Solidaritet, næstekærlighed og kamp – det er 1. maj

Søndag er 1. maj og dermed arbejdernes internationale kampdag, som oven på to coronaår omsider kan markeres, som den plejer at blive det.

Maj er den sidste forårsmåned, men står først i kalenderen over fagbevægelsens mærkedage.

Den karakteriseres nemlig som arbejdernes internationale kampdag og bliver derfor forbundet med røde faner, fællesskab og taler om løn, arbejdsvilkår og velfærd

En rød fane står Jens Christian Olsen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Bornholm, netop her, hvor klokken nærmer sig 13 lørdag, og fingererer med ved Zahrtmanns springvand på Store Torv i Rønne.

Kære unge mennesker,
I skal finde og støtte de fagforeninger,
der kan bære overenskomsterne

Han nedskriver ikke taler, men holder dem gerne, og vi lader ham varme lidt op, inden han skal holde sin egentlige tale ude ved Bornholms Efterskole, hvor også en stribe andre talere vil komme til orde senere.

– 1. maj er for det første en kampdag og samtidig er det en festdag. I år er det selvfølgelig en festdag, fordi vi for første gang i tre år kan mødes og holde 1. maj oven på corona. Det er ret stort, for de to seneste år har vi bare markeret dagen som tv-udsendelse, siger han.

Det er godt at kunne mødes igen?

– Ja, for søren, det betyder alt. Det handler jo om fællesskab og solidaritet. Og det gælder i større grad for tiden, for solidariteten er jo også international, og fagbevægelsen har indgået et partnerskab med arbejdsgiverne, Kommunernes Landsforening, regeringen og akademikerne om at tage imod de ukrainske flygtninge og integrere dem på arbejdsmarkedet. Vi er blevet enige om syv kriterier, hvoraf det syvende handler om, at de skal arbejde under ordnede danske forhold.

Jens Christian Olsen er klar med fanen. Foto: Torben Østergaard Møller

– Så det, som det blandt andet kommer til at handle om for mig i dag, er, at midt i ugen meddeler man lige pludselig fra regeringens side, at man efterkommer arbejdsgivernes råb om, at de bare skal i arbejde med det samme, også selv om de ikke har fået hverken bankkonto, cpr-nummer eller biometri ((ansigtsfoto og fingeraftryk, red.), så man kan tjekke dem, og derfor kan de heller ikke få en bankkonto – og de har ikke noget skattekort.

– Det er stik imod aftalerne, for så risikerer vi simpelthen at få et sort arbejdsmarked, hvor de får deres løn udleveret i en brun kuvert eller en lille pose, som man gjorde i gamle dage. Så er der ingen kontrol overhovedet med det. Og en stor del af de ukrainere, som i forvejen er i landet, er dem, der er blevet udnyttet groft i byggebranchen, landbruget og så videre og ikke har fået de danske forhold. Skal de introducere deres landsmænd til det danske arbejdsmarked, har de ikke noget at komme med og vise dem. Men det er vigtigt, at de nytilkomne bliver præsenteret for de danske rettigheder, og på den baggrund kulminerer sagen nu med, at FH kommer med et krav om en ny kontrolinstans ud over det vi allerede har i form af blandt andet arbejdstilsynet, skattemyndigheder og politiet. Den instans skal have midler og beføjelser til at undersøge, om tingene kører, som de skal.

De unge

I USA så man for nylig, at det for første gang var lykkedes arbejderne på et af Amazons varelagre i New York at danne en fagforening, hvilket ejeren, mangemilliardæren Jeff Bezos, bruger millioner af dollar på at bekæmpe – det viser noget om, at det kan kan være op ad bakke, og ud fra det synspunkt er det vel vigtigt for jer at få fat i de unge mennesker. Hvordan forklarer I dem, at rettigheder ikke bare er noget, der giver sig selv?

– Ja, det er et stort overbevisningsarbejde, for man tror jo, at alt er lovgivet, så vi skal ud og fortælle, at det ikke er pr. lov, vi har seks ugers ferie for eksempel. Det skyldes overenskomstkrav, og derfor kan de jo også blive rullet tilbage igen. Vi prøver på den ene side at lave overenskomster med arbejdsgivere, men vi bliver også nødt til at sige: Kære unge mennesker, I skal finde og støtte de fagforeninger, der kan bære overenskomsterne, og I skal bære dem med ind på arbejdspladsen.

For at have styrken til at forhandle de overenskomster kræver det vel vægten af mange medlemmer bag?

–Ja, så de skal være aktive der.

Jamen, det er vel jer, der skal være for at fortælle de unge, hvad I mener, det handler om?

– Ja, vi skal være aktive og forklare dem det.

Hvordan får I fat i de unge?

– Jamen, når man har en efterskole som den, du ser her, og som går aktivt ind i sagen, så er det jo fantastisk, siger Jens Christian Olsen med reference til efterskoleeleverne, som netop har indfundet sig på Store Torv.

– Vi er skam ude på skolerne og fortælle eleverne, at der er nogle rettigheder, som ikke er naturgivne, men kampgivne. Og vi ved godt, at de unge ikke kan lide ordet "kamp", men så kan de lide ordene solidaritet, samarbejde og næstekærlighed, og det er også det, vi skal udvise, når der kommer ukrainere til os, frem for at udvise griskhed og sige, at de bare skal ind og arbejde, koste hvad det vi, siger FH-formanden.