Museumsleder: Nye museer vil bidrage til helårsturismen

Et museumscenter ved Helligdomsklipperne, som ikke kun skal rumme det nuværende kunstmuseum, men også det kulturhistoriske museum, som nu ligger i Rønne, rykkede tættere på, da Planklagenævnet i december afviste en klage over den planlagte udvidelse.

Dermed kan vejen være banet for museumsudvidelsen, og den tror museumsleder Jacob Bjerring-Hansen kan blive et vigtigt element i kampen for at fange turisternes interesse også uden for den sædvanlige højsæson.

– Museumscenteret er netop indrettet med det formål for øje, at det skal kunne være et varmt mødested også i vintersæsonen, siger han.

– Og faktisk kan Bornholm jo også være kold langt ind i både april og maj, så der kan det også spille en positiv rolle. Det betyder, at det snarere er mere end halvdelen af året, at sådan en facilitet kan gøre en kæmpe forskel i forhold til at understøtte turismen. Folk, der har været ud i naturen, vil gerne kunne gå ind et sted og lige få en skål varm suppe og en kulturel oplevelse, inden de går ud igen eller tager hjem på hotellet, eller hvor de nu bor.

– Så jeg tror, det kommer til at få en kæmpe betydning, og det samme vil den planlagte opførelse af en kunstpavillon til Sonja Ferlov Mancobas skulpturer på Kjærenæsgrunden i Allinge. Det vil understøtte vinterturismen, at vi kommer på så højt et niveau rent attraktionsmæssigt. Og naturen, som de fleste rejser efter, har jo det niveau, den nu engang har, så kombineret set mener jeg, at vi har noget helt ekstraordinært at byde på i fremtiden.

Tror du, at de to museer i sig selv kan blive et rejsemål?

– Ja, men der er flere elementer, der skal være i orden. Man skal kunne regne med, at der er varmt på hotellet, og at man kan finde en åben cafe eller restaurant. Tingene kan ikke stå alene, der er tale om en værdikæde, som skal være på plads. Men en god ny svømmehal, som man for eksempel har talt om at bygge på havnen i Rønne, sammen med en række andre attraktioner kan betyde rigtig meget for folks valg af ferie uden for sæsonen. Gæsterne vil gerne være sikre på, at hvis de løber ind i en blæsende og regnfuld uge, så har de et par gode alternativer til at opholde sig udenfor, siger museumslederen.

– Og allerede nu kan vi trods corona se, at tingene de seneste fem år har flyttet sig i forhold til, at vi får flere og flere gæster, og højsæsonen er blevet meget længere. Vi ser jo for eksempel gæster i sommerhusene på andre tidspunkter af året, og rent faktisk har corona nok bidraget til at understøtte den udvikling, fordi mange har købt sommerhuse, og de nye ejere kan godt finde på at bruge dem på en anden måde, end vi har set det tidligere. Så på den måde synes jeg allerede, vi oplever, at der er en stor og vigtig bevægelse i den rigtige retning, og det mener jeg også, færgens passagertal viser. Der er helt klart noget at hente, men vi har slet ikke set potentialet udfolde sig endnu, tror jeg ikke.

Stort potentiale

Corona har vel netop bidraget til at skubbe på udviklingen, fordi folk på grund af den simpelthen har haft svært ved at holde ferie i udlandet og derfor i større stil har valgt at gøre det indenlands?

– Ja, det er rigtigt. På den måde spiller corona ind i forhold til rejsemønstret på flere måder. Danskerne har holdt mere ferie i Danmark, men eksempelvis de tyske turister er måske blevet forhindret i at komme. Og jeg ved fra Vestkysten, hvor vi har familie, at tyskerne er rigtig gode til at bruge naturen. Ikke kun i højsæsonen, men meget mere året rundt. De klæder sig varmt på, har hunde med og så videre og bevæger sig ud i naturen langt ud på efteråret. Så jeg tror på, at der er et reelt stort potentiale i forhold til at få de tyske turister til at komme her mere uden for højsæsonen.

– Men som sagt er det også hele fødekæden, der skal tænkes igennem. Både den del, jeg sammen med andre står for, og som betyder, at der er noget at lave og nogle varme steder at gå hen, når man har været ude i naturen, men dertil skal der også være varme cafeer, varme hoteller, varme feriehuse og så videre. Så det er ikke lige noget, der sker i løbet af en nat, for i alle dele af den kæde er der et efterslæb. Taler man for eksempel med dem, der står for udlejning af sommer- og feriehuse, så har vi alt, alt for få moderne feriehuse på Bornholm. Der er noget, vi skal indhente, hvis vi skal gøre os gældende. Man skal også gøre sig klart, at de forskellige ting kræver en indkøringsperiode. Hvis vi for eksempel vil lave et arrangement i vores madkulturhus, så ved vi, at det tager måske tre år, før det begynder at give overskud, fordi det så er blevet indarbejdet og folk ved, at der hver søndag er noget at komme efter, siger Jacob Bjerring-Hansen.