Testø: Ny teknik kan fjerne gift for en million

Landmænd kan nu undgå at sprøjte eller gøde det samme markareal flere gange. Efter simulationer på alle de næsten 3.000 marker på Bornholm står det nu klart, at gevinsten ved at rulle teknologien ud til alle landmænd i Danmark er omkring 100 millioner kroner plus et bedre miljø.

Alle landmænd kender det: Det er umuligt at sprøjte og gøde sine marker så præcist, at man helt kan undgå at behandle det samme område to gange. Resultatet er spild og overforbrug af ressourcer.

Men det kan måske snart høre fortiden til. I hvert fald har Teknologisk Institut sammen med Bornholms Landbrug og Fødevarer i foråret gennemført en kæmpe undersøgelse, der nu viser, at de danske landmænd tilsammen kan spare omkring 100 millioner kroner om året, hvis de omsætter forsøgets resultater i deres daglige arbejde.

I undersøgelsen deltog dels 10 bornholmske landmænd, der alle fik GPS-registreret deres kørselsmønstre på markerne. Dels simulerede forskerne de samme former for kørsel på alle de 2.971 marker på Bornholm.

– Vi har sammen med Bornholms Landbrug og Fødevarer fået verificeret, hvordan man kører rundt på markerne og sprøjter og gøder, fortæller Thomas Nitschke, faglig leder på Teknologisk Institut.

– Når man sprøjter og gøder, opstår der nogle overlap, fordi man kommer til at køre ind over nogle områder. Så vi har regnet på, hvor stort det overlap er, siger han.

– Der findes teknologi, der kan se, hvor man før har kørt, og den teknologi kan så selv lukke ned for for eksempel at sprøjte eller gøde de steder igen.

Støtte kan være på vej

Godt halvdelen af det danske landbrugsareal (53 procent) bliver i dag behandlet med præcisionsteknologi. Det ved man ifølge Thomas Nitschke, fordi Danmarks Statistik hvert år både spørger landmændene, om de bruger teknologien, og hvor stort et areal de dyrker.

– Dermed er der 47 procent af landbrugsarealet, hvor teknologien ikke bliver brugt i dag. Og hvis man ganger de resultater, som vi har fået på Bornholm, op på landsplan, kan man regne ud, at de danske landmænd tilsammen vil kunne spare omkring 100 millioner kroner om året, hvis hele arealet blev behandlet med præcisionsteknologi, siger Thomas Nitscke.

Projektet på Bornholm blev bestilt af Miljøstyrelsen. Her vil man gerne finde ud af, hvor stor gevinsten er med præcisionsteknologi.

– Miljøstyrelsen var meget interesseret i at finde ud af, om det kan betale sig at indføre en støtteordning for at få rullet præcisionsteknologien fuldt ud, fortæller Thomas Nitschke.

– Problemet er, at mange landmænd dyrker et så rimelig lille areal, at det ikke kan betale sig for dem at investere i teknologien. Men det går fremad: For fem år siden skulle man have omkring 400 hektar for, at det kunne betale sig. Nu siger man cirka 200 hektar.

– Det skyldes dels, at teknologien er blevet billigere og dels, at gødning og andre stoffer er blevet dyrere, siger Thomas Nitschke.

Værd at gå efter

På Bornholm vil landmænd, der i dag arbejder uden præcisionsteknologi på markerne, tilsammen kunne spare omkring en million kroner om året, hvis de alle rådede over teknologien.

– Måske endda lidt mere. Det er de penge, som landmændene vil kunne spare på kemi og gødning, siger Thomas Bay Jensen, direktør for Bornholms Landbrug og Fødevarer.

Ved Folkemødet deltog Thomas Bay Jensen i et arrangement, hvor resultaterne af det bornholmske forsøg blev præsenteret. Blandt deltagerne var også en landmand fra Silkeborg, der dyrker cirka 500 hektar.

– Han ville kunne spare mellem 40.000 og 50.000 kroner om året, så på Folkemødet spurgte jeg ham, om det var noget at løbe efter? "Ja, naturligvis er det værd at løbe efter", svarede han så. Det er mange penge i en landbrugsbedrift, fortæller Thomas Bay Jensen.

– En anden side af gevinsten er, at man vil bruge mindre pesticider, herbacider og sprøjtemidler. Det vil tilgodese naturen, klimaet og biodiversiteten, siger han.