Høsten bringer smilet frem hos landmændene

Årets afgrøder har en sjældent god kvalitet og priserne er i top.

– I øjeblikket har landmændene på Bornholm kæmpestore smil i hele hovedet, for de høster rigtig godt.

Sådan siger Henrik Kløve, direktør i Erhvervslandbrug Øst i DLG til Tidende.

Han fortsætter:

– Den afgrøde, der står ude på deres marker lige nu, har et udbytte, der er 10 procent højere end et normalt år. Og set i forhold til sidste år er det endnu bedre, for sidste år var det faktisk en lidt mindre høst. Det, der er interessant, og det, der gør landmændene så glade, er, at den kernevægt, man har, er meget høj. Hvert aks har jo X antal kerner, og kernevægten er kæmpestor i år, hvilket skyldes, at afgrøderne har fået tilpas med både sol og vand gennem vækstperioden.

Det gælder både hvede, byg og havre, siger Henrik Kløve:

– Alle kornarter er kæmpestore i år, når vi ser på kernestørrelserne, og det betyder, at man kan lave rigtig mange ton pr. hektar. Og landmanden er glad, når han har et højt udbytte pr. hektar. Dertil er priserne rigtig fornuftige.

Han forklarer, at når DLG på Rønne Havn gerne vil eksportere kornet, kigger man også på, hvad landmændene har dyrket i år.

– De har det, der hedder sædeskifte, hvor de skifter afgrøderne år for år for at undgå at få sygdom i afgrøderne. I år har man en lidt større andel af raps, end man plejer, og går det rigtig godt for raps, høster man fem ton pr. hektar. Hvis det er en hvedemark, høster man 10-11 ton, så hvis nu hele Bornholm var sået til med hvede, ville der ligge en kæmpestor bunke korn på havnen i Rønne, for det er jo dobbelt så meget pr. hektar. På den måde kan den samlede høst variere i størrelse, afhængigt af hvad landmændene har dyrket på de enkelte marker.

– Og i år er der altså lidt mere raps, end der plejer at være, og det betyder, at bunken for vores vedkommende bliver næsten normal regnet i ton, selv om kernerne er ekstra store i år, siger DLG-direktøren.

Globalt mangler der korn, men den bornholmske høst er fremragende i år, siger Henrik Kløve, direktør i Erhvervslandbrug Øst, DLG. Privat foto

4.300 ton i minuttet

Hvor mange ton korn bliver der lavet i et normalår på Bornholm?

– Den fjerde båd med rapsfrø i år sejler fra Bornholm inden for de allernærmeste dage, og totalt set har man på Bornholm normalt et overskud af afgrøder på 15-20.000 ton på et år, som kan eksporteres til det globale marked.

Går resten til at fodre landmændenes egne dyr?

– Ja, noget bruger de derhjemme, noget bruger vi på vores fabrik, hvor vi producerer foder til kvæg og grise. Så de 35-40.000 ton er det, vi modtager på terminalen i Rønne i løbet af høsten, og cirka halvdelen af det skal eksporteres ud af Bornholm.

Hvordan ser det ud med priserne?

– Man har igennem de seneste to år oplevet en meget kraftig stigning i prisen. Den afhænger globalt set af, om man har for meget eller for lidt korn. Det er klart, at krigen i Ukraine betyder, at tilgængeligheden derfra er næsten ikke-eksisterende. Og er der mangel på varer stiger prisen, og det er det, vi oplevet lige nu.

– Ser man på det globalt, kan vi ikke producere de fødevarer, som vi skal bruge. Vi er i underskud på fødevareproduktionen. Det amerikanske fødevareministerium kommer med opgørelser, som viser, hvordan det ser ud med produktionen i forhold til forbruget, og rapporterne viser, at vi i øjeblikket står til at mangle 30-35 millioner ton korn globalt. Det, vi producerer globalt om året, er 2.250 millioner ton afgrøder, og det svarer til, at vi hvert minut året rundt producerer 4.300 ton. Problemet er bare, at vi spiser mere – og så stiger prisen.

Dyrere brød

Der mangler korn?

– Ja, globalt set, men ikke i Danmark, vi har nettooverskud, så vi eksporterer til de andre. Og i år oplever vi, at priserne er fordoblet.

De bornholmske landmænd tjener altså penge i år?

– Ja, problemet er bare, at gødning og planteværn også er steget tilsvarene. Vi producerer gødning på basis af naturgas, som vi historisk set har fået fra Rusland, og når Putin lukker for hanen, så stiger den voldsomt i pris. Så inden man jubler alt for meget på de danske planteavleres vegne, skal man lige huske, at deres omkostninger også er steget meget.

Men der er stadig et plus?

– Ja, rigtig mange landmænd har et smil på læben. Dem, der ikke synes, det er så sjovt, er dem, der skal købe kornet tilbage i form af foderpiller, for det er blevet dyrt. Og forbrugeren, der skal købe et franskbrød eller rugbrød, kan også mærke, det er blevet dyrere. Det er klart, når kornet stiger til det dobbelte.

Henrik Kløve vurderer, at cirka 70 procent af den bornholmske høst er i hus, og i midten af næste uge er høsten formentlig overstået.

– Nu venter vi bare på, at kiloprisen, når man slagter en gris, også stiger. Så bliver alle glade. Prisen er lige steget 30 øre, og det er et skridt i den rigtig retning. Men vi mangler stadig, at den stiger halvanden kroner yderligere. Så begynder det at blive lønsomt igen, siger han.

 

Høsten er formentlig overstået midt i næste uge. Arkivfoto: Berit Hvassum

 

Vejret er med høsten

Vejret er med høsten i år, konstaterer Torben Videbæk, planterådgiver i Bornholms Landbrug & Fødevarer.

– Vi har godt vejr, og det skulle også gælde de nærmeste dage, så det er ikke sådan, at landmændene kører fuldstændig hysterisk rundt og høster, siger han, som vurderer, at der er cirka 220 landbrug på Bornholm.

Du mener, at med tegn på regn havde de haft mere travlt med at få høsten i hus?

– Ja, så ville de køre meget mere hårdt på, end vi ser det i øjeblikket. Jeg var lige været ude at køre en lille tur, og når man kører fra Aakirkeby, hen over Nexø og op til Østermarie, så har jeg set tre-fire mejetærskere, og det er jo ikke voldsomt, når vi befinder os midt i høsten.

Det er tørt korn, landmændene høster, og derfor sparer de energi i forhold til, hvis de skulle til at tørre det, forklarer planterådgiveren.

– På et tidspunkt kunne vi godt have brugt lidt mere vand, men overordnet set ser det ud til, at det har artet sig rigtig fint i år, siger han.

Hvordan vurderer du årets høst på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er bedst?

– Det må blive 8-9 stykker, vil jeg skyde på, siger Torben Videbæk.

– Også fordi det er så problemfrit i øjeblikket. Kornet står op, det er tørt, landmændene skal ikke ligge og høste mellem regnbygerne, og det ser ud til, at vi har en tørvejrsperiode foran os, så de stille og roligt kan høste færdig og ikke skal til at ligge og høste om natten, inden der kommer ustabilt vejr. Det tæller med. Og som nævnt skal de ikke bruge gas eller diesel til at tørre kornet, når det er høstet. Det kunne have været en stor udgift.