Syv partier kommer til EU-møde

NOTITS | 25. APR 2024 • 18:00
Holger Larsen
Journalist
NOTITS
25. APR 2024 • 18:00

Europe Direct Bornholm, kommunens EU-kontor, har sammen med Bornholmske Borgerforeningers Samvirke (BBS) indbudt til EU-vælgermøde mandag den 29. april klokken 19 i Multihuset Østerlars.

Niels Chresten Andersen fra EU-kontoret oplyser, at det så vidt vides er det første flerkantede vælgermøde, hvortil alle opstillende partier er indbudt, forud for EU-valget den 9. juni.

Syv partier har meldt en EU-kandidat til panelet:

Magnus Barsøe (Socialdemokratiet), João Møller (Det radikale Venstre), Andreas Grosbøll (Socialistisk Folkeparti), Mette Sode Hansen (Dansk Folkeparti), Niels Plum (Venstre), Renate Hendriksen (Danmarksdemokraterne) og Asta Kofod (Enhedslisten).

Der er ikke tilmeldt kandidater fra Det konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne eller Alternativet.

BBS har forberedt 16 spørgsmål til kandidaterne, som de allerede har modtaget skriftligt.