Det er den norske koncern Reitan, der står bag 7-Eleven. I en årrække har den haft en aftale med Shell om at drive de tankstationer, som ligger i forbindelse med 7-Eleven-butikker. Den aftale bliver ikke fornyet. Reitan står også bag Uno-X, og koncernen ønsker at drive forpladsen via sit eget selskab, fortæller Shell.
Det påvirker 57 Shell-stationer, men ikke her på øen.
– De to Shell stationer på Bornholm – Rønne og Aakirkeby – fortsætter helt som normalt. På stationen i Rønne er der også en ny hurtiglader til elbiler på vej, siger Søren Møller Maretti, som er direktør i DCC Energi Mobility A/S, der driver Shell-stationerne i Danmark.