Nu ryger molen på Rønne Havn
Rønne Havn bliver snart en mole fattigere, når den sydlige indre mole fjernes. Arbejdet med den nye ydre mole er så langt, at den har overtaget den gamle moles funktion, lyder det.
Hvis du skal nå at have et sidste glimt af den sydlige indre mole i Rønne Havn, er det ved at være tid.
For inden for de kommende uger begynder arbejdet med at fjerne den, oplyser havnen.
"Molen har i mange år skabt læ og beskyttelse for havnens indre bassiner og kajer, men kan nu fjernes, da opførelsen af den nye ydre mole er så langt fremskreden, at den har overtaget denne funktion," skriver havnen.
Nedbrydningen forventes gennemført over de næste måneder, og resultatet bliver, at der skabes bedre manøvreplads, der sejler ind og ud af havnen. Arbejdet kommer til at foregå trinvist for at sikre det, der kaldes en kontrolleret proces, hvor materialerne genanvendes bedst muligt.
– Vi har allerede fjernet toppen af molen og går snart i gang med at fjerne mange tons sten, som vi genanvender til den nye ydre mole. Ud over at sikre en bedre besejling af havnen vil det også være en fordel for både naturen og miljøet, at så mange sten og materialer som muligt bliver genbrugt, siger Dan Harborg Locht, der er projektdirektør hos entreprenøren MT Højgaard, som står for opgaven.
Rønne Havn kalder fjernelsen af molen endnu et skridt mod en moderne og tidssvarende havn.
Den hærgede natur
NYT JOB
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration