Færre brande i villaer og rækkehuse

Færre brande i villaer og rækkehuse
NOTITS | 14. JAN • 17:00
Af:
Olivia Espersen
NOTITS | 14. JAN • 17:00

Bornholms Brandvæsen holdt tirsdag aften nytårsparole, hvor der blev gjort status over det forgangne år.

Her blev året 2025 gennemgået. Der blev også talt om forventningerne til det nye år, og en række medarbejdere fik overrakt anciennitetstegn.

Gennemgangen af 2025 viste, at der havde været flere skorstensbrande og bygningsbrande i lejligheder end året før. Antallet var faktisk næsten fordoblet. Der var 10 skorstensbrande og seks brande i lejligheder.

Til gengæld var der langt færre brande i villaer og rækkehuse i 2025 – nemlig 12 brande mod 27 i 2024.

Der var også to færre gårdbrande, og der var én sommerhusbrand, ligesom det var tilfældet året før.

Fem skraldespande og to skraldespande gik også op i flammer i løbet af året.

Brandvæsenet rykkede ud til 48 redninger i 2025. Det var færre end i 2024, hvor der var 54 redninger.

Efter gennemgangen af det forrige år blev der uddelt anciennitetstegn.

Otte medarbejdere fik tegn for 10 års ansættelse. Det gjaldt; Sebastian Schouw, Jan Frederiksen, Ole Sonne, Ruben Espersen, Charlotte Brahe, Jacob Jensen, Tom Nielsen og Toula Krøll.

Og seks medarbejdere havde 20 års anciennitet; Jette Haarbæk, Michael Bayer, Brian Persson, Brian Olsen, Grethe Haarbæk og Bent Haarbæk.

Derefter blev der serveret aftensmad. Og arrangementet sluttede med et foredrag om siloulykken på Flemløse Biogas på Fyn, hvor seks personer blev alvorligt kvæstet, og to unge mænd mistede livet.

oe

FÅ ABONNEMENT