I 16 år har han skænket fadøl i Svaneke: Nu overtager han pubben

Efter en årrække som fast inventar i Svanekes natteliv er 35-årige Sanjin Puskar klar til at overtage roret efter Poul Friis.

Temperaturen er præcis, som den skal være tirsdag eftermiddag, da Tidende kigger forbi på Søllings Bodega. Derfor er der da heller ikke meget liv indendøre. Her står Sanjin Puskar bag baren. Han skænker et par fadøl til to ældre herrer, som straks går ud igen.

Selvom solen skjuler sig bag et tæt lag af skyer, trækker temperaturen og udeserveringen på torvet nemlig masser af tørstige gæster til.

– Jeg tager lige den sidste måned her for at hjælpe til med højsæsonen, fortæller Sanjin Puskar, da han får et ledigt øjeblik.

Efter en del år bag baren på Søllings Bodega fik han tilbuddet om at stå på Madvig pub og lounge, da Poul Friis åbnede den tilbage i 2017, efter fire år her skiftede han dog tilbage til en post som en af de daglige ledere på Søllings Bodega, hvor han har været siden.

– Poul og jeg lærte hinanden at kende gennem mit arbejde her. Vi blev ret gode venner, så da han åbnede, virkede det meget naturligt at komme derover og stå sammen, fortæller han.

Selvom han altså nu er tilbage på den anden side af vejen, så var det meget naturligt, at 67-årige Poul Friis luftede tanken om at overtage Madvig, da han selv begyndte at forberede sig på at nyde sit otium.

– Han har altid haft en idé om, at jeg skulle fortsætte efter ham, så det er noget, vi har talt om undervejs og han har spurgt om det også var det, jeg havde lyst til, og så faldt det ligesom i hak.

Og sådan kom det altså i stand, at det fra den første august er Sanjin Puskar, der tager imod på Postgade.

En kronjuvel

Det nemme ved at overtage virksomheden er ifølge den nye ejer, at stedet allerede betyder så meget for ham, og at han og den nuværende ejer er rørende enige om, at stedet er en kronjuvel, når vi taler om danske værtshuse.

– Poul har lavet det i en helt særlig ånd, og sådan vil jeg også have det. Du finder ikke noget tilsvarende i Danmark; et sted, der har den æstetiske udformning, og som er et sted, hvor folk kommer hen for at være sammen på en anden måde, fortæller han.

Selvom de begge er værtshuse, så mener han nemlig, at der er stor forskel på bodegaen og pubben i Svaneke.

– Om sommeren, så er bodegaen her jo lidt en samlebåndsfabrik, hvor man sender en masse fadøl afsted og der er rigtig mange mennesker, men på pubben synes jeg stadig, at der er en form for stemning, hvor man har tid til at føre en samtale med gæsterne.

Der er nemlig fuld fart på bodegaen om sommeren, hvor de solrige pladser på Torvet og i gårdhaven trækker mange til.

Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er turister på Madvig pub og lounge, men de fleste er gengangere som er kommet år efter år. Det bliver imidlertid en udfordring, den nye ejer gerne tager op; at gøre skyggen lige så spændende som solen.

– Der er nogen, der bliver ved med at komme år efter år, fordi det har en eller anden sjæl, som de godt kan lide, og så er det blevet en naturlig del af en sommer her.

Han gætter på, at det stamgæsterne er glade for er det lidt anderledes varesortiment med spændende ting på hylderne - at man både kan få cocktails og drinks, fadøl og flaskeøl i et og samme lille lokale.

– Han har gerne villet skabe noget eksklusivt, og stedet emmer af det gode borgerskab, men der er stadig plads til alle, og det har han prøvet at fange i ét lokale.

Kvadratmetermæssigt er Sanjin Puskars kommende arbejdsplads noget mindre end den nuværende - endda så meget mindre, at der må ryges i lokalerne.

– Og så er det mit indtryk, at publikummet på Madvig er mere modent. De vil gerne sidde og drikke en øl i fred og fordragelighed og kunne føre en samtale.

Vil udfase rygning

Selvom Sanjin Puskar ikke ønsker at ændre noget på måden hans forgænger har drevet pubben på, så har han dog alligevel et ønske om stille og roligt at lirke nogle tilføjelser ind.

– Af respekt for Poul og det arbejde, han har lagt i det, så har jeg altid haft det sådan, at hvis jeg skulle overtage, så skal der ikke laves ændringer, men tilføjelser, så stedet kommer til at ligne sig selv. Jeg har ikke sådan ambitioner om at ændre stedets image.

Han kan dog allerede nu løfte sløret for, at han på sigt vil udfase rygning indendørs og i stedet lave et overdækket område i gårdhaven med varme på om vinteren.

– Det bliver ikke fra den dato, hvor jeg overtager det, men mere en langsom proces. Jeg tror ikke, det bliver det store problem for folk at vænne sig til.

Desuden har han en intention om at holde mere åbent - gerne alle ugens dage, og han drømmer om at åbne tidligere på dagen og lukke ned senere på aftenen, ligesom han har en ambition om at stedet skal være mere åbent for alle, og at priserne skal blive mere spiselige.

– Jeg vil gerne, at det er sagen uvedkommende, om man er i habit eller arbejdstøj. Hvis man er ordentlig overfor hinanden, så er man velkommen.

– Men man skal passe på med at ændre ting for hurtigt her i Svaneke. Det kan godt give bagslag, så der er også noget proces i det, fortæller han med et smil.

Det er derfor også planen, at så mange som muligt af de ansatte på baren skal blive ved med at have deres arbejde, selvom det ultimative mål er selv at stå i baren fra morgen til aften.

– Det er jo sådan det er at være selvstændig. Man må lægge nogle kræfter i det, og det kræver blod, sved og tårer. Og pubben er jo lavet til at en enkelt person kan klare det. Men det ville være synd at smide guld på gaden, så jeg vil gøre, hvad jeg kan.

Frihedens sidste bastion

Efter de mange år med arbejde i Svaneke flyttede Sanjin Puskar endelig selv til byen i oktober. Det har ellers været et bevidst valg at bo i en anden by, end den hvor han arbejdede, fordi det har været vigtigt for ham, at folk ikke har følt at de skal slå blikket ned på grund af noget pinligt eller skørt, de foretog sig i en brandert i går aftes.

– Der sker jo ting på et værtshus, som måske ikke altid er flatterende. Men det er blevet nemmere med tiden, og folk ved at de kan stole på, at hvis de har gjort noget pinligt, så har vi tavshedspligt, fortæller han.

Han mener nemlig, at værtshusene er den sidste bastion for frihed i et kontrolleret og på mange måder lukket samfund.

– Jeg tror, at det er her, folk kommer hen for at føle en eller anden form for frihed og samhørighed. Så drikker man en genstand eller to, eller nogen gange ti. Men folk er bare sammen på en anden måde her. De er frie, de har skuldrene nede og er mere afslappede.

Han oplever, at man på værtshusene i Svaneke behandler hinanden som familie, passer på hinanden og har et godt sammenhold, og derfor er han heller ikke i tvivl om, at det er her, han vil bruge sit arbejdsliv. Selvom det 90 procent af tiden er benhårdt arbejde, så er det nemlig også meget givende.

– Jeg har en grundregel om, at jeg aldrig tager mit arbejde med hjem, men man lærer jo folk at kende og kommer til at holde af dem. Jeg får fællesskaber, venner og bekendte, og så hører jeg om mange menneskers liv. Der kommer tusindvis af mennesker her, og de efterlader allesammen lidt af dem selv.

Han påpeger leende, at der tegner sig et mønster i, at han har skiftet frem og tilbage mellem Søllings Bodega og Madvig pub og lounge, når det har givet mening. Men det er altså slut nu.

– Det er min plan, at jeg bliver der, indtil jeg skal bæres ud. Det er drømmen!