Rent faktisk kan jeg ikke ret meget

Tim Stender er en af de mest succesrige erhvervsmænd på Bornholm. For et halvt år siden måtte den 59-årige iværksætter en tur på hospitalet med hjerteproblemer, men nu er han frisk igen.

Falder talen på nyere bornholmsk erhvervshistorie kommer man ikke udenom Tim Stender.

Den 59-årige erhvervsmand står blandt andet bag succeser som Pakhuset, Svaneke Bryghus og Bornholmerslagteren. Men han har ikke det store behov for at være i offentlighedens søgelys. Faktisk vil han helst være i fred og passe sit arbejde. Som tidligere restauratør ser han ikke tilbage på uanmeldte kontrolbesøg fra Skat, fødevarekontrol eller brandmyndigheder med varme.

– De kommer når det passer dem, og så skal man bare stå til rådighed, siger han.

Efter 35 år som iværksætter indrømmer han også blankt, at han har mistet tålmodigheden med kommunen.

– Jeg har givet op. Alle de instanser man skal igennem for at få en tilladelse, jeg gider ikke. Det er hele systemet, jeg er træt af, ikke medarbejderne. Jeg er ikke i tvivl om, at de har travlt, og at de gør deres bedste. Men systemet er simpelthen forkert. Det er alt for besværligt, siger han.

Stejl læringskurve

Der har altid været fart over feltet i familien Stender.

Forældrene, John og Birgit Stender, drev ASA-supermarkedet og Fakta i Rønne i mange år, og købte senere Hotel Friheden i Sandkaas. Tim Stender voksede op i Rønne og Vestermarie sammen med lillesøsteren Mie, der i dag bærer efternavnet Juhl. Kort før han fyldte 16, rejste han til Roskilde for at uddanne sig som butiksslagter og pølsemager. På slagteriskolen mødte han Trine fra Svaneke. De to vendte tilbage til Bornholm som par, bosatte sig i Svaneke og købte i 1990 Pakhuset i Brænderigænget.

Tim kom fra en stilling som slagtermester i Kvickly i Nexø, Trine arbejdede i køkkenet på plejehjemmet i Østermarie.

– På det tidspunkt var jeg 24, så jeg var ikke gammel nok til at få spiritusbevilling, husker Tim Stender.

Tim Stenders appetit på nye projekter er da også ligeså stor som forældrenes, hvis ikke større. Efter ti år med Pakhuset begyndte han at kede sig.

– Jeg er nysgerrig. Jeg havde lyst til at producere noget, siger han.

Det blev øllet, der trak mest. Inspireret af rejser i Tyskland, hvor det ikke er ualmindeligt, at kroen har et bryggeri i baglokalerne, begyndte Tim Stender i 2000 at købe sig ind i en tidligere købmandsgård, der på det tidspunkt hed Restaurant Stemmegaflen, på Torvet i Svaneke. Her kastede han sig ud i et bryggerieventyr, som i dag, 25 år efter, i den grad har sat den bornholmske købstad på landkortet.

Der var ikke et længere, akademisk tilløb, fortæller han.

– Jeg gik bare i gang, uden at vide noget som helst. Jeg synes, det er spændende at lave noget, man kan være stolt af. Jeg kan godt lide vejen derhen.

Der blev opstillet 15 1200-liters tanke i baglokalerne. Og så gik det nye bryghus i gang med at brygge øl. Inden da var det tæt på at gå galt for Tim Stender.

– I starten var vi lige ved at gå på røven. Der var mange indkøringsvanskeligheder, udgifterne galopperede derudaf, både på bygninger og udstyr. Det blev meget dyrere, end vi havde regnet med. Jeg måtte have fat i en kautionist, så jeg kunne låne flere penge i banken.

Han fik mig til at arbejde mere

I løbet af fem år voksede bryggeriproduktionen. Tapperiet blev flyttet ned på havnen, malten lå på Svanevangen, lageret var hos Ole Holm i Rønne.

