Sådan overlever Aakirkeby

Sådan overlever Aakirkeby
I 2023 lukkede byens isenkræmmer, og to år senere står lokalerne ved torvet stadig tomme. Men selvom handelslivet har det svært i Aakirkeby, som nu også mister to tøjbutikker, er der håb for fremtiden. Foto: Jesper Gynther
TOPNYHED | ERHVERV | Onsdag 5. marts 2025 • 05:30
Jesper Gynther
Journalist
TOPNYHED | ERHVERV | Onsdag 5. marts 2025 • 05:30

Detailhandlen har det svært i Aakirkeby, men selvom beboerne får færre og færre butikker at købe ind i, går byen en lys fremtid i møde. Læs her, hvad der ligger til grund for optimismen, som deles af både borgerforeninger og erhvervsdrivende.

Lukningen af Ønskebørn og Cosy er det seneste eksempel på, at det for tiden er svært at drive en detailbutik i Aakirkeby. Også byens elektronikbutik og isenkræmmer har måttet dreje nøglen om, og flere butikslokaler står fortsat tomme rundt om i byen. Blandt andet midt på det engang så livlige torv.

Det betyder dog langt fra, at Aakirkeby nu er en død spøgelsesby uden nogen fremtid. Byen har meget andet at byde på, og der er mere på vej, lyder det optimistisk fra flere kanter.

– Jeg vil sige, at det er selvfølgelig en trist udvikling, som handelslivet lider under. Tøj og den type varer køber folk mere og mere på nettet, og det vil kun tiltage i takt med, at den ældre generation forsvinder. Det er en udvikling, man har set overalt, og den rammer også her i Aakirkeby, så vi bliver nok bare nødt til at se i øjnene, at det er sådan, det vil være, fortæller Niels Lohmann, formand for Aakirkeby Borgerforening.

– Selvfølgelig er det ærgerligt, at handelslivet ikke er lige så veludviklet, som det var i 80'erne. Men man skal aldrig stå og græde over den bus, der er kørt - man skal i stedet finde ud af, hvornår den næste går. Så nu må vi se på, hvordan vi kan udvikle byen på en anden måde end at have en masse specialvareforretninger, siger han.

Vi kigger fremad, ikke bagud

Heller ikke Bjarne Westerdahl, formand for Aakirkebytinget, tror på, at der igen åbner en isenkræmmer eller en butik, der enten sælger tøj eller elektronik.

– Hvis du havde to millioner, ville du så investere i en isenkræmmer i Aakirkeby? Nej, vel. Det nytter ikke noget at tro, at man kan skrue tiden 30 år tilbage, og så er alle lykkelige. Vi skal fokusere på, hvad kan vi gøre i stedet for.

Han tror, det er en tilgang, de fleste i byen deler.

– Det er meget kedeligt, for det er jo ikke sundt for byen, at butikker lukker. Men hvis du spørger folk, så vil de nok sige, at det er ærgerligt, men det er ikke katastrofalt. Fordi folk ved jo godt, hvad udviklingen er, og at den vil fortsætte, indtil der kun er én detailforretning tilbage at handle i på Bornholm. Så vi forsøger at kigge fremad, ikke bagud, og når folk har den indstilling, så er jeg ikke nervøs.

Marian Lundh er en af Aakirkebys helt store erhvervsdrivende, da hun ejer vandrerhjemmet Rosengården og Kanns Hotel, som tilsammen beskæftiger 20-25 ansatte om sommeren. Hun mener også, det er bedst at acceptere tingene, som de er.

– Der er jo forskel på, om man ser på, hvordan man gerne vil have det, og hvordan virkeligheden ser ud. Fordi selvfølgelig vil vi alle gerne have en blomstrende by med et fedt forretningsliv, men sådan er livet ikke i dag, og det kommer det ikke til at blive igen. Og derfor er det vel heller ikke den store overraskelse, at der er små butikker, der ikke kan overleve, så vi må bare indrette os efter det.

Hun peger på, at man i stedet kan glæde sig over de mange andre ting, som Aakirkeby har at byde på.

– Vi har en god bager, og vi har en mølle, der maler mel. Vi har et hotel, og vi har flere overnatningssteder i byen. Vi har en god bar, man kan komme på, og vi har flere takeaway-steder, og vi er blevet genbrugsby uden lige. Jeg mener, vi skal måske fokusere på det, der er godt, i stedet for at fokusere på det, der er uundgåeligt, siger hun og konstaterer:

– Jeg er ikke pessimist på nogen som helst måde. Aakirkeby overlever!

Hvad skal der være i de tomme lokaler?

Selvom ingen af dem tror på, at byen igen får klassiske detailbutikker, så tror de på, at der kan komme nyt liv i de tomme butikslokaler. Det bliver bare en anden slags liv, end man har været vant til.

