– Ejeren af Kapelvej 13 har erhvervet ejendommen og siden hen uden afbrydelser anvendt den til midlertidig benyttelse, før der blev vedtaget en lokalplan med krav om helårsbeboelse for det pågældende område. Derfor er der ikke tale om et tilfælde, hvor bopælspligten er forsvundet fra Kapelvej 13, men nærmere et tilfælde, hvor Kapelvej 13 har været ejet af den samme ejer i mange år og anvendt på en lovlig måde, således at der ikke i lovgivningen er grundlag for at håndhæve bopælspligten på denne ejendom i den nuværende situation.
Bopælspligten på ejendommen er forsvundet, da huset har stået uden registreret beboer i fem år. Hvis huset får ny ejer, vil den status så blive overført, eller vil bopælspligten blive genindført?
– Hvis ejendommen igen bliver anvendt til helårsbeboelse, vil ejendommen være omfattet af Lov om Boligforhold samt af bopælspligten beskrevet i den nuværende lokalplan 103, hvorefter Bornholms Regionskommune vil have juridisk hjemmel til at håndhæve bopælspligten i tilfælde af, at bopælspligten ikke måtte blive overholdt.
Kan Kapelvej 13 sælges uden bopælspligt?
– Såfremt en ejendom kontinuerligt og lovligt er blevet anvendt til ferie- og fritidsformål, vil ejendommen kunne bibeholde denne status ved ejerskifte. I så fald vil den kunne sælges som ferie- og fritidsbolig, svarer hun og bemærker, at den konkrete sag er under behandling.