Tilskud til pumper varmer – ligesom sænkelse af afgift

Allerede den markante sænkelse af elafgiften har givet øget efterspørgsel på varmepumper på Bornholm – og det samme vil forlængelsen af tilskudsordningen, spår branchekendt.

Regeringen har afsat godt en halv milliard kroner over tre år til varmepumper, hvilket den vurderer vil sikre 6.500 varmepumper årligt.

Der er tale om en allerede eksisterende tilskudsordning, som stod til at udløbe med udgangen af 2026, men som nu fortsætter i yderligere tre år, altså til og med 2029.

Umiddelbart vurderer Mikkel Stenbye fra Bornholms Agro og Ventilation med speciale i varmepumper ikke, at det her og nu vil skabe en væsentligt større efterspørgsel, men at det til gengæld vil have en effekt i de yderligere tre år med støtte til varmepumper.

Dertil kan han oplyse, at allerede udmeldingen om, at elafgiften fra nytår sænkes markant, har haft en effekt på efterspørgslen.

– Jeg tror da, at forlængelsen af tilskudsordningen hjælper i et eller anden format, og at de, som måske har gået og ventet lidt, tænker, at så er det nu, siger han.

– Ligesom de to år med markant lavere afgift på kilowatt, som begynder til nytår, har gjort, at rigtig mange har henvendt sig til os for at høre, om vi vil komme ud og lave beregninger og så videre til dem.

– Men altså, jeg tror ikke, det som sådan ligefrem flytter bjerge, for folk er sgu med på den i forvejen, og der afmonteres rigtig mange olie-, pille- og brændefyr hele tiden.

På Bornholm?

– Ja, på Bornholm. Faktisk dagligt har jeg jo forespørgsler på det, og der ryger flere anlæg over skranken om ugen. Men det er fint, ordningen fortsætter. De der 17.000, man kan få nu, som sikkert er det, der også gælder i de yderligere tre år, gør da noget i forhold til, at folk har nemmere ved at springe på.

Og netop fordi varmepumperne er eldrevne, har du også mærket en effekt af sænkelsen af afgiften?

– Ja, det har givet folk endnu mere lyst.

Et om ugen

Hvor mange anlæg sætter I op i løbet af et år hos jer i Bornholms Agro og Ventilation?

– Hvis vi snakker de store anlæg, luft-til-vand og jordvarme, så laver vi cirka ét om ugen. Og så har vi de små luft til luft, som sidder oppe på væggene og blæser varmt indenfor, og dem laver vi måske 100 af om året. Men det er jo de store varmepumpeanlæg, som kan give radiator og gulvvarme og kan erstatte fjernvarme, de der tilskudspuljer henvender sig til.

– Men igen, det er en pulje, der kører allerede nu, så det er nok ikke noget, der får folk til at vrimle til. Det tror jeg ikke.

Nej, men det vil betyde noget i 2027, -28 og -29?

– Det er helt sikkert, og det er da fint. Men jeg må sige, at det jo ikke er de 17.000 kroner, der skal gøre forskellen, i forhold til, om man skifter eller ej, det er snarere, at kan du her og nu halvere driftsomkostningerne, hvis du har et oliefyr, ved at skifte fra olie til en varmepumpe, så det er dét, der betyder noget for folk på den lange bane. Man kan se forskellen på driftsomkostningerne og på tilbagebetalingstiden.

Mikkel Stenbye påpeger dog noget, han finder problematisk:

– Hvis der er fjernvarme eller planlagt fjernvarme der, hvor du bor, kan du ikke søge tilskud. Så det er en lidt dårlig kombination, at de forlænger puljen på grund af dårlige fjernvarmeprojekter for det giver ikke rigtig mening, når du så ikke kan få tilskud alligevel, hvis der er planlagt et fjernvarmeprojekt. Det er jo lidt modsigende, synes jeg.

Han oplyser, at de store anlæg koster et sted mellem 100.000 og 170.000 kroner.