Ekkodalshuset: 'Vi må afvise 100 gæster om dagen'

Ekkodalen er en af de mest besøgte turistattraktioner på Bornholm. Hvert år lægger tusindvis af gæst vejen forbi den imponerende sprækkedal for at høre, hvad Møller egentlig drikker. Medindehaver af Ekkodalshuset, Christian Froberg Dahl, kan tydeligt mærke presset fra højsæsonen.

Ekkodalen er fyldt til randen med tuister i løbet af sommeren. Det er dog næppe dalens vandreruter, som er overrendt, når trykket fra højsæsonen er på sit højeste, men derimod Ekkodalshusets restaurant og kiosk. Christian Froberg Dahl er medindehaver af Ekkodalshuset, og for ham er det ikke noget nyt at opleve kapacitetsproblemer i højsæsonen.

Turisterne står i kø til at få et bord. Kan I følge med?

– Vi har det luksusproblem, at vi er nødt til at afvise 100 gæster om dagen, og det har vi gjort de sidste 14 dage. Det kommer vi til at blive ved med to uger ind i september, fortæller Christian Froberg Dahl til Tidende.

For ham er det vigtigere både at kunne opretholde en vis standard i service, og samtidig sikre sig at personalet ikke bliver overbelastet. De to ting tilsammen giver nemlig både den bedste oplevelse for gæsterne og de ansatte i huset.

I højsæsonen er køen lang, udenfor Ekkodalshuset. Foto: Katrine Westh Sørensen

'Vi må trykke på bremsen, for at holde standarden'

– Det der er kunsten for os, det er faktisk at trykke på bremsen og lade være med at lukke flere ind. Vi holder os på 525 gæster om dagen. Det er både for at holde en vis standart i service og mad og toiletter, der skal være rene. Tingene skal være i orden og leveringstiden skal være den samme lige meget om du kommer klokken 12 eller 16. Så det er for at kunne holde standarten i produktionen, at vi gør det på den måde.

– Så det er os, der styrer gæsterne. Vi har en seater, som har det store overblik og som styrer, hvor mange vi lukker ind. Hvis vi kommer over 525, så går man altid ud og spørger køkkenet. Så kan vi måske lige lukke et bord eller to mere ind, hvis køkkenet har overskud til det, men så heller ikke mere. Vi har været oppe på 650, men så begynder man at få dårlige anmeldelser. Fordi så er personalet stressede, og det gider vi ikke. Det sætter sig mange andre steder.

Christian Froberg Dahl har oplevet en udvikling i den type turister, som besøger Ekkodalshuset, det er både på godt og ondt. Tidens bevidsthed om klimaforandringerne gør, at flere og flere tager vandrerygsækken på og begiver sig ud på den helt store tur.

– Jeg ser flere og flere rygsække, og folk som vandrer. Men det er lidt et problem, fordi de stakkels mennesker har jo ikke booket bord. Og de er ofte trætte og skal bare have mad nu. Når de så kommer herhen og opdager, at de ikke har en chance for at komme ind, så kan man bare se det på dem. Så nogle gange anstrenger vi os mere end andre gange. Det kan være to ældre bornholmske damer som står ude i regnvejret, eller to som har vandret eller cykler 30 kilometer, så ser vi, hvad vi kan gøre for at få plads til dem. Vi har elastik i kilometermål.

Samtidig møder han også et stiende antal gæster, som mener, at tonen der bruges i det vrede kommentarspor på Facebook, også kan anvendes i virkeligheden.

– Kommer man ind og er sur eller tror at man ejer stedet, så får man ikke nødvendigvis særbehandling. Særligt under corona årene fik vi de her all-inclusive gæster. Det var så slemt at jeg havde tre medarbejdere som på et tidspunkt stod og græd efter service. En af dem havde været i restaurationsbranchen i 30 år. Det er simpelthen ikke i orden.

'Her er vi alle chefer'

Christian Froberg Dahl har tit oplevet at gæster kan blive sure og i nogle tilfælde direkte ubehagelige, hvis de bliver afvist i døren. For ham er det dog vigtigere at personalet trives, også selvom det indimellem koster et betalende bord.

– Vi har måtte indføre en protokol, så når der opstår en konflikt omkring en gæst, så må mine ansatte gerne sende ubehøvlede gæster ud af huset, og tage beslutningen med ro i maven, som var de ejere af stedet.

– Der vægter jeg personalets trivsel højere end en enkelt betalende gæst. Dårlige oplevelser påvirker nemlig personalet meget mere end man tror. Og det kan sidde i dem længe og kan sætte ar på sjælen. Og det skal det ikke.

– Vi er så tætte her i huset. Vi driver lidt denne her forretning som en siciliansk familie. Vi kommer til hinandens fødselsdage, vi hjælper hinanden når vi flytter, vi ses privat og så videre. Og ja, selvfølgelig er der en chef som står for administration og lønninger, det er så mig, men ellers er alle chefer. Vi byder ind med det vi kan hver især.