Væksten og læringskurven var stejl i de år, husker Tim Stender.

Svaneke Bryghus er en af Tim Stenders succeser. Arkivfoto: Sarah Thun Kristensen

– Vi serverede den første øl i påsken 2000. I starten solgte vi kun øllet i restauranten, men kom ret hurtigt ud i supermarkederne. I 2003 begyndte vi at sælge ovre også. I 2005 fik vi en brygmester.

I 2006 var succesen blevet stå stor, at der kom et købstilbud fra et bryggeri ovre.

– Det takkede jeg nej til. Jeg kunne ikke bære at fyre mine medarbejdere. Og så blev vi enige om at bygge nyt.

I 2007 gik Kristian Barslund fra Ocean Prawns ind i det nye bryggeri. Partnerskabet med fiskerigiganten fra Nexø blev et vendepunkt for Tim Stender. Det var ikke den enorme pengetank, der gjorde udslaget, for på det tidspunkt var Svaneke Bryghus en selvkørende virksomhed. Det var mere fordi Tim Stender fungerer bedst, hvis et samarbejde er baseret på tillid. Da ejeraftalen blev indgået, opdagede han, at Kristian Barslund havde det på samme måde.

– Aftalen blev 50/50. Barslund sagde: Vi skal være ligeværdige og det er dig, der driver det. Det var smart, for han fik mig til at arbejde meget mere. Han blandede sig aldrig. Det var mit bryggeri. Vi havde selvfølgelig en professionel bestyrelse, hvor han sad for bordenden, men det blev meget nemmere for mig. Jeg gik fra bare at være mig selv til at have en bestyrelse, som jeg kunne dele ansvaret med. Det var et drømmescenarie.

Nye øjne på

Da det nye bryggeri på Svanevangen stod klart i 2008 blev kapaciteten femdoblet. Væksten fortsatte, og Svaneke Bryghus stillede som et af de første mikrobryggerier i Danmark om til udelukkende at producere økologisk øl.

I 2014 trak Tim Stender sig ud af forretningen og senere trak han sig også fra bestyrelsen.

– Jeg solgte af to omgange. Først 20 procent og så 25 procent. Inden da havde vi solgt ti procent til Premium Beer i Kolding. De står for alt udenfor Bornholm. Servicering af fadølsanlæg og salg til restauranter. Og det reddede os, da finanskrisen kom. Vi vækstede stadig, mens de andre gik ned. Vi var allerede ude i supermarkeder og værtshuse, vi havde begået alle begynderfejlene. Det er meget svært at komme ind på det marked i dag.

Da planerne om at bygge nyt tog fart, solgte Tim Stender Svaneke Bryghus Restauranten og bygningerne på Torvet til Jens Borup Pedersen. Også her trak han sig fra bestyrelsen i produktionsselskabet.

– Det ville være forkert at blive i produktionsbestyrelsen, efter jeg havde solgt. Når man har været et sted i mange år, og der kommer en ny direktør, der gerne vil prøve noget nyt, så kan det hurtigt blive "det har vi prøvet før". Det er bedre at få nye øjne på.

Krise førte til ny succes

Tim Stender har gennem årene opkøbt et stort antal erhvervs- og ferieejendomme, men han elsker først og fremmest at skabe. Det fik han lov til kort tid efter indvielsen af det nye bryggeri på Svanevangen. I 2008 købte han og Kristian Barslund Håndværksslagteren på Brovangen i Aakirkeby.

Virksomheden var nødlidende, men Stender og Barslund så muligheder. Her slap makkerparret dog ikke udenom finanskrisens fangarme.

– Vi slagtede kreaturer, som vi skar i halvparter, hvorefter de blev sendt til Slagelse Kød Gros i Korsør, som aftog kødet. Vi slagtede alt på Bornholm, undtagen svin, siger Tim Stender.

Efter syv måneder gik Amagerbanken konkurs. Slagelse Kød Gros var kunde i Amagerbanken og led likviditetsdøden.

– Så havde vi ikke nogen, der kunne aftage vores kød.

Richard Ditlev Jørgensen med spegepølser fra Bornholmerslagteren. Eget foto

På samme tid var Richard Ditlev Jørgensen fra Bornholms Kød og Catering i Tejn på jagt efter nye lokaler. Slagteren fra Tejn og restauratøren fra Svaneke har været venner siden ungdomsårene, og de to satte sig sammen for at finde en løsning.

Det blev begyndelsen til Bornholmerslagteren. Arbejdet med at starte den forretning op betød mere travlhed for Tim Stender, men efter en udfordrende indkøringsperiode lykkedes det at finde den rigtige placering i markedet.

I 2010 gik Insepa, en anden af Bornholms store fiskerivirksomheder, ind og skød yderligere kapital i Bornholmerslagteren. Et af kravene var fra de nye medejere var, at Tim Stender skulle blive siddende på sin post i bestyrelsen. Han var manden med forbindelserne.

– Mine forældre var jo købmænd og mit netværk fra jagt og golf er fra den del af forretningsverdenen. Så jeg kender hele det system, og jeg ved, hvordan de tænker.

Faldt om på golfbanen

Supermarkeder vil have forsyningssikkerhed, siger Tim Stender. Og de har stor magt. Da Dansk Supermarked blev opkøbt af Salling Group lavede de en kopi af Bornholmerslagterens skinkesalat, som på det tidspunkt var den bedst sælgende i hele landet, og solgte den til halv pris.

– De tjente ingen penge på det. Det var dumt. Vi tabte sindssygt meget i den periode, efter at have investeret stort i skinkesalaten, husker Tim Stender.

Bornholmerslagterens næste store satsning blev en grovhakket leverpostej. Der blev bygget endnu en produktionslinje, og der blev købt lever fra Danish Crown-slagteriet i Rønne.

Den satsning viste sig at være den helt rigtige. I dag kan Bornholmerslagteren producere op til 800 kilo leverpostej i timen, og de bliver solgt. Alt kødet kommer fra Bornholm. Og Tim Stender har valgt at træde ud af både ejerkreds og bestyrelse.

Svaneke Bryghus og Bornholmerslagteren er i dag to af de ubetinget største fødevaresucceser på Bornholm, sammen med andelsmejeriet og Lehnsgård Raps. Og der kunne sagtens være flere på vej, men det bliver uden erhvervsmanden fra Svaneke ved roret. I juli fik Tim Stender et ildebefindende på golfbanen i juli og blev kørt på sygehuset i ambulance.

– Jeg spiller herregolf oppe i Rø. Det er om torsdagen, og det regnede den dag, og så fik jeg det pludselig så dårligt, at jeg måtte sætte mig ned på banen.

Pulsen var næsten oppe på 200, og blodtrykket faldt, men det fik Tim Stender først at vide senere.

– Jeg blev bare pustefuld og dårlig.

Det viste sig, at det var atrieflimmer. Ikke i sig selv livsfarligt, men da medicinen ikke virkede som forventet besluttede lægerne, at Tim Stender skulle have en ablation. Herefter blev det endnu værre. Tim Stender fik otte anfald i måneden efter operationen. Det skyldtes hævelser efter operationen, fik han at vide.

Jeg kan sætte holdet

I dag føler Tim Stender, at han er begyndt at ligne sig selv igen. Han har anskaffet sig et pulsur, og går og roder med at istandsætte de otte-ti ejendomme, han har tilbage. Derudover rejser han rundt i hele verden. Fødevarestrategien må andre tage sig af.

Erfaringerne viser nemlig, at det er mere end almindeligt svært at skabe en fødevaresucces på Bornholm.

– Dem, der vil, det er ofte fantasterne. Og hvis det lykkes, så ansætter man på et tidspunkt en akademiker, der ikke kan forstå, at de ikke kan få 100.000 kroner i løn om måneden. Samtidig har de ikke rigtig hånden på kogepladen, for det der med mennesker, det har vi HR-afdelingen til. Hele den menneskelige forståelse for, at vi løfter i flok, går tabt, siger Tim Stender.

Han har altid selv samlet papkassen op, hvis den lå og rodede på gulvet. Det er ofte nok at gå forrest.

– Jeg siger ikke noget, jeg gør det bare.

Tim Stender er ikke optaget af at tegne et stort heltebillede af sig selv. Nærmest tværtimod.

Tim Stender er i gang med at afvikle, men udelukker ikke, at der kan komme overraskelser. Foto: Anette Vestergaard

– Rent faktisk kan jeg ikke ret meget. Men jeg kan sætte holdet. Ligesom en træner på landsholdet. Det er spillerne, der udfører arbejdet. Jeg har haft mange hundrede ansatte gennem årene, jeg har overenskomst. Jeg har aldrig haft en fagforeningssag. Aldrig. For mig er en ansat en ressource. Jeg siger fra dag et: Vi er her af samme grund, du og jeg. Vi skal have en løn, vi skal betale husleje. Men når vi nu er her, skal vi så ikke prøve at behandle hinanden ordentligt og få det bedste ud af det. Jeg skal lave noget ind imellem som ikke er så sjovt, det kommer du også til. Sådan er det. Nogle gange skal vi ordne lokummer.

Det duer heller ikke at være konfliktsky.

– Hvis der er problemer med attituden eller to, der ikke kan sammen, så skal man tage den med det samme. En fjer kan hurtigt blive til ti høns.

Fra nu er jeg mest rådgiver

I disse år er Tim Stender i gang med at afvikle.

Han har ejet over 150 enheder, blandt andet 20 lejligheder i Aarsdale Søpark og ni i Sandkaas Søpark, men i dag er der kun et par håndfulde tilbage. Sandkaas Søpark er solgt, Balka Ferielejligheder er solgt. I 2019 købte han Hotel Abildgaard i Tejn, og Trine og Tim Stenders ene søn, Jannik, trådte ind som forpagter de første sæsoner. I dag er også den del afviklet. Hotellet blev udstykket til lejligheder og restauranten ejes i dag af Restaurant Gruppen, som også ejer Pakhuset, Svaneke Bryghus Restaurant, Svaneke Deli og B’s Fiskeværksted.

Tim Stender bliver 60 næste år, og han har en strategi. Den er meget enkel:

– Væk med bygningerne.

Bag den beslutning ligger en tanke om at skifte de gamle roller ud med nye.

– Jeg har to børnebørn, jeg gerne vil se, vi elsker at rejse. Mit job i fremtiden bliver mere rådgivning. Kommer der nogen med et fornuftigt projekt er jeg også villig til at låne dem penge, fastslår den erfarne erhvervsmand.

Tim Stender har ikke en forkærlighed for en bestemt type virksomheder.

– Det kan være whatever. Jeg rådgiver mange forskellige, siger han.

Overraskelser

Han sidder i bestyrelsen i Restaurant Gruppen, der ejer Restaurant Bryghuset, Pakhuset, B's Fiskeværksted, Svaneke Deli og Hotel Abildgaard, ligesom han fortsat sidder i bestyrelsen i Carl Edvard Mogensens Fond og Bornholm Hotels ApS.

Tim Stender vil dog ikke udelukke, at fremtiden kan byde på overraskelser.

– Hvis der er et eller andet, der kunne være spændende, som jeg kunne brænde for, så er jeg klar. Men jeg er ikke klar til at kaste mig ud i kæmpeprojekter, hvor jeg selv skal stå med hele lortet igen, kommer det ærligt.

Først og fremmest vil Tim Stender gerne fortsætte med at holde lav profil.

– Jeg kan gå på Svaneke Bodega, de aner ikke hvem jeg er. Og det synes jeg er fedt.