– Det er en utopi at tro, at der kan komme små butikker ind der. Det tror jeg simpelthen ikke på, for det er jo de store boksbutikker, som der kommer flere af, og som mere eller mindre kommer til at udkonkurrere de små. Det er jo bare et faktum, og det er jo heller ikke skidt. Det er godt på en anden måde, siger Marian Lundh og peger pilen mod de liberale erhverv som oplagte indflyttere.

– Jeg ved ikke, hvem der er interesset i sådan nogle butikslokaler, men i den gamle bank midt på torvet er der jo nu en ferieudlejer, og det går jo fint, og det er jo dejligt. Så det bliver nok mere sådan et liberalt erhverv, der kommer ind i stedet for. Det er jo bare det, at der er liv i bygningen, og der er noget i vinduerne. Det betyder meget. Så er det jo egentlig lige meget, hvilket slags erhverv det er, siger hun.

Aakirkebytingets formand håber på, at der flytter nye lejere ind, som kan tilbyde noget, som man ikke bare kan bestille på nettet. Det kunne eksempelvis være kunsthåndværkere eller små, lokale fødevareproducenter, som udover at sælge en vare også sælger en oplevelse. Det kan være enten at se kunsthåndværkerne arbejde, eller at man kan købe sig til en madworkshop.

– Det kunne være med til at skabe liv om sommeren også. Kunsthåndværkere har jo typisk nogle åbne værksteder med kombineret salg, og det kunne jeg godt se, at der var noget idé i. Men problemet er jo, at mange kunsthåndværkere, som skal til at etablere sig, ikke har de store midler, så de kan måske ikke leje de lokaler, siger Bjarne Westerdahl.

Hvis der er flere, der slår sig sammen, så kan det dog muligvis lade sig gøre, mener borgerforeningen.

– Måske er der nogle, som på et tidspunkt kunne se det hensigtsmæssige i at lave et tiltag, hvor man i fællesskab lejede nogle lokaler, som man delte, og dermed fik skabt noget liv og fik delt udgifterne. Men det er jo kun et ønske. Det er ikke noget, som vi har en formodning om kommer til at ske, og det kan være svært at få fyldt sådan nogle lokaler ud, siger Niels Lohmann, som også nævner muligheden for nye spisesteder.

– Man kunne lave en restaurant, men jeg synes faktisk, at vi er dækket godt ind med lige præcis madsteder. Og vi har i hvert fald ikke brug for flere genbrugsforretninger. Jeg synes jo, det er skønt, at vi har genbrugsforretninger, men det skal ikke være sådan, at det skal fylde hele byen.

– Så jeg håber, at der kommer nogen, som har nogle spændende initiativer, som kunne give noget liv på torvet. 

'Du får mig ikke til at sige noget pessimistisk'

Alle tre hæfter sig ved, at Aakirkeby har mange andre ting end detailforretninger, som gør byen til et godt sted at bo.

– Afstandene på Bornholm er jo så små, så der er jo ikke en eneste tilflytter, der vil synes, at det er et problem, at man skal køre 15 kilometer for at komme til en isenkræmmer. Det er jo kun for os bornholmere, at det er langt. Og selvfølgelig ville vi gerne have haft det hos os selv, men vi mener, at handelslivet i Aakirkeby opfylder de almindelige borgeres behov i dagligdagen, siger Niels Lohmann og nævner blandt andet fødevarebutikkerne og frisørerne.

– Men også det her med, at vi stadig har velfungerende, store skoler og børnepasningsmuligheder. Det gør jo, at jeg ikke er så sortseende, hvad det angår. Jeg synes, vi har en fantastisk by, og det er også det, folk siger.

Bjarne Westerdahl fremhæver byfornyelsen med den nye, store legeplads, som gør byen til et endnu bedre sted at bo for børnefamilier. Og så skal man promovere byen endnu mere for dens nærhed til naturen og outdooroplevelser. Almindingen er nemlig lige i baghaven, og det kan måske få flere turister til at tage vejen forbi. Og så skal man heller ikke glemme energiøen, som muligvis kan skabe en del nye arbejdspladser.

– Og de folk skal jo bo et sted, og der skal vi gøre os lækre for de folk, der vil flytte til Bornholm, så de får lyst til at bo her i byen.

Marian Lundh er også optimistisk for fremtiden i Aakirkeby.

– Jamen, det er jeg. Det skal jeg jo være. Jeg har jo virksomhed i byen, siger hun.

Du mener også godt, at man kan have en god og spændende by uden at have tøjbutikker, elektronikbutik eller isenkræmmer?

– Ja, det mener jeg. Fordi folk bor her jo stadigvæk, de handler bare på nettet i stedet for at handle i butikker.

– Så jeg er ked af det, men du får mig ikke til at sige noget pessimistisk, for det er jeg ikke.

Tidende har også været i kontakt med formand Egon Jensen fra Sydbornholms Turist og Erhvervssammenslutning (SYTE). Han fortæller, at der arbejdes på tiltag, der kan udvikle byens handelsliv, men vil først løfte sløret for dem efter næste bestyrelsesmøde.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT