Sag landet på ministerbord: Landmand venter millioner fra staten

Sag landet på ministerbord: Landmand venter millioner fra staten
Direktør Thomas Bay Jensen hos Bornholms Landbrug & Fødevarer vil gerne vide, om landbrugets minister mener, det er acceptabelt, at landmænd skal vente på at få udbetalt tilskud, fordi Landbrugsstyrelsen har gang i en omfattende kontrol af potentielt snyd i hele landet. Arkivfoto: Berit Hvassum
NYHED | ABONNENT | 30. MAJ 2022 • 05:30
Henrik Nielsen
Journalist
NYHED | ABONNENT
30. MAJ 2022 • 05:30

Bornholmsk landmand er bevilget et tilskud på 2,8 millioner kroner, men pengene bliver ikke udbetalt, fordi Landbrugsstyrelsen efter kritik fra Rigsrevisionen gennemgår alle tilsagn om tilskud, hvor modtageren har forbindelse til flere CVR-numre.


En bornholmsk landmand venter på at få udbetalt 2,8 millioner kroner i tilskud til en nybygget stald, som han fik bevilget tilbage i 2018. Nu har Bornholms Landbrug & Fødevarer mistet tålmodigheden og har derfor sørget for, at sagen er landet på minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehns (S) bord.

Landbrugsstyrelsen afsynede byggeriet i december 2021 forud for udbetaling af tilskuddet. Siden har landmanden ikke hørt noget. Både han og Bornholms Landbrug & Fødevarer har været i kontakt med styrelsen for at høre, hvorfor pengene ikke bliver udbetalt. Det viser sig, at sagen er blevet en del af en større undersøgelse af potentielt snyd med tilskud.

"Vi undersøger alle tilsagnshavere på projektstøtte, som har ejerskabsrelationer til andre CVR med projektstøtte", skriver Landbrugsstyrelsen i et svar på henvendelsen fra Bornholm.

Ifølge direktør Thomas Bay Jensen hos Bornholms Landbrug & Fødevarer betyder det reelt, at alle større landbrugsvirksomheder, der har fået tilskud til aktiviteter og fået afsynet dem af Landbrugsstyrelsen, ikke får udbetalt deres penge, før Rigsrevisionen og Landbrugsstyrelsen er færdige med at gennemse alle forhold i Danmark.

– Det er meget, meget ærgerligt, for reelt betyder det, at de pågældende landmænd, som har været i god tro og gjort brug af moderniseringstilskud, skal finansiere deres projekter gennem kassekreditter, og det er bare dyrt, det ved både private og virksomheder. Hvis man står og har en forventning om, at man skal have rundt regnet tre millioner kroner, men ikke får dem udbetalt og skal finansiere dem via en kassekredit, så er det bare dyrt, siger Thomas Bay Jensen.

Det er ikke, hvad der er brug for i en tid, hvor energipriser, foderpriser og gødningspriser og alt muligt andet går op, mener han:

– Så har folk brug for at få penge ind, så de ikke skal finansiere deres virksomhed med dyre renter til kassekreditten.

To gange tilskud

Rigsrevisionen har tidligere kritiseret Landbrugsstyrelsen for ikke at have sikret en korrekt forvaltning af tilskud til landbrugere. Sagens kerne er opsplitning af bedrifter i flere selskaber for at opnå økonomiske fordele. På den måde kan man ansøge om og opnå tilskud fra flere selskaber, som man ikke ville have opnået, hvis man havde ansøgt om tilskud til sin bedrift fra ét selskab.

– Myndighederne frygter, at man bevidst deler sin mark op i flere CVR-numre og på den måde kan søge om specielle tilskud. På Bornholm og andre ikke brofaste øer er man berettiget til at få et øtilskud, og det løber op til x antal hektar. Der kan Rigsrevisionen selvfølgelig godt overveje, om landmænd spekulerer i at dele det op, så man kan få to gange øtilskud. Eller at man deler op, for at man så kan få to gange yngre landmand-tilskud og på den måde få flere EU-kroner, end man reelt set er berettiget til, siger Thomas Bay Jensen.

"Hvis en landbruger opdeler sin virksomhed i flere CVR-numre alene med det formål at få mere i støtte eller undgå en kontrol, kan der være tale om omgåelse", som Landbrugsstyrelsen formulerer det i sit svar til Bornholms Landbrug & Fødevarer.

Videre til udbetaling

I den konkrete sag har den bornholmske landmand andel i tre CVR-numre, fremgår det. Som led i et generationsskifte har han et CVR-nummer sammen med en kollega. Derudover har han et CVR-nummer til at drive landbrug med svinehold og tilhørende markbrug og et til udlejning af erhvervsejendomme. Det er ifølge Bornholms Landbrug & Fødevarer en hel naturlig opdeling af landbrugsvirksomheden og kan hverken objektivt eller subjektivt vurderes at være en konstruktion, der har til hensigt at omgå regler for EU-tilskud.

– Den pågældende er i et generationsskifte mellem to landmænd, og der er det hensigtsmæssigt at have adskilte CVR-numre, og så er det også i visse sammenhænge hensigtsmæssigt at have adskilte CVR-numre, hvis man arbejder med stald, mark og maskiner. Der er det ofte hensigtsmæssigt at have flere CVR-numre for at lave en risikoafdækning. Det er god forretningsetik, siger Thomas Bay Jensen.

Meldingen fra Landbrugsstyrelsen er, at når kontrollen er udført, og den ikke har fundet grundlag for omgåelse, så går sagen videre til udbetaling. Styrelsen forventer, at kontrol for omgåelse af sager, som er modtaget i andet halvår 2021, vil være afsluttet inden midten af august 2022. Såfremt der i kontrollen af en sag viser sig at være indikation på omgåelse, vil sagsbehandlingen blive afsluttet i løbet af efteråret.

Spørgsmål til ministeren

Folketingets miljø- og fødevareudvalg har på foranledning af folketingsmedlem Peter Juel-Jensen (V) sendt henvendelsen fra Bornholms Landbrug & Fødevarer videre til minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehns (S) og bedt om en kommentar.

Henvendelsen indeholder også et direkte spørgsmål fra Thomas Bay, der mener, at dem, der snyder, skal sanktioneres.

"Men kan ministeren ikke se det uacceptable i, at kontrollen og forsinkelsen af udbetalingerne rammer bredt og kollektivt, og det kan vel på ingen måde være meningen?" skriver direktøren for Bornholms Landbrug & Fødevarer.

Til Tidende siger han:

– Det principielle, synes jeg, ligger i, at man tager en stor gruppe landmænd som gidsler og pålægger dem ekstra omkostning. I stedet kunne Landbrugsstyrelsen meget hurtigt udbetale de pågældende moderniseringstilskud, fortsætte deres undersøgelse og så selvfølgelig kræve pengene retur, såfremt man finder ud af, at der er problemer med det pågældende, eller man konkret vurderer, at der er snydt. Det er den måde, man skal gøre det på, synes jeg.