige nu ved at finde et ståsted, da det udfordrer prisen med told.

– Fordi hvor meget vil forbrugerne betale for det derude. Og der er vi ved at finde ud af, hvor meget importørerne vil tage, og hvor meget vi eventuelt skal tage. Fordi vi kan ikke tage de 25 procent selv. En del af vores fiskeri er, hvor vi har licens og betaler royalty for at fiske. Så vi betaler også for at have adgang til fiske og tager vi hele de 25 procent selv - hvor prisen fra os altså ikke hæves sammen med tolden - er der ikke meget tilbage til trawlerne og besætningen. Vi håber med det, vi har set indtil videre, at vi måske kan dele tolden ligeligt, siger Daniel Barslund og fortsætter:

– Men heldigvis har vi fiskeri i koncernen andre steder, hvor der allerede nu snakkes om prisstigninger. Her er der en forventning om, at den her toldkrig kan få priserne op, når varerne har den rigtige oprindelse.

Grønlandsk valg betyder ikke noget

Netop som den administrerende direktør fortæller, har Ocean Prawns også fiskeri fra andre steder i verden. Fiskeriet i Canada står for 60 procent og fiskeriet fra de baltiske lande er på 40 procent af det, Ocean Prawns sælger.

Fiskeriet fra de baltiske lande foregår oppe ved Svalbard - trawlerne er blot registret i de baltiske lande.

De har også fiskeri i det grønlandske farvand – med trawleren Ocean Tiger, som Kristian Barslund dog ejer personligt, da han ifølge loven ikke må overdrage den til sine to sønner, da de ikke er aktive fiskere.

– Han må give båden videre, når han ikke er her mere, men han må ikke flytte den, men han lever, fordi min bror og jeg ikke har været aktive fiskere. Vi ville gerne være på forkant og have den overdraget her og nu - og måske også have den lagt ind i koncernen i stedet for, at den ligger som privat eje, siger Daniel Barslund.

I netop Grønland foregår der også ganske meget for tiden. USA forsøger at presse sig selv ind til større indflydelse, ligesom Grønland har fået ny regering.

En af de ting, som Demokraatit, der blev det største parti ved det grønlandske valg, gik til valg på, var, at fiskeriloven i Grønland skulle laves om. Partiet mener, at den tilgodeser offentligt fiskeri fremfor private grønlandske fiskere.

Men på trods af den nye regering lige er blevet til virkelighed, tror hverken Daniel eller Kristian Barslund, at det får den store betydning for dem og det fiskeri af rejer, de bedriver i grønlandsk farvand - også selvom en grønlandsk regering vil have, at de grønlandske fiskere får en større bid af kagen.

– De går jo meget ind for, at de skal udvikle fiskeriet mere. Jeg tror mere, at de vil lave meget mere forædling selv på Grønland. Så det er dyrere varer, de sender ud, i stedet for lade andre tage fortjeneste på forædlingen. Men der er ingen tvivl om, at han (formanden for Demokraatit, red.) gerne vil have hele kvoten selv, men de har lige så meget brug for de penge, der kommer fra EU, som de tidligere havde, så jeg tvivler på, at det får betydning, siger Kristian Barslund.

For EU og Grønland er der nemlig en aftale om, at Grønland har toldfrihed ved, at de afgiver fiskerettigheder til EU, som gives videre til EU-fiskerne.

– De var jo medlem af EF, og da de så gik ud, var det den måde, de kunne få toldfrihed på. Det var den aftale, man lavede dengang. Så de vil jo gerne have os ud, men de vil også gerne have pengene fra EU. Man kan jo ikke både blæse og have mel i munden, og de står et eller andet sted i saksen. Pengene fra EU får de 1. januar, hvor deres egne fiskere får dem løbene med en landingsafgift, som er afregnet ud fra en salgspris. Så hvis markedet dropper ud, vil de få en mindre afregning for deres egne fisk, end de gør for EU, hvor der er en fast pris - som også udvikler sig opad, vil jeg sige. Så de får flere penge fra EU per kilo, end de gør fra deres egne fisk, siger Daniel Barslund.

Bliver mindst prioriteret

Og han tror heller ikke på, at selvom Grønland har fået udviklet sin flåde, at det kan lade sig gøre for dem at fiske det hele selv.

– Vi fisker kun rejer med den trawler, vi har deroppe. De vil hellere fiske makrel, torsk og hellefisk. Selvfølgelig har de også nogle 100 procents rejetrawlere, men de tager kvoterne på det andet først, og så falder de tilbage på rejerne efterfølgende, kan man sige. Så selvom rejerne er den største omsætning rent seafood-mæssigt, er det stadigvæk for nogle af trawlerne det, der bliver mindst prioriteret, siger Daniel Barslund, og Kristian Barslund tilføjer:

– Det skyldes jo til dels, at nettofortjenesten er meget højere ved andre arter, og der er store udgifter ved at fange rejer. De skal fragtes til den anden side af jordkloden og emballeres og koges, og det kræver meget mandskab. De samme både, de fisker makrel, kan nøjes med en tredjedel af mandskabet, siger han.

Siden Donald Trump blev valgt som præsident for USA, har han også sagt og gjort meget for at sige, at Grønland skal være en del af USA - men det er ikke et scenarie, som de to forestiller sig, kommer til at ske.

– Jeg ved ikke, hvad der vil ske, hvis det kommer på amerikanske hænder, men jeg tror heller ikke, at det kommer til at ske. Det er måske den største ubekendte, der er derude, men jeg tror ikke på det. Hverken Grønland, Danmark eller EU er indstillet på, at det her skal gå til USA, siger Daniel Barslund.