– Vi overtog driften af hotellet på én betingelse. Nemlig den, at det skulle være et helårshotel, da det var hele kernen i vores koncept. Hotellet bar dog tydeligt præg af at være et sommerhotel, så de første par år var lidt spændende i forhold til at holde på varmen og så videre. Løbende har vi så, i samarbejde med ejerne af bygningen, fået skiftet de gamle vinduer til moderne trelagsvinduer, så de kan holde til vintrene her på øen, siger Kjeld Hammer og fortsætter.
– Vi var spændte på at se, om der overhovedet ville komme mennesker på hotellet om vinteren, men det kom der. Vi har faktisk lige slået rekord for januar måned, selvom måneden ikke engang er ovre endnu. Generelt plejer november, januar og februar at være meget sløve, men i år er vi allerede nået op på 15 procents kapacitet booket. Det er højere, end vi plejer at se i januar, og det er kun gået fremad i alle årene. Hvert år har hotellet givet overskud.
Nye tider efter syv år med underskud