Millionregning på vej: Elprisens himmelflugt rammer hallerne

De selvejende haller får formentlig ekstra energiomkostninger på et par millioner kroner. De har allerede foretaget mange energirenoveringer og håber, at staten eller EU kan hjælpe.

Det er dyrt at være energikunde i disse tider. Det gælder også de selvejende haller på Bornholm, som tilsammen ser ud til at skulle bruge et par millioner kroner mere på især strøm, end de gjorde sidste år. Det fortæller DR Bornholm. Det er ekstraomkostninger, som hallerne som udgangspunkt skal finde i et samlet årsbudget hallerne imellem på cirka 14 millioner kroner, fortæller Hans Jørgen Jensen til Tidende.

Han er formand for Gudhjem Svømmehal, hvor ekstraregningen ser ud til at blive på omkring 150.000-200.000 kroner.

– Lige nu betaler vi 2,10 kroner pr kilowatt, og det gør vi året ud. På den måde er vi heldige, men fra 1. januar 2023 stiger det voldsomt. Hvis det stiger til 3,75 kroner, så er det 1,65 mere pr kilowatt, og hvis vi bruger 100.000 kilowatt, så er det 165.000 kroner, siger han.

De selvejende haller mødes en gang om året for at drøfte og prioritere de ønsker, de har til regionskommunens særlige pulje til energirenoveringer og for at udveksle erfaringer og ideer til energirenovering. Da de mødtes i det tidligere forår, var energipriserne ikke begyndt at røre på sig.

– Der havde vi det ikke oppe at vende andet end på almindelig vis, men lige pludselig er der sket rigtig meget. Der er udsigt til, at vi virkelig bliver ramt hårdt. De to svømmehaller rammes allerhårdest, for de har et noget større energiforbrug end dem, vi kalder tørhallerne. Men de andre bliver også ramt. Jeg har fået tal fra Aakirkebyhallen, og jeg kan se, at de bruger lige så meget strøm som Gudhjem Svømmehal, siger Hans Jørgen Jensen.

Han har fået tal fra fire-fem uf af de ni haller, og der er noget, der tyder på, at vi runder et par millioner i ekstraomkostninger.

Fliser faldt af

Siden kommunen lancerede den særlige pulje, har hallerne haft fokus på energirenoveringer. Det betyder, at der ikke er nogen nemme besparelser, for dem har hallerne allerede hentet.

– Vi vil alle sammen have endnu mere fokus på, om vi kan spare mere energi, og det vil vi gøre alt for. Lige da du ringede, sad jeg og så på nogle overvågningsmålesystemer. Vi har en god fornemmelse af, hvad det er, der bruger strøm, men kan vi blive ved med at finde på nye sparetiltag, så gør vi selvfølgelig det, alt hvad vi kan, siger Hans Jørgen Jensen.

Lukkedage er ikke rigtig noget, Gudhjem Svømmehal overvejer. Under corona fandt hallen ud af, at der ikke er mange energibesparelser at finde på den konto.

– Pumper og ventilation kan vi ikke røre ved. Vi kan ikke sænke vandtemperaturen, for så sker der nogle helt andre ting. Det så vi helt tilbage, da vi overtog hallen efter konkursen for 20 år siden. Temperaturen var sat tre-fire grader ned til 24 grader, hvilket resulterede i, at der var spændinger i fliseværket, som gjorde, at fliserne faldt af og knækkede, så den mulighed har vi ikke. Vi vil spare på personalet, og så vil vi spare lidt på badevandet, men det er en mindre del, siger han.

Man har talt lidt om at lukke saunaen, men det er svømmehallens formand ikke meget for.

– Hvis man kommer op en morgen, hvor der er morgensvømning, så er saunaen det helt store mødested, og hvis vi lukker for saunaen, så lukker vi nok også for rigtig mange, som stopper med at komme. Så mister vi entréindtægt, og vi har alligevel en entréindtægt på 350.000-400.000 kroner årligt. Det vil være en kraftig bet, og det tror jeg heler ikke, vi vil få noget økonomisk fornuftigt ud af. Så vi er i noget i et dilemma, siger Hans Jørgen Jensen.

Tæppe over bassinet

Derfor krydser de selvejende haller fingre for, at Folketinget eller EU kan hjælpe. Det vil især betyde noget, hvis de kan få elpriserne til at stabilisere sig på et lavere niveau, men som Hans Jørgen Jensen forstår diverse udmeldinger, så sker det tidligst om et-to år, og så vil det stadig være på et højere niveau end tidligere.

– Vi kommer næppe derned, hvor vi har været, før vi får energiø og alle vindmølleparkerne op at stå. Så jeg tænker, at det bliver svært, men vi må se og håbe og krydse fingre for, at der sker noget, siger han.

Selv har han meget fokus på energiforbruget i Gudhjem Svømmehal. Hvert år udsender Dansk Svømmebadsteknisk Forening referencetal for hallernes forbrug af elektricitet, vand og varme, og Gudhjem Svømmehal ligger under referencetallene på alle områder.

– Lige nu undersøger vi muligheden for at lave et tæppe hen over bassinet. Det er en investering i størrelsesorden 400.000 kroner, og ifølge leverandørfirmaet skulle vi angiveligt kunne spare omkring 100.000 kroner årligt. Hvis vi kan det, så gør vi det selvfølgelig. Så skal vi finde ud af at finansiere det, for alt, hvad der har en tilbagebetalingstid på mindre end fem år, er interessant. Vi vil fortsætte med at se på alt, hvad der kan lade sig gøre, siger Hans Jørgen Jensen.

Regeringens forslag om en afdragsordning, hvis priserne på energi overstiger de priser, der var sidste efterår, bliver kun aktuel, hvis der opstår en akut situation, mener han.

– Det skal betales tilbage, og så er det et spørgsmål om tro, hvordan fremtiden ser ud.

Varmtvandsbassin på vej

I den aktuelle situation er Jans Jørgen Jensen glad for, at svømmehallen har gennemført energirenoveringer løbende. Da man overtog hallen, brugte den 230.000 kilowatt på elsiden. Nu køber man knap 100.000 kilowatt, samtidig med at man godt og vel har fordoblet antallet af besøgende. Varmeforbruget er lidt det samme, Man genanvender så meget som muligt, men med større søgning og flere gæster følger et større forbrug af varmt vand.

Det gør der også, hvis Gudhjem Svømmehal får lov til at lave sit varmtvandsbassin, som det tyder på lige nu.

– Der bliver et øget forbrug, det er klart. Men det skal være så energioptimeret som muligt, herunder har vi snakket om at genanvende den energi, der ryger ud med spildevandet. Når man har været i bad, løber vandet ud i kloakken med omkring 30 grader. Vi snakker om, om vi kan hive enegi ud af det spildevand, og om det økonomisk er rentabelt, siger Hans Jørgen Jensen.

Selvejende haller

Bornholm Idræt- og Kulturcenter

Aakirkebyhallerne

DGI-hallen

Nyvestcentret

Østermariehallen

Poulskerhallen

Nexøhallen

Rønne Svømmehal

Gudhjem Svømmehal