Martin mangler elever: Det er faktisk en ret interessant uddannelse

Bornholm er særligt hårdt ramt af manglen på erhvervsuddannede, og det kan også mærkes hos Bygma i Rønne, hvor man de seneste tre år har oplevet udfordringer med at rekruttere elever. Dansk Industri genkender udfordringen.

Der mangler erhvervsuddannede over hele landet, og flere virksomheder har svært ved at besætte deres elev- og lærlingepladser.

Det problem kan de genkende i Bygma i Rønne, som de seneste tre år har oplevet problemer med at tiltrække elever til butikken.

– Det, vi står over for, er, at vi ikke får nok ansøgere til handelselever til vores byggecenter, fortæller direktør Martin Klausen.

Og det ærgrer ham af flere grunde.

– For det første er der et socialt ansvar i, at vi godt vil være med til at lære unge mennesker op. Og vi synes selv, vi har nogle dygtige medarbejdere, som er engagerede i at lære unge op og som sætter en stor ære i at være med til at udvikle unge mennesker.

– Det påvirker os på den måde, at vi ikke får det nye blod ind, som vi ønsker, og rent personalemæssigt står vi jo og mangler dem til de opgaver, vi nu kan sætte en elev til.

Hvor vigtige er eleverne for jer?

– På en skala fra 1-10 er det 10. Det, at man har nogle unge mennesker, som kommer ind, det giver nyt liv, og de stiller krav til os. De kommer med spørgsmål, vi andre måske ikke tænker på, så vi også udvikler os. Det er mange år siden, vi gik på handelsskolen. De lærer noget nyt om marketing og alle de ting, så vi lærer også noget af dem.

Udvikling

For tre år siden havde man i Bygma-regi et mål om at have 50 elever om året, hvilken man fik. Men de sidste tre år har det set anderledes ud, fortæller Martin Klausen.

De skulle i år have haft 63 handelselever men har kun modtaget 36, og de skal fordeles over alle Bygma-forretninger landet over.

Helt konkret efterlyser han to handelselever til to forskellige elevpladser i Bygma Rønne.

– Vi har sådan set to muligheder: En, hvor de kommer ind i byggecentret og får en uddannelse inden for salg af elværktøj, maling og butiksdrift. Og så har vi en i trælasten og i kundeekspedition. Når du kommer som trælastelev, starter du tre måneder på lageret for at se, hvad træ er og får grundviden på den måde. Og hvad sker der, når der kommer en ordre? Hvordan pakker vi varen ind, så den ikke går i stykker? Og så lærer vi dem at ekspedere og regne priser ud, beregne tilbud og kvalificere et professionelt håndværk.

Han mener selv, at de kan tilbyde eleverne en interessant og alsidig uddannelse med masser af muligheder.

– Og af vores sidste elev blev vi indstillet til en lærepladspris af det, der hedder FUT (Foreningen for Trælast- og Byggemarkedsfolk, red.), tilføjer han.

– Den vandt vi i 2020, så det er vi selvfølgelig også stolte over.

Værre på Bornholm

En opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at 29 procent af alle rekrutteringsforsøg for virksomheder i erhvervsbranchen var forgæves i perioden december 2021 til maj 2022.

På Bornholm var tallet 42,5 procent svarende til 440 rekrutteringer. Det er det højeste af alle landsdele.

Hvorfor tror du, det står så slemt til herovre?

– Det er et spørgsmål om, at folk får en højere gymnasial uddannelse og flytter over hurtigt i stedet for at blive på Bornholm.

Adspurgt om han også tror, Bornholms placering har noget at gøre med udfordringerne, trækker han lidt på det.

– Nja.. Den seneste elev vi havde kom fra Jylland og flyttede alene herover som 19-årig.

Et oplagt sted at finde potentielle fremtidige elever er blandt ungarbejderne, der allerede er ansat i butikken, fortæller Martin Klausen. Men også det er blevet sværere.

– Jeg tror, skolereformen har ødelagt det lidt for os. Da jeg startede her for 3,5 år siden, havde vi seks ungarbejdere. I dag har vi én. De har forlænget skolen for de unge mennesker.

– Vi kunne før i tiden selv skaffe nye elever i de dygtige ungarbejdere, vi havde her om eftermiddagen, så vi kunne se dem an. Det får vi heller ikke, når vi ikke får nogle ungarbejdere. De går i skole til 15.30-16, og vi lukker klokken 17, så det kan ikke betale sig at gå på arbejde. I hvert fald ikke hos os.

Konsekvens og løsning

Hvis udfordringen ikke ændrer sig, kommer det i sidste ende til at gå ud over både personale og kunder, fortæller Martin Klausen.

– Det vil have den konsekvens, at vi ikke vil kunne servicere vores kunder på det niveau og den professionelle måde, vi ønsker. Vi vil bruge længere tid på at lave et tilbud, og vi vil mangle ekspertisen.

– Samtidig ser vi en udfordring i, at hvis vi ikke får nogle elever, så mangler vi dem i fødekæden, når vi har folk, der går på pension. Det vil gå ud over os som firma og vores kunder, som vil mangle ekspertisen i rådgivningsfaserne.

For Martin Klausen er en stor del af løsningen at være mere synlig.

– Det er også derfor, vi deltager på BUM-messen. Vi vil ud og være synlige for fortælle vores unge mennesker, at det faktisk er en ret interessant uddannelse, vi kan give dem med kæmpe muligheder for både karriere og for en almindelig hverdag, hvis det er det, de vil, siger han og tilføjer, at Bygma Rønne lukker klokken 17 i hverdagene og klokken 13 om lørdagen, så 'man skal ikke arbejde til klokken 20 som andre steder'.

DI

Hos Dansk Industri genkender de også de mønster, Martin Klausen fortæller om.

– Vi ser generelt på landsplan, at der i 2022 er en stigning i antal virksomheder, som forgæves har forsøgt at rekruttere lærlinge, og vores medlemmer på Bornholm genkender det billede for eksempel inden for industri og byggeri. Dette er også afspejlet i antallet af elever på skoleoplæring (som tidligere hed skolepraktik), der i august 2022 udgjorde 23 elever på Bornholm og dermed det laveste niveau i fem år, skriver Signe Tychsen Phillip, underdirektør i Dansk Industri.

Alligevel påpeger hun en udvikling i den positive retning.

– Der har generelt været en stigning på Bornholm i forhold til uddannelsesaftaler i forhold til 2021, men vi er stadig ikke helt på niveau med før corona. Det kan blandt andet hænge sammen med, at der er markant færre elever, der er startet i 2022 og dermed færre at indgå aftaler med, hvilket er et optagemønster, vi genkender fra resten af landet.

Hvilke forslag har DI til at løse problemerne på lokalt niveau?

– DI’s medlemmer på Bornholm er optaget af, at flere unge på Bornholm inspireres til at tage en erhvervsuddannelse for eksempel ved at sikre en velfungerende, obligatorisk erhvervspraktik af høj kvalitet for alle unge i 8. og 9. klasse. Det er desuden særligt vigtigt med gode boligforhold til lærlinge, hvis lærlinge skal tiltrækkes fra andre dele af landet.