Rønne-virksomhed investerer millioner i ny teknologi

Bornholmsk granit er konkurrencedygtigt som aldrig før. Men det bliver mere og mere kringlet at få forlænget brydningstilladelserne. Derfor investerer Zurface i Rønne i disse år millioner i miljø, bæredygtighed og ny teknologi.

Det er en mancave, siger Jesper Stoltz Nielsen, da han byder indenfor.

Han er produktionschef på Zurface, den eneste virksomhed, der bryder og behandler granit på Bornholm. Og Zurface er nok, trods alle intentioner om ligestilling, en typisk mandearbejdsplads. Der er 10 mænd i produktionen og så en maddame, der ifølge produktionschefen lægger en dæmper på løjerne, når mændene træder ind i frokoststuen.

Der er koldt, vådt og støvet i de store produktionshaller. Lønnen er lav, men stemningen er god. Og der er ikke de store krav om erfaring med granit, hvis man vil have et job hos Zurface.

– Bare vi har lysten til at lave det der granit, så skal vi nok lære det. Vi har alt fra lommetyve til cykelsmede, fortæller Jesper Stoltz Nielsen, der bor i Sandvig med sin familie.

Rammerne er gode nok, siger produktionschefen på Zurface. – Men da jeg blev ansat for tre år siden var maskinerne slidte. En af dem var fra 1957. Man kunne ikke få reservedele til den mere, fortæller Jesper Stoltz Nielsen. Han fik grønt lys fra ledelsen med det samme, og Zurface er nu blevet opdateret med nyt udstyr og en mere bæredygtig økonomi. 

Mere og mere kringlet

Stenbrydning er et hæderkronet erhverv på Bornholm. Man begyndte at bryde granit i 1821 i Klippeløkken på Snorrebakken, men derudover har der gennem tiden været over 500 private stenbrud på Bornholm.

Der findes masser af spor fra de privatejede stenbrud rundt omkring, men i dag må man kun bryde professionelt fem steder. Klippeløkken i Rønne, Moseløkken i Allinge, samt Helletsbakke og Paradis i Ibsker. Nexø Sandsten brydes i mindre mængder af en privat ejer i Bodilsker.

Zurface har brydningsretten de øvrige steder, og efterspørgslen på især Blå Rønne og Moseløkke-granit er konstant. Men lovgivningen og kravene til miljø- og naturbeskyttelse, der i dag rammer landbrug og erhverv, er også begyndt at sætte grænser for stenbrydningen på Bornholm.

Tilladelser til at sprænge granitten gives normalt 10 år ad gangen, og Zurface har netop generhvervet tilladelsen til at bryde Paradis-granit i Præstebo Stenbrud med ti år.

– Men det bliver sværere og sværere. Mere og mere kringlet, ligesom alt andet. Lige nu kæmper vi med at få tilladelse i Moseløkken, det har kørt to år med kommunen med alt fra markfirben og vandrefalke, alt. Det er natur, og det hæmmer industrien meget, indrømmer Jesper Stoltz Nielsen.

Larmen fra sprængningerne forstyrrer truede dyre- og fuglearter. Det forstår Jesper Stoltz Nielsen godt.

– Jeg er enig i, at vi skal værne om vores natur. Men vi gør alt muligt for ikke at sprænge. Vi går fra at sprænge til at save med wire, for at være nænsomme. Der er også et økonomisk aspekt, fordi man kan få mere ud af stenen, når vi saver, end når vi sprænger. Og det betyder mindre belastning på miljøet.

Hugo Jacobsen ved sav 5. Sav 5 er den største sav i produktionshallen, og den er lige nu klar til at tage fat på en 23 ton tung granitblok fra Paradisbakkerne.

Nyinvesteringer for millioner

Af de fire Zurface-brud, har Klippeløkken på Snorrebakken i Rønne det største potentiale fremadrettet, vurderer Jesper Stoltz Nielsen og sammenligner med det nærliggende Stubbeløkken Stenbrud.

Her har NCC brydningsretten, og her etablerede man i 2015 et nyt brud ved siden af det gamle.

Zurface har ingen planer om at udvide arealet på Klippeløkken.

– Vi udvider ikke bruddet, vi går dybere. Stubbeløkken er 100 meter nede, vi er kun 40 meter nede i Klippeløkken. Så der er lidt endnu. Teknisk har jeg ingen skrupler, siger produktionschefen.

Siden Jesper Stoltz Nielsen blev ansat for tre år siden, er der investeret seks-otte millioner i nye maskiner. Nye save, nye CNC-maskiner (computerstyrede robotmaskiner, red.), nyt vandrensningsanlæg.

– Lige nu er vi ved at lave udkørslen fra hallen bedre, fordi der er store huller i. Sådan en bordplade til 50.000, den kan godt knække. Senest er vi blevet fuldstændig selvforsynende med vand. Vi skal ikke bruge 3-400.000 kroner på vand fra vandværket længere, vi genanvender alt vores vand. Vi sparer også et par hundrede tusinde på slamsugeren, der tidligere tømte slam hver onsdag, nu genanvender vi også det.

Det er også win-win, siger Jesper Stoltz Nielsen.

– Vi sparer penge og gør noget godt for miljøet.

Jens Koefoed Hansen er ved at gøre maskinerne klar til weekenden. Han er tidligere butiksassistent i Spar Gudhjem, og har arbejdet på Zurface i tre måneder. – Jeg trængte til noget nyt. Noget fysisk, hvor jeg ikke skulle tænke hele tiden. 

Stigende konkurrencedygtighed

Bornholm er en produktionsenhed. 90 procent af det, der laves på Zurface, er egenproduktion. Så sidder der nogen i København, Stockholm, Randers og andre steder og sælger til kunder som Per Aarsleff, kommuner, Slots- og Kulturstyrelsen, kirker, entreprenører, arkitekter og private.

– Jeg kender ikke altid slutkunden, men jeg er begyndt at gå mere op i det, for det giver både stolthed og ejerskab at vide, når man går rundt i København, at de metrostationer, dem, har vi været med til at lave. De bliver stolte, når de laver noget til dronningen eller et museum eller solnedgangspladsen i Skagen.

Tænker du det der, det har vi været med til at lave, hver gang du kører i metroen?

– Nej, så ville jeg have tankemylder. Der er så mange steder, vi har været med til at lave. Metroen er ikke særlig speciel for mig. Men når jeg ser kuglerne inde foran Christiansborg, så tænker jeg, hold kæft, det er fedt, der ligger Moseløkke der.

Uroen i verden har tilsyneladende en positiv effekt på konkurrencedygtigheden på Bornholm. Granit har i mange år kostet det halve i Kina. Men det er ifølge produktionschefen på Zurface ved at ændre sig.

– Vi er blevet mere konkurrencedygtige de seneste år på grund af stigende fragtrater og krigen i Ukraine og så videre. Vi har aldrig været nærmere, end vi er nu, på at kunne lave noget til samme pris, siger Jesper Stoltz Nielsen.

Det bliver sværere og sværere at få tilladelse til at bryde, men den bornholmske granit er fortsat efterspurgt. Læg mærke til det næste gang du kører med Cityringen. Hullerne i de kinesiske fliser er boret på Bornholm. Og når du om nogle år skal flyve fra Kastrup, vil du se et stort område med massive mængder af granit fra Bornholm. De indgår i den kommende udvidelse af Terminal 3 mellem B og C-fingrene.

– De vil have natur som et af de gennemgående elementer, og det gælder også granit fra Bornholm. Flade sten, kløvede, brændte, det kommer til at ligne et landskab, hvor der løber vand ned over. Vi skal lave 2.200 klippede emner. Det er en stor ordre, siger Jesper Stoltz Nielsen.

Polereautomaten har flere forskellige indstilllinger og kan eksempelvis arbejde fem timer med en højglanspolering af en bordplade uden menneskelig indblanding.

FAKTA

Udvalgte granitlokationer:

Aarhus: Dokk1, Mølleparken, Bestseller

København: Gammel Strand, Rådhuspladsen, Tivoli. Kongens Nytorv, Rigshospitalet, Sankt Annæ Plads

Derudover ligger der blandt andet bornholmergranit i Helsingør, Ribe, Holstebro, Hirtshals, Viborg, Ikast, Aalborg, Fredericia, Herning og Roskilde

Du kan se mere om arbejdet på Zurface i programmet 'Under overfladen' på TV2 Bornholm.

Kim Jørgensen er den eneste uddannede stenhugger på Zurface i dag. Han er ved at lave pullerter og kajkantsten til Langelinje i København.