Håndværkertilbud: Ejendom med mølle er til salg
Røbro Mølle er til salg, oplyser netavisen bornholm.nu.
Røbro Mølle ligger, hvor Røbrøvej mødes med Brommevej og Klemenskervej. Det var en gang et knudepunkt med en masse liv, for ud over møllen, var der både en brugs og en købmand.
Møllen, som er en hollandsk vindmølle af træ, er bygget i 1885. Den er den yngste af de bevarede træmøller.
Røbro Mølle var i drift indtil 1949. Vingerne blev nedtaget i 1970, og møllen har i snart mange år været i dårlig stand, men anses af Bornholms Museum for at have stor landskabelig værdi og være bevaringsværdig.
Flere redningsaktioner har været iværksat for at redde møllen fra forfald. En forening, Røbro Mølles Venner, blev etableret for en del år siden for at sætte skub i en renovering. Det lykkedes foreningen, sammen med ejeren, at skaffe penge til en nedtagning af møllehatten. Men siden gik arbejdet i stå, og møllehatten blev stående og forfaldt på jorden.
En renovering ligner nu en håbløs opgave.
Ejendommen har også et stuehus under renovering.
Rønne Ejendomshandel har ejendommen til salg som et håndværkertilbud til 398.000 kroner.
"Et håndværkertilbud med muligheder. Her kan du få en pragtfuld ejendom uden bopælspligt", skriver ejendomsmægleren.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration