Kiropraktor Bornholm udvider med en røntgenafdeling.
Det oplyser indehaver af klinikken Hanne Nielsen i en pressemeddelelse, hvor hun også oplyser, at det spritnye røntgenanlæg tages i brug fra den 12. marts.
– Røntgenundersøgelse er et vigtigt redskab i vores udredning af smerter, især hos den ældre del af befolkningen eller hvis der er tale om skader opstået akut i forbindelse med trafikulykker eller lignende, fortæller Hanne Nielsen.
Klinikken, der ligger hos Møbelfabrikken i Nexø, har før måtte sende patienterne til Bornholms Hospital i Rønne og har tidligere oplevet ventetider på flere uger, når man har henvist til røntgenundersøgelse på hospitalet, forklarer Hanne Nielsen.