Tanken om igen at køre rally blev bestyrket, da han i sommer havde besøg af en gammel kammerat og rallykører.
– Han var herovre, fordi hans mor blev 70, og så var de jo bare hele familien på besøg fra Jylland og fejre det i et stort sommerhus. Han havde så købt en af mine gamle biler, som jeg i sin tid kørte i, og så fik vi snakket lidt, og det var faktisk ham, der begyndte ligesom at presse lidt på for, at jeg skulle køre igen.
– Jeg havde da selv tænkt over det før, men så var tankerne gået væk igen, for jeg tænkte også, at det nytter ikke noget, for jeg har jo haft en travl hverdag, og rally kræver tid. Men så tænkte jeg: Hvis nu vi får solgt O’Malley, så får jeg måske lidt tid, og så spurgte jeg Sabine, om ikke det var ikke en god idé at investere lidt i det, måske køre på et hyggeplan, og så kunne vi hele familien bare rejse over, når der er løb, siger Preben.
– Og ja, jeg ved godt, at det ikke bliver i samme stil som før, men selvfølgelig vil jeg godt tage over og vinde løb. Selvfølgelig!
Hvornår stoppede du med at køre løb?