Frimærker bliver ugyldige fra nytår: Steen mister flere tusinde kroner

Fra 1. januar kan eksisterende frimærker ikke længere bruges på breve sendt nationalt i Danmark. Det kommer blandt andet til at ramme Steen Thomsen, som er frimærkesamler.
PostNord sendte for knap to uger siden en pressemeddelelse ud om, at de frimærker, man kan have liggende derhjemme, fremover kun kan bruges på breve, der skal sendes til udlandet. Årsagen er nye momsregler, der træder i kraft den 1. januar med den nye postlov, skriver PostNord.
Det er ikke noget, der falder i god jord hos Steen Thomsen, der bor på Skørrebrovejen i Aakirkeby. Han har i mange år samlet på frimærker, men snart er samlingen altså værdiløs.
– Det er dybt uagtigt, at man her giver mindre end halvanden måneds varsel på, at frimærker ikke længere kan bruges til frankering. Det er en fuldkommen uacceptabel kort tidsperiode, siger Steen Thomsen, som hellere havde set, at der var blevet givet et års varsel.
– Det er ikke i orden, og det er uanset, om man har investeret i frimærker eller ej, siger Steen Thomsen, som selv har været frimærkesamler i mange år.
Mister tusindvis af kroner
Han giver ikke meget for, at man stadigvæk godt kan bruge frimærkerne efter nytår på at sende breve til udlandet.
– Det er jo begrænset, hvor mange breve jeg sender til udlandet. Det er jo nok kun en promille af de frimærker, jeg har liggende, som jeg kommer til at bruge på det, siger Steen Thomsen, som til gengæld har haft travlt i december med at bruge frimærker til at sende julekort til familie, venner og bekendte i Danmark. Han har afsendt 20-30 julekort, men har stadigvæk rigtig mange frimærker tilbage, og dermed ser det ud til, at han må berede sig på at have tabt nogle penge på at købe frimærker, som han snart ikke længere kan bruge til noget.
– Et slag på tasken har jeg vel frimærker for et par tusinde kroner, men for andre er det her jo et større problem. Jeg har både læst og hørt om mennesker, der har investeret op til flere hundrede tusinde kroner på frimærker, siger han.
Steen Thomsen ærgrer sig ikke kun over PostNords beslutning på grund af, at han kommer til at miste nogle økonomiske værdier. Også kunstnerisk synes han, at det er et tab, at man fremover ikke kan få frimærker med motiver på, men i stedet må nøjes med at sætte en kode på brevet, som fungerer som porto. Han ser nemlig frimærker, som en form for kulturformidler gennem sine motiver, der ofte henviser til historie, kunst og kultur.
– Jeg opfatter frimærker som noget kulturbærende, som har eksisteret i Danmark i snart halvanden hundred år, og som i den grad giver mening og giver signal til modtagerne. Jeg synes, det er synd, at kunstnere ikke længere har denne mulighed til at udtrykke sig, siger han.
Vanskeliggør livet for ældre
Steen Thomsen er til daglig pensionist, og han går meget op i, at den ældre del af befolkningen skal behandles ordentligt. Derfor har han engageret sig i Ældre Sagen Bornholm, som han er blevet valgt til formand for. Som formand har han også sine betænkeligheder ved, at PostNord gør gamle frimærker værdiløse, ligesom han helt generelt er imod, at det bliver gjort dyrere og sværere at sende breve.
– Som formand for Ældre Sagen på Bornholm rynker jeg noget på brynene over, hvordan man behandler vores ældre borgere, som ikke er digitaliseret. Man prøver på alle mulige måder at vanskeliggør livet for dem og tvinge dem til at komme ind på mail i stedet for. Der er jo nogle af de ældre, som ikke kan håndtere disse moderne kommunikationsveje, og når det fremover kræver en bestilt kode at sende et fysisk brev, så kommer det til at forhindre en vigtig kommunationsvej for nogle af de ældre, der ikke er digitale, siger han.
Han ved ikke præcist, hvor mange af de bornholmske ældre, som ikke er digitalt velfundrede, og som derfor kommer til at blive påvirket af den forringede mulighed for at sende breve. Men da der procentvist er en større andel af ældre på Bornholm end i resten af landet, forventer han, at det kommer til at ramme hårdere her.
– Det er mig ganske uforståeligt, at man afskærer det. Nu er jeg ikke blind for, at der i dag ikke afsendes så frygteligt meget post længere. Men jeg synes, det er uforståeligt, at Folketinget har accepteret disse vilkår, siger han.
Transportminister ryster på hovedet
Den 11. december fortalte transportminister Thomas Danielsen (V) til DR, at der ikke er noget i loven til hinder for, at PostNord fortsætter med de nuværende frimærker på indlandsbreve.
– Det er en disposition, man har valgt i PostNord. Der er ikke noget i postloven, der tilsiger, at de skulle være værdiløse efter årsskiftet. Hvis PostNord vil, kan de bare fortsætte med at bruge frimærkerne, fortalte han.
PostNord sendte et skriftligt svar til DR, hvor selskabet fastholdt, at de med de kommende momsregler ikke vil kunne fortsætte med de eksisterende, momsfritagede frimærker.
– Som momsreglerne hidtil er blevet forelagt PostNord, vil det ikke kunne lade sig gøre at anvende eksisterende frimærker fremadrettet. Det har vi været i dialog med myndighederne om. Hvis myndighederne har ændret tolkningen heraf, er det meget positivt. Det afventer vi lige nu en endelig afklaring på, skrev PostNord.
Sådan ændres PostNords services
Eksisterende frimærker vil ikke længere kunne bruges på nationale breve. De kan stadig bruges på breve til udlandet.
Prisen for at sende et almindeligt indenlandsk brev på 0-100g stiger til 25 kr. inkl. moms.
En lang række andre brev-priser stiger også fra det nye år.
Der fjernes mere end 1.000 postkasser landet over - postbokse udfases i løbet af 2024.
Omdeling af dagblade ophører.
Servicen ”tilbageholdelse af post” ophører.
Frimærker købt i 2022 og 2023 kan ombyttes til nye postmærker frem til 30. juni 2024 mod et gebyr. Med ombytningsordningen bliver det muligt for private og erhvervsdrivende at ombytte frimærker på 12 og 36 kr., samt tillægsmærker, der er købt i 2022 og 2023 til nye postmærker, mod et gebyr. Ordningen løber fra d. 8. januar til d. 30. juni 2024. Ombytningen gælder for frimærker til en samlet værdi af mindst 120 kr.
Kilde: PostNord

MEST LÆSTE

Gå aldrig tilbage til en fuser!

En rømsla
En lang, tynd ranke, eksempelvis ‘blåbærrarømsler’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration