Energiø-krise er ‘en stor trussel’

Energinet afgør, om udgravningen kan fortsætte.

Ansæt flere arkæologer. I har travlt. For alle fortidsskatte skal graves op med forsigtig hånd, inden gravkøerne går i gang med at gøre klar til Energiø Bornholms landanlæg.

Den besked fik Bornholms Museum, da en forundersøgelse afslørede, at undergrunden under det kommende landanlæg bugnede af værdifulde fund fra fortiden. Så museets ledelse gik fluks i gang med at sammensætte et hold af kvalificerede arkæologer, der kunne stå for udgravninger og sikring. Men pludselig røg planerne om energiøen i skuffen, og det var ikke godt nyt for Bornholms Museum.

Når der skal bygges noget, skal bygherren bekoste en grundig undersøgelse af undergrunden. I tilfældet med Energiø Bornholm havner regningen hos Energinet, der er statens selskab. Her blev der hurtigt lagt en plan, og Bornholms Museums arkæologer kunne tage fat. Men da der blev dømt pause for Energiø Bornholm, er det pludselig blevet usikkert, om der er penge til at grave færdigt. Energinet står umiddelbart ikke klar til at finansiere resten af projektet, hvis energiøen er død. Og det frustrerer Jens Berthold, der er afdelingsleder for arkæologi på Bornholms Museum, som står for udgravningerne.

– Det værste vil være, hvis der overhovedet ikke er nogen økonomi i det for Bornholms Museum til at blive færdige. Vi har regnet med en del indtægter i den forbindelse, og vi har muligvis ingen andre projekter, hvor vi kan bruge vores folk. Jeg er kun arkæolog, men jeg er meget bevidst om, at der ligger en stor trussel for museet, for vi har ikke nogen erstatningsprojekter lige med det samme. Vi kan heller ikke planlægge noget nu, fordi vi ikke har noget udsagn fra Energinets side om, hvad der kommer til at ske, siger han.

Læg en slagplan

Placeringen af landanlægget i forbindelse med energiøen var blandt meget andet valgt ud fra en antagelse om, at jorden der ikke rummede det store af interesse, der kunne blive en stopklods for projektet. Men sådan skulle det ikke gå, da museets forundersøgelse var tilendebragt.

– Vi var overhovedet ikke vidende om, at der skulle være bopladser på de 30 hektar. Arealet var udpeget, fordi der ikke var så meget kendt arkæologisk værdi i området. Derfor tænkte vi, at det var det bedste sted, fordi det ikke forstyrrede så meget. Så det var en kæmpeoverraskelse at finde 30 bopladser med 400 huse. Det er den største skat, jeg har gravet op, siger Jens Berthold.

12 arkæologer ville ikke være nok, hvis man skulle være sikker på at overholde Energinets deadline. Så Bornholms Museum fik besked om at lægge en slagplan for at kunne sætte endnu mere skub i deres arbejde. Det var den virkelighed, Jens Berthold havnede i, da han tiltrådte som afdelingsleder for arkæologi på Bornholms Museum.

– Da jeg startede her i begyndelsen af 2023, var hele fokus i den arkæologiske afdeling: Hvordan kan vi klare det her, og hvordan håndterer vi det her med logistik og bliver parate til et kæmpeprojekt? siger han.

Største nogensinde

Der har aldrig nogensinde været et arkæologisk projekt af denne størrelse på Bornholm.

– Så vi har investeret to år i at blive parate og har lavet forundersøgelser samt bygget hele logistikken op. Der var snak om, at vi skulle ansætte 20-30 nye arkæologer, og vi lagde blandt andet planer for, hvordan vi skulle finde lejligheder til dem, for det er svært. Vi har brugt meget tid og mange samtaler på at blive parate til det store projekt. Så det er en skuffelse, hvis det går i stå, siger han.

Hvad vil det betyde for Bornholms Museum, hvis energiøen ikke bliver til noget?

– Vi skal skære ned på det nuværende arkæologiske niveau, hvis der ikke kommer nogen energiø, for vi har faktisk ikke lavet ansøgninger til andre projekter. Vi mente ikke, der ville være en eneste ledig arkæolog i landet, hvis vi skulle gennemføre projektet med energiøen, siger Jens Berthold.

Svært at sadle om

Og det er umiddelbart ikke så let at sadle om.

– Det tager tid at skrive ansøgninger og få bevillinger for at få et fornuftigt projekt på plads. Det kan ikke ske i andet halvår af 2025 og i hele 2026, så den arkæologiske del af virksomheden er meget presset. Der er ganske få lokale projekter til at betale andre steder, og der er ikke nok til, at vi vil kunne betale for vores nuværende stab. Der har aldrig tidligere været 12 ansatte i den arkæologiske afdeling, og det er kun på grund af energiøen, at vi har opnormeret så meget. Bornholms Museum har i mange år kun haft fem eller seks i den arkæologiske afdeling, som er det, andre bygherrer betaler for. Det vil sandsynligvis også være det, man kommer ned på igen, hvis der ikke bliver en energiø, hvilket vil betyde en halvering af staben, siger han.

Jens Berthold og resten af ledelsen på Bornholms Museum vil derfor gerne have en afklaring på, hvor de står.

– Vi har presset Energinet. For hvis de skal have en sikkerhed for, at udgravningerne skal være afsluttet i forhold til tidsplanen, er vi nødt til at fortsætte, hvis vi skal blive klar. Ellers er det et problem at blive færdige, når de starter deres projekt igen. Det har de ikke svaret på, men vi har ikke opgivet håbet endnu, siger Jens Berthold.