Når man skal have en protese, er det ikke helt billigt. Det medgiver Christoffer Esfandiari også, men det er påkrævet, hvis man har brug for proteser.
– Man bliver nødt til at have noget at spise med og kunne klare sig. Og vi kan jo også se, at der er behov for os, siger han og fortsætter:
– Vi laver også nogle kliniske fotos, så man kan se, hvad man begyndte med, når man kommer hos os. Det kan jo være op til et år, man er i behandling ved os, så det er ikke sikkert, man kan huske, hvordan det så ud, da man begyndte. Det kan være store forskelle, man kan se, og det bliver man overrasket over.
På nuværende tidspunkt holder Christoffer Esfandiari ved at bo i hovedstaden og en gang imellem pendle til Bornholm. Han er dog tændt på tanken om måske at købe et feriehus herovre.
– Jeg havde ikke været her andet end i 7. klasse på tur. Men det går lidt langsommere herovre end på Frederiksberg. På den gode måde. Folk er virkelig søde, behagelige og imødekommende. Så er der dialekten, som nogle gange kan være svær, men det går bedre med det, siger han med et smil.