Tror politikerne på energiøen? Vi har spurgt på en skala fra 1 til 10

Energiø Bornholm er et af de store vindmølleprojekter, der i en årrække har været blæst om, og som flere gange er løbet ind i så voldsom turbulens, at det har virket håbløst. Lige nu lader den til igen at have vind i sejlene, og Tidende har på den baggrund bedt en håndfuld politikere give et bud: På en skala fra 1 til 10, hvor meget tror du på, at energiøen bliver etableret?

Man kan roligt konstatere, at Energiø Bornholm har været på en rutchebanetur, hvor projektet i første omgang virkede realiserbart, siden nærmest fremstod som et luftkastel, der vaporiserede op i den tynde luft – men nu igen ser ud til at kunne indfinde sig i realiteternes verden.

På den baggrund har Bornholms Tidende spurgt en håndfuld politikere om, hvor meget de tror på projektet på en skala fra 1 til 10.

Som beskrevet her i Bornholms Tidende for nylig arbejder Business Center Bornholm (BCB) på at sende en busfuld af repræsentanter for bornholmske virksomheder til Kalundborg den 1. oktober for der at blive klogere på, hvordan det lokale erhvervsliv arbejder på at få mest muligt ud af de store investeringer, Novo Nordisk foretager i byen i disse år.

Bagtanken er, at Energiø Bornholm – som erhvervschef i BCB Christa Lodahl forklarede, at hun tror på vil blive realiseret – på samme måde har potentiale til at sætte et vældigt skub i erhvervslivet her på øen, hvorfor det er en god idé at forberede sig bedst muligt.

Projektet med energiøen stod ellers i stampe, fordi den tegnede til at blive langt dyrere end oprindeligt beregnet, samtidig med at den tyske opbakning var usikker. Også tre planlagte energiøer i Nordsøen fik sig en mavepuster, da den danske regering havde forregnet sig og troede på, at energiselskaberne vil lægge billet ind på dem uden nogen form for statsstøtte.

Allerede i 2022 skrev Ingeniøren, at økonomien i Energiø Bornholm smuldrede, og der blev i sommeren 2024 i en rapport fra konsulenthuset PwC også sået tvivl om den bornholmske energiøs bæredygtighed på baggrund af, at priserne på blandt andet havvindmøller var steget, siden de første planer for Energiø Bornholm blev lagt.

Dertil kommer, at Det Økonomiske Råd i oktober sidste år i en rapport skrev, at projektet ville koste 31,5 milliarder kroner de næste 20 år på den baggrund anbefalede, at energiøen blev droppet, hvis ikke det viste sig, at den kunne give et samfundsøkonomisk overskud.

Men så kom EU …

Men i januar i år afsatte EU så 645 millioner euro – lidt over 4,8 milliarder kroner – til at støtte Energiø Bornholm.

De afsatte midler var del af en større bevilling fra EU til i alt 41 energiprojekter, hvor der skal samarbejdes over landegrænser om at etablere infrastruktur, og Energiø Bornholm var faktisk det projekt, der blev sat flest penge af til.

Dét må betegnes som ny luft til projektet, og yderligere kunne mediet Altinget.dk, som har en af de største redaktioner på Christiansborg, da også den 21. maj i år slå fast, at den nye tyske regering ”sætter to streger under opbakning til Energiø Bornholm”.

Netop det tyske valg var vigtigt for at kunne vurdere, om det blev tommel op eller end for projektet.

Videre fortalte Altinget:

”Sammen med Danmark vil den tyske regering arbejde for en "hurtig gennemførelse" af Energiø Bornholm, oplyser det tyske økonomi- og energiministerium”.

Den 13. juni kunne energy-supply.dk så oplyse, at ”efter måneders stilstand bekræfter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet nu, at Energiø Bornholm har "høj prioritet" for Danmark og Tyskland”.

Højere op

Alt i alt kan det altså slås fast, at energiøen, som er tiltænkt en placering kun 15 kilometer syd-sydvest for Bornholm, atter har vind i sejlene, og som det bornholmske folketingsmedlem for Socialdemokratiet Lea Wermelin i dag siger til Bornholms Tidende:

– For nylig mødtes Mette Frederiksen også i Berlin med den tyske kansler Friedrich Merz, og da nævnte de begge to specifikt Bornholm og energiøen. Højere op på den politiske dagsorden kan sådan et projekt jo ikke komme.

Spørgsmålet er nu, hvor stor troen reelt er på, at Energiø Bornholm vil blive realiseret, og Bornholms Tidende har i den anledning spurgt en række politikere om, hvordan de ser på sagen.

Energistyrelsen om Energiø Bornholm

Energistyrelsen hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på dens hjemmeside kan man læse:

”Status for Energiø Bornholm er, at de nødvendige rammer for at igangsætte næste fase af projektet ikke er på plads. Energistyrelsen arbejder på at etablere de fornødne rammer for projektet”.

Energiø Bornholm

Skal stå klar i 2030.

Placeres cirka 15 kilometer syd for Bornholm og skal i første omgang levere strøm til Tyskland og Sjælland.

Får kapacitet til at producere minimum 3 gigawatt strøm.

Det svarer til 3,3 millioner danske hustandes årlige forbrug.

Foreløbige beregninger viser, at der er brug for 31,5 mia. kroner i statsstøtte.

Forligskredsen bag Energiøen har tidligere givet hinanden håndslag på halvdelen af det beløb – 17,6 mia. kr.

Kilde: dr.dk i januar med reference til Energistyrelsen, Energinet og Klima, Energi- og Forsyningsministeriet

Energiøen på en skala fra 1 til 10

Dina Raabjerg: Jeg tror stadig, det bliver svært – (5 med pil ned)

Dina Raabjerg (K), sidder i Folketinget, hvor hun er energiordfører for de konservative og medlem af Klima- Energi- og Forsyningsudvalget.

Til spørgsmålet om, hvor meget hun tror på, at Energiø Bornholm bliver realiseret svarer hun:

– Jeg vil give 5 med pil nedad.

Og det baserer du på hvad?

– At man skal sørge for at have orden på finansieringen, og det afhænger både af tyskerne og af de midler fra EU, man på et tidspunkt har søgt, og også de tilbud, der allerede er givet ved de udbud, der har været sidste år, og hvor vedståelsesfristen for længst er udløbet, men hvor det er vigtigt, at leverandørerne stadig vil levere til de priser, der er givet. Der er jo ikke lagt op til et nyt udbud.

Men den nye luft til projektet skyldes vel den nye regering i Tyskland, som virker meget engageret i det?

– Ja, alt kunne ikke blive afklaret før det tyske valg, og alle tal er ikke blevet fremlagt, så jeg kender ikke den samlede økonomi.

Men det er rigtigt forstået, at den nye tyske regering måske kan sætte fut i projektet?

– Ja. Men det kræver stadig finansiering og en masse aktører, som skal få det hele til at glide på samme tidspunkt. Der er ekstremt mange forhold, der på samme tid skal gå i den rigtige retning. Så jeg er nok lidt skeptisk, og jeg tror stadig, det bliver svært. Der er lang vej endnu.

Peter Juel-Jensen: Jeg har haft en god tro hele vejen – (7-8)

Peter Juel-Jensen er bornholmsk folketingsmedlem for Venstre:

– Vi er ved at elektrificere vore samfund, hvilket jeg som transportordfører bemærker, og det er heller ikke lang tid siden, at myndighederne meldte ud, at der kan komme tidspunkter med strømmangel, hvis man skuer ud i fremtiden. På den måde er energiøen vigtig.

– På trods af, at Christiansborg sender nogle nye havvindmølleparker i udbud i Nordsøen med et eftertrykkeligt statstilskud, så tror jeg stadig, at man vil mangle strøm, og alt i alt, så mener jeg, at et af de projekter, som man kan få allermest ud af, og som det i gåseøjne vil være billigt at etablere – for det vil stadig være dyrt – er Energiø Bornholm.

Er din tro på energiøen steget i forbindelse med den nye tyske regering, som virker til at gå aktivt ind i projektet?

– Altså, jeg vil sige, at det er noget, der peger i den rigtige retning. Men jeg er stadig opvokset på Bornholm, opdraget som bondesøn og god liberal og mener også stadig, at vi skal have mest muligt strøm for pengene, og elprisen er høj i Danmark.

Ja, men energiøen var på vej, så strandede den lidt, men nu er der vel ny vind i sejlene?

– Jamen, jeg har jo haft en god tro på energiøen hele vejen, også selv om det på et tidspunkt så lidt sort ud. Det skyldes nok, at jeg er vant til at være på en arbejdsplads, hvor det den ene dag ser lyserødt ud, og næste dag er det hele kulsort.

– Og jeg kan også godt lide tanken om at være selvforsynende, det er også på den baggrund, jeg godt kan leve med statstilskud, som jeg ellers principielt ikke er stor tilhænger af. Jeg tror på, at energiøen kommer, uden at jeg som sådan synes, at vi skal til at betale mere for strømmen, blot fordi den skal ligge ved Bornholm.

Og på en skala fra 1 til 10, hvor meget tror du på, at energiøen kommer?

– Jeg vil nødigt sætte tal på …

Ligger du over eller under 5?

– Jamen, så vil jeg sige, at jeg ligger på 7-8 stykker. Og jeg vil også lige sige, at bornholmerne er et tålmodigt folkefærd, men der er grænser. Der er et erhvervsliv, der forsøger at indrette sig efter energiøen, og der er folk, der måske vil skulle fraflytte deres boliger for at give plads til anlæg, så det er vigtigt med en afklaring. Tålmodigheden er ikke ubegrænset, vi vil gerne snart have et go eller no go.

Jacob Trøst: En historisk mulighed for Bornholm – (9)

Borgmester på Bornholm, Jacob Trøst (K):

– Min tro på Energiø Bornholm er ret stor, vil jeg sige. Særligt efter at den tyske regering har meldt meget klart ud, at den gerne vil Energiø Bornholm. Det har både kansler Friedrich Merz og deres energiminister gjort – og den danske regering har jo sagt, at den har ventet på signaler fra Tyskland.

– Men jeg har ikke fået andre oplysninger end dem, der kom her i maj og juni om den tyske holdning, så jeg ved sådan set ikke andet end det. Men baseret på det, der kom frem, tror jeg meget på, at det nok skal lykkes.

Og hvis du på en skala fra 1 til 10 skal angive, hvor meget du tro på, at energiøen bliver realiseret, hvor vil du så placere dig?

– Jamen, der ligger jeg nok på en 9’er, for der er jo ikke nogen underskrift endnu, og der er nogle ting, der lige skal gå op, før det er sikkert.

Hvis vi antager energiøen bliver etableret, hvad vil den så betyde for Bornholm i forhold til arbejdspladser og det bornholmske samfund generelt?

– Jeg vil kalde det en historisk mulighed for Bornholm og det bornholmske samfund. Den vil skabe nogle muligheder, som vi ellers ikke har eller vil få, og det gælder alt fra arbejds- til uddannelsespladser og den aktivitet, der vil følge med, vil betyde meget for rigtig mange mennesker.

– Det vil også alt andet lige tiltrække flere mennesker til Bornholm. Og der er flere ting i det, for anlægsfasen alene vil jo inkludere mange hundreder mennesker, men når den så er bygget, vil der også være en servicedel, som meget naturligt burde ligge på Bornholm, i og med vi er de nærmeste til at service vindmøllerne.

Og det er jo noget, der strækker sig mange år ud i fremtiden?

– Ja, der taler vi 30 år plus. Så det er en historisk mulighed for Bornholm, og det er svært at få øje på andre projekter i en tilsvarende skala, der er inden for rækkevidde.

Lea Wermelin: Det er ikke for vores blå øjnes skyld – (10)

Lea Wermelin er bornholmsk folketingskandidat for Socialdemokratiet:

– Jeg tror rigtig meget på projektet. Både fordi det er et godt projekt for Danmark og for Tyskland i forhold til at blive uafhængig af de fossile brændstoffer og Rusland, og fordi det giver god mening set i et bornholmsk perspektiv.

– Og grundlæggende kan man sige, at når EU i januar besluttede at støtte projektet med knap fem milliarder, så er det også, fordi det er det første projekt af sin karakter i EU. For nylig mødtes Mette Frederiksen i Berlin med den tyske kansler Friedrich Merz, og da nævnte de begge to specifikt Bornholm og energiøen, og højere op på den politiske dagsorden kan sådan et projekt jo ikke komme.

– Jeg er med på, at der har været alle mulige benspænd, og vi kunne fra Bornholms side ønsket os, at det var gået meget hurtigere, at der var større sikkerhed, og at spørgsmålet i forhold til naboerne var afklaret allerede nu – så der er en masse, man kan sige, der har forsinket processen, og det var bøvlet, at der kom et tysk valg indover, og at udbuddet i Nordsøen ikke blev, som det skulle være. Det er et hækkeløb, men jeg tror på, vi kommer i mål.

Netop den nye, tyske regering har vel været afgørende?

– Klart! Og at den sætter milliarder af til grønne infrastrukturprojekter er jo noget af det, der skal til. For tyskerne, hvilket vi også klart har meldt ud fra Danmark, skal betale en større del af regningen. Det har været vigtigt i forhold til at kunne lave en aftale, hvilket jeg håber og tror på, at man kan, men det vil vi finde ud af i løbet af i år. Og med Mette Frederiksens og Friedrich Merz’ møder ligger det klart, at det her vil vi gerne.

– Det er ikke for vores blå øjnes skyld eller Bornholms skyld, men handler om, at vi har brug for en nye generation af havvind. Danmark er verdens bedste til det, og det er næste skridt at lave de her internationale projekter, hvor man på en anden måde bygger havvindmøller. For Bornholm vil det selvfølgelig også være fantastisk, og det vil betyde rigtig meget for fremtiden.

Og på en skala fra 1 til 10, hvor meget tror du så på, at Energiø Bornholm bliver en realitet?

– Jeg tror da på en 10’er! Det er ikke noget, der bare dumper ned i skødet på os, det vil kræve masser af arbejde, og gør ingen noget, sker det ikke, men jeg tror på det, så det må jo være en 10’er, og jeg gør selv alt, hvad jeg kan, for at vi lykkes med det.

Henrik Frandsen: Energiøen er ikke død – (intet tal)

Henrik Frandsen er energiordfører for Moderaterne, som også den ferierende energiminister Lars Aagaard er medlem af:

– Energiø Bornholm er fanget i det samspil, som al anden vindudbygning er fanget i inklusive Nordsøen og Kattegat – at vilkårene har ændret sig fundamentalt, siden man i starten af 20’erne besluttede at lave energiøerne.

– Så jeg må sige, at jeg synes, det er svært se, hvor vi ender henne. Ideen er fantastisk, men det skal jo også være bæredygtigt økonomisk. Jeg tror også lige, vi skal afvente og se, hvad tyskerne siger i det spil, der pågår.

Dels blev der jo afsat nogle EU-milliarder til energiøen i januar, dels kom der i april en ny tysk regering, som virker mere positiv, har det ikke givet projektet luft under vingerne?

– Jo, den tyske regering har de samme ambitioner i forhold til den grønne omstilling og så videre, men jeg må indrømme, at jeg ikke kan sige, om energiøen er blevet reddet eller ej.

Hvis jeg spørger, hvor meget du tror på det fra en skala fra 1 til 10, hvad siger du så?

– Det vil jeg meget nødigt sige, det ville blive et rent gæt. Men jeg vil sige det på den måde, at energiøen er ikke død.

Ligger du over eller under 5?

– Jamen, jeg vil helst ikke sætte tal på.

Ministeriet: Høj prioritet

Bornholms Tidende har udbedt sig en status på Energiø Bornholm hos Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som i en mail oplyser:

”Som regeringen meldte tilbage i januar, ville regeringen indlede dialog med den nye tyske regering, når denne var klar. Det er den nu, og der er derfor indledt dialog på flere niveauer for at afsøge mulighederne for, at projektet kan gå ind i næste fase. En nærmere afklaring af det videre arbejde har høj prioritet i både den danske og den tyske regering.”

Således ordene fra ministeriet, som videre henviser til en tidligere udsendt pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at minister Lars Aagard den 16. juni mødtes med den nye tyske energiminister og i den forbindelse udtrykte:

”Jeg ser frem til det tætte samarbejde med Tyskland. Det er nødvendigt, hvis vi skal høste det fulde potentiale for grøn energi og for at udvikle fremtidens havvind og brintproduktion – projekter der bidrager til europæisk energiuafhængighed”.

Samme dag bragte ministeriet på sin hjemmeside i en engelsksproget pressemeddelelse følgende citat af Katherina Reiche, Tysklands økonomi- og energiminister:

"Vi styrker vores energisamarbejde med Danmark. Jeg ser Bornholms Energiø-projekt som kernen i samarbejdet og vil fortsat arbejde tæt sammen med Danmark for at sikre projektets udvikling. På regeringsniveau vil vi arbejde sammen om at skabe de nødvendige juridiske og lovgivningsmæssige rammer for at fremme Bornholms Energiø og andre fremtidige offshore- samt brintsamarbejdsprojekter".