Murermester Keld Hansen har solgt udlejningsejendommen i Grønnegade 11-15 i Hasle til Steffen Pedersen fra Nyker. Det fortæller Martin Kofoed fra Bornholms Erhvervsmægler, som har formidlet salget.
Da Keld købte ejendommen, var der en gammel købmandsbutik, en bolig og en vej, der gik gennem grunden. I 1997 renoverede han hele ejendommen, lavede købmandsbutikken om til bolig og byggede en ekstra lejlighed på.
Martin Kofoed fortæller, at Steffen Pedersen er glad for at tilføje en godt velholdt ejendom til sin ejendomsportefølje.