Om ganske få dage: Rønne Havn inviterer indenfor

NOTITS | 21. APR 2024 • 12:04
NOTITS
21. APR 2024 • 12:04

Nu er der ikke mange dage til, at det bliver muligt for offentligheden at komme ind på den store byggeplads til det igangværende anlægsprojekt på Rønne Havn. I stedet for åbent hus holder havnen på lørdag åben havn, hvor man kan få 'en unik og eksklusiv mulighed' for at se, hvad der sker og høre om, hvorfor havnen skal fremtidssikres.

Det oplyser Rønne Havn i en informationsmail.

Det vil også være muligt at møde medarbejdere og høre mere om de mange arbejdsopgaver i dagligdagen på havnen og om opbygningen af den nye havn.

– Vi glæder os til at invitere vores naboer indenfor og se, hvor langt vi er kommet med ombygningen af havnen. Vi håber derfor at se rigtig mange bornholmere på havnen den 27. april, hvor vi skaber en særlig og spændende dag for både børn og voksne, siger Lars Nordahl, administrerende direktør på Rønne Havn.

Portene åbner klokken 10 og lukker igen klokken 14. Undervejs vil der være konkurrencer og aktiviteter, og havnen byder på en kop kaffe, en lokal most og grillpølser.

Indgang og parkering er for enden af Sydhavnsvej - og husk påklædning og sko efter forholdene, minder Rønne Havn om.