Forarbejdning kan støttes
Han understreger, at lokale aktionsgrupper ikke må støtte markproduktion direkte. Derimod er forarbejdningslokaler, som der er tale om på Hammersly, hvor jorden er forpagtet ud til Emilie Ulrik-Petersen, inden for tilskudsskiven.
Foruden potentialet for at skabe lokale arbejdspladser har projektet en gavnlig effekt på klimaet, ligesom Bornholms omdømme som fødevareø kan blive styrket, hvis flere retter på restauranterne er baseret på bornholmske grøntsager.
– Det er langt bedre, end hvis vi bygger vores fødevarefortælling op omkring importerede fødevarer. Vi skal arbejde os hen imod at blive selvforsynende ø inden for alt, hvad vi gerne vil putte på en tallerken. Det er der et stort ønske om. Det giver absolut god mening, at vi bør dyrke alt, hvad vi kan dyrke, siger Klaus H. Petersen.
– Og det, mener vi, bliver indfriet gennem Hammersly. Der er også et rigtig godt setup bagved, tilføjer han med henvisning til aktieselskabet, der blev dannet sidste år med 3,5 millioner kroner i ryggen.