– Det kræver jo lidt plads, det vi laver. Der skal være rum til det, og det var lige i underkanten før.
Han er desuden begejstret for beliggenheden, der er tæt på både Bofa, tankstation, den tidligere nævnte automekaniker, supermarkeder - ja, faktisk alt, hvad man kan ønske sig i sin hverdag.
Fordi det ligger midt på øen er det desuden en form for neutral grund, i forhold til både medarbejdere og kunder, og det betyder meget, når man som håndværker ønsker at signalere, at man er et ødækkende firma, som kan tage opgaver i både Nexø, Rønne og Allinge, og til det formål er det en stor fordel, at man ikke er placeret for yderligt.
Placeringen betyder desuden, at der er nogenlunde lige langt for medarbejderne, når medarbejderne mødes om fredagen, inden weekenden sparkes i gang.
– Selvfølgelig er der kortere for dem, der bor i Aakirkeby, men for de fleste føles det mere neutralt, fordi det er midt på øen, fortæller han begejstret.