Får otte millioner i støtte

Får otte millioner i støtte
Søren Møller Christensen er direktør i Baltic Energy Island. Foto: Joan Øhrstrøm
ERHVERV | 27. NOV • 12:00
ERHVERV | 27. NOV • 12:00

I et samarbejde er der nu landet 8,2 millioner kroner, som skal ud at arbejde på Bornholm.

DTU, RUC, Business Center Bornholm og Fonden Baltic Energy Island har netop modtaget 8,2 millioner fra fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Det skriver Baltic Energy Island i en pressemeddelelse.

Ifølge dem kommer det til at hjælpe med, at Bornholm kan tage et skridt mod at blive "nationalt og internationalt centrum for grøn energi med fokus på innovation, uddannelse og forskning i energiøer."

Hjælpen kommer til Residential College Bornholm, hvor studerende, forskere og virksomheder får et samlingspunkt.

I alt løber budgettet for aktiviteterne op på 12,6 millioner kroner over de næste tre år, som skal gå til udvikling af nye kurser, feltforløb, summer school, praktikforløb, studenterprojekter og forskningsaktiviteter i samarbejde med danske universiteter og det lokale erhvervsliv.

– Det er helt afgørende – og rigtig god timing. Vi skal bruge de næste tre år på at styrke vores aktiviteter og få endnu flere universiteter med i Residential College Bornholm. Med RUC som ny samarbejdspartner og med midler til at tiltrække aktiviteter fra yderligere to universiteter kommer vi til at stå stærkt, når vi flytter ind i det nye Rønne Gl. Elværk i 2028, siger Søren Møller Christensen, direktør i Baltic Energy Island, i pressemeddelelsen.

DTU har længe været en del af Residential College og udvider nu sin tilstedeværelse på Bornholm.

– Residential College på Bornholm er en vigtig prioritet for DTU. Vi ser frem til over de næste tre år at inddrage endnu flere studieretninger i samarbejdet med virksomhederne, bl.a. fra DTU Space. Det er meget positivt og giver mulighed for, at studerende og forskere i samarbejde med industrien kan arbejde med nogle af de mest aktuelle problemstillinger inden for grøn energi, data og kritisk infrastruktur, siger Carsten Orth Haarn Larsen, koncerndirektør i DTU.

Ambitionen er også at få yderligere to universiteter på projektet, og RUC (Roskilde Universitet) er ny partner i Residential College.

– Vi glæder os meget til at være en del af Residential College Bornholm. Bornholm – særligt med Energiø Bornholm – er et fantastisk sted for vores studerende at anvende deres metoder og teorier i praksis. Her møder de virkelige problemstillinger og får mulighed for at arbejde med grøn omstilling, energi og bæredygtig udvikling i en lokal kontekst, i samarbejde med virksomheder, myndigheder og civilsamfund, siger Simon Bolwig, studieleder på RUC’s uddannelse i Bæredygtig Omstilling.